Tekst: Martin Korp Jensen, chefkonsulent i Advokatsamfundets tilsynsafdeling

En advokat er ikke forpligtet til at føre en sag omfattet af retshjælpsforsikringstilsagn, jævnfør blandt andet Advokatnævnets kendelse af 6. februar 2014 i nævnets sag 2013-1582. Hvis advokaten ikke ønsker at føre en sag med retshjælpsdækningstilsagn, skal advokaten på en klar og utvetydig måde meddele klienten, at advokaten alene vil føre sagen for klientens regning. Advokaten bør vejlede klienten om muligheden for at rette henvendelse til andre advokater, som eventuelt vil føre sagen med retshjælpsforsikringstilsagn, jævnfør AER pkt. 16.8. Manglende eller ufyldestgørende vejledning af klienten må antages at kunne have salærmæssige konsekvenser for advokaten, hvis klienten klager til Advokatnævnet. Disciplinært ansvar må tillige kunne komme på tale, hvis der indgives adfærdsklage, jævnfør blandt andet Advokatnævnets kendelse af 15. november 2012 i nævnets sag 2011-0332.

Hvis en sag føres med retshjælpsdækningstilsagn, følger det af retshjælpsdækningsbetingelsernes pkt. 11 (forbrugersager), at salæret beregnes i overensstemmelse med de for sagstypen relevante vejledende salærtakster fastsat af landsretspræsidenterne. Advokatnævnet har tidligere fastslået, at salæret skal beregnes efter samme principper, såfremt dækningsmaksimum er overskredet, og salæret derfor afregnes over for klienten, jævnfør blandt andet Advokatnævnets kendelse af 28. april 2014 i nævnets sag 2012-4172. Dette er pr. januar 2016 skrevet direkte ind i retshjælpsforsikringsbetingelserne.  

Ikke så sjældent må en advokat, når sagen er afsluttet, konstatere, at der med sagsvaretagelsen er medgået et betydeligt antal timer. Der er naturligvis intet til hinder for, at advokaten oplyser dette, når der udarbejdes salærindstilling til forsikringsselskabet. Det er imidlertid vigtigt, at advokaten forholder sig til, at salæret beregnes i overensstemmelse med de for sagstypen relevante vejledende salærtakster og ikke medgået tid.

I tilfælde af tvister opfordrer forsikringsselskaberne ofte advokaterne til at forelægge sagen for Advokatrådets responsumudvalg, og mange forsikringsselskaber tilkendegiver samtidig, at man vil tage responsumudvalgets udtalelse til efterretning, hvilket, såfremt advokaten indtager samme holdning, sikrer en hurtig løsning på tvisten.

Det bemærkes, at Advokatrådet ved afgivelse af responsa om salærtvister med retshjælpsforsikringsselskaber tager højde for, at advokaten, ved at føre sagen med retshjælpsdækningstilsagn, har accepteret vilkårene for salærfastsættelsen, og at der således foreligger en salæraftale. Responsumudvalget forholder sig derfor til de vejledende salærtakster, når sagerne forelægges for udvalget.

NYERE UDTALELSER FRA RESPONSUMUDVALGET

Særskilt afregning for transporttid?
En advokat bistod en lejer i en sag, hvor udlejer havde stævnet for istandsættelsesomkostninger. Lejemålet var beliggende i Jylland, og lejeren var i mellemtiden flyttet til anden landsdel. Lejeren opsøgte en lokal advokat til at varetage sine interesser. Udlejer havde anlagt boligretssagen i det værneting, hvor lejemålet var beliggende. Sagsgenstanden udgjorde ca. 75.000 kr. Sagen blev efter boligrettens tilkendegivelse forligt, således at lejer skulle betale ca. 70.000 kr. til udlejer.

Lejers advokat indstillede et salær på 37.000 kr. ekskl. moms til retshjælpsforsikringsselskabet med tillæg af transporttid i forbindelse med syn og skøn og hovedforhandlingen. Forsikringsselskabet kunne kun godkende 32.000 kr. ekskl. moms og således, at der ikke skete særskilt honorering af transporttid.

Advokatrådets responsumudvalg udtalte, at de involverede værdier i den sag, som havde været ført, gav grundlag for en salærfastsættelse i intervallet 11.000 kr. til 37.500 kr. ekskl. moms. Efter en samlet vurdering fandt udvalget, at salæret passende kunne fastsættes til 32.000 kr. ekskl. moms, og at dette salær inkluderede transporttid.

Salærfastsættelse i en sag ført med retshjælpsdækningstilsagn
Et medlem (X) af en grundejerforening blev sagsøgt af grundejerforeningen, fordi grundejerforeningen var af den opfattelse, at medlemmet havde hegnet sin sommerhusgrund i strid med nogle retningslinjer for beplantning, herunder bestemmelser om brug af døde og levende hegn. Under retssagen adciterede X ejerne af nabosommerhusene, fordi han var af den opfattelse, at beplantningen på nabosommerhusene generede hans udsigt. X’s advokat søgte om retshjælpsdækningstilsagn, og i ansøgningen opgjorde X’s advokat sagens værdi til en halv mio. kr., dog uden at dokumentere dette.

Byrettens dom gik i det hele X imod. X’s advokat anmodede forsikringsselskabet om at udbetale et salær på 95.000 kr. ekskl. moms. Advokaten argumenterede blandt andet for, at der havde været tale om to forskellige sager med forskellige problemstillinger, og at der blandt andet havde været udarbejdet 16 processkrifter. Advokaten oplyste endvidere at have brugt ca. 70 timer på sagerne. Forsikringsselskabet kunne ikke godkende et salær på 95.000 kr. og anførte blandt andet, at modparten var blevet tilkendt 24.000 kr. ekskl. moms, eller i alt 30.000 kr. i sagsomkostninger, og at advokaten var bekendt med, at sagen ikke kunne afregnes efter tidsforbrug. Forsikringsselskabet anførte videre, at rettens omkostningsafgørelse afspejlede niveauet for advokatens salærkrav, idet der dog skulle tages hensyn til, at der var gennemført retsmægling. Herefter var forsikringsselskabet indstillet på at tilbyde et samlet salær på 55.000 kr. med tillæg af moms. Responsumudvalget udtalte blandt andet, at forsikringsselskabet, selv om der ikke forelå dokumentation for retssagernes økonomiske værdi, havde tilbudt et salær i den øvre ende af det interval, som gælder sager med økonomisk værdi på mellem 200.001 og 500.000 kr. Selv om responsumudvalget ikke havde grundlag for at betvivle advokatens oplysninger om den med sagernes varetagelse medgåede tid, fandt responsumudvalget, at et rimeligt salær passende kunne fastsættes til 55.000 kr. ekskl. moms.

Opgørelse af en sags værdi i en omfattende og kompleks sag
En advokat førte på vegne af to klienter en sag mod X med påstand om, at X skulle tilpligtes at foranledige en markvej, som X nogle år tidligere angiveligt uberettiget havde fået slettet fra matrikelkortet, genoptaget på kortet, samt at anerkende, at klienterne havde en hævdvunden ret til at færdes på vejen.

Der var i forbindelse med retssagens forberedelse gennemført syn og skøn, ligesom der blev gennemført retsmægling. Sagen blev ført med retshjælpsdækningstilsagn og forligt efter hovedforhandlingens første af to retsdage. Tidsplanen skred så meget i løbet af den første retsdag, at der var overvejelser om berammelse af en tredje retsdag. Retten bestemte, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til modparten. Advokaten oplyste i sin salærindstilling til forsikringsselskabet, at der var betalt retsafgift på 40.000 kr., og at kontorets arbejde i sagen kunne opgøres til 262.000 kr. ekskl. moms. Advokaten argumenterede for, at en opgørelse efter landsretspræsidenternes vejledende takster hverken ville være tilfredsstillende eller rimelig, ligesom en honorering alene i forhold til det udførte arbejde heller ikke ville være rimelig.

Der var i sagen alene nedlagt anerkendelsespåstande, men advokaten argumenterede for, at sagen havde en værdi, idet ejendommens rekreative værdi ville forsvinde, hvis vejen ikke længere var adgangsvej mod syd, hvor man nærtliggende kunne benytte rekreative områder nær [….]. Dette forhold havde været bærende i hele processen, og afledt heraf ville det også have økonomisk betydning, såfremt ejendommen ved et salg ikke havde adgangsvejen mod syd. Forsikringsselskabet anerkendte, at sagen var usædvanlig stor med en betydelig bevisførelse, og at der var gennemført syn og skøn og retsmægling, hvorfor forsikringsselskabet var indstillet på at tilbyde et salær på 55.000 kr. ekskl. moms.

Advokatrådets responsumudvalg anførte blandt andet i udtalelsen, at landsretspræsidenternes takster ikke gælder sager, hvor hovedforhandlingen har varet mere end én dag, men at taksterne dog kan tjene til vejledning i sådanne sager. Responsumudvalget anførte endvidere, at der var enighed mellem advokaten og retshjælpsforsikringsselskabet om, at sagsmaterialet havde været betydeligt, og at sagen havde haft komplekse elementer, ligesom der var planlagt afhøring af et større antal vidner end i en gennemsnitlig sag. Responsumudvalget lagde yderligere vægt på, at der havde været gennemført såvel syn og skøn som retsmægling og forberedelse af en hovedforhandling af to til tre dages varighed, da sagen blev forligt efter første hovedforhandlingsdag. Herefter udtalte responsumudvalget, at der ikke var grundlag for at kritisere et salær på 140.000 kr. ekskl. moms.

Flere retshjælpsforsikringer og ensartede sager
Advokat A varetog cirka 50 forsikringstageres interesser i retssager anlagt af forsikringsselskabet, som var under frivillig likvidation. Under sagen gjorde forsikringsselskabet gældende, at forsikringstagerne havde tegnet tillægsforsikringer, som var ugyldige. Forsikringstagerne havde tegnet retshjælpsforsikring i 11 forskellige selskaber, hvis interesser blev varetaget af advokat B. Advokat B meddelte advokat A, at dækningsmaksimum i sagerne ville være 1.125.000 kr. med henvisning til retshjælpsforsikringsbetingelsernes pkt. 8.4 om kumulation. Advokat A bestred, at betingelsernes pkt. 8.4 fandt anvendelse og indbragte dette spørgsmål for Ankenævnet for Forsikring, der traf afgørelse den 6. december 2017. Kendelsen kan læses på ankenævnets hjemmeside (sag 90760).

Ved kendelsen gav Ankenævnet advokat B’s klienter (retshjælpsforsikringsselskaberne) medhold i, at betingelsernes pkt. 8.4 fandt anvendelse, idet Ankenævnet for Forsikring fandt, at det ikke er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at kumulation rent faktisk var sket.

Byretsdommen gik forsikringstagerne imod. Advokat A anmodede om godkendelse af et salær på 1,5 mio. kr. inkl. moms og henviste blandt andet til, at sagens værdi burde opgøres med udgangspunkt i forsikringsselskabets formue, og at det indstillede salær var væsentlig mindre end, hvad modpartens advokat havde afkrævet forsikringsselskabet. Endvidere oplyste advokat A, at der med sagens varetagelse var medgået 380 timer. Advokat B tilbød på vegne af retshjælpsforsikringsselskaberne et salær på 1 mio. kr. inkl. moms og anførte, at det var muligt, at sagen i forhold til forsikringsselskabet havde en økonomisk værdi svarende til formuen, men at det i forhold til retshjælpsforsikringen var afgørende, hvilken økonomisk værdi sagen måtte have for den enkelte forsikringstager. Byretten havde i dommen anført, at sagen havde en økonomisk værdi på ikke over 50.000 kr.

Advokatrådets responsumudvalg anførte blandt andet med henvisning til byrettens omkostningsfastsættelse og den omstændighed, at forsikringsselskabet havde nedlagt samme påstand i forhold til de enkelte forsikringstagere, som var støttet af samme anbringender, at det af advokat B på vegne af retshjælpsforsikringsselskaberne tilbudte salær på 1 mio. kr. inkl. moms måtte anses for et rimeligt salær.

Advokatrådets responsumudvalg
I medfør af § 32 i Vedtægt for Det Danske Advokatsamfund skal Advokatrådet på begæring af en advokat afgive responsum om god advokatskik eller andre spørgsmål, der er af almindelig interesse for advokater i deres advokatvirksomhed. Advokatrådet afgiver herudover på en advokats begæring responsum i sager, hvor der er tvist mellem en advokat og et forsikringsselskab om salæret i en sag, som har været ført med retshjælpsforsikringstilsagn. Endelig afgiver Advokatrådet på begæring af sagens parter eller på baggrund af rettens beslutning i en verserende retssag responsum om god advokatskik eller et omtvistet salær.

Advokatrådet afgiver ikke responsa i sager, som verserer ved Advokatnævnet eller sager, som har været påkendt af Advokatnævnet. Advokatrådets responsa er vejledende, og der er derfor ikke noget til hinder for, at Advokatnævnet behandler en sag, som tidligere har været forelagt for Advokatrådet. Nævnet er ikke bundet af Advokatrådets udtalelse.

Vedtægten for Det Danske Advokatsamfund § 32 og retsplejelovens § 146, stk. 2, supplerer hinanden. Advokatnævnet behandler ikke salærklager, hvis der samtidig hermed verserer retssag om salæret. Først når en allerede anlagt retssag er hævet og henvist til nævnsbehandling, jf. retsplejelovens § 361, stk. 1, jf. stk. 5, har Advokatnævnet kompetence til at behandle salærklagen. Hvis retten vurderer, at sagen ikke er egnet til nævnsbehandling, eksempelvis fordi klagefristen er overskredet, eller sagen kræver en bevisførelse, som ikke kan finde sted for Advokatnævnet, følger det af retsplejelovens § 361, stk. 5, jf. stk. 1, at retten kan nægte at henvise denne til Advokatnævnet. Hvis der i en sådan sag er ønske om en udtalelse om rimeligheden af et omtvistet salær, kan parterne eller retten anmode Advokatrådet om responsum, jf. § 32, stk. 4, i Vedtægt for Det Danske Advokatsamfund.

Hvis Advokatnævnet har nedsat en advokats salær eller ladet det bortfalde, og advokaten indbringer salærtvisten for domstolene, vil Advokatrådet ikke afgive en udtalelse, hvis parterne eller retten måtte fremsætte begæring herom, idet sagen har været påkendt af Advokatnævnet, jf. § 32, stk. 4, i Vedtægt for Det Danske Advokatsamfund.

Advokatrådets responsumvirksomhed varetages af Advokatrådets responsumudvalg, der består af syv medlemmer af Advokatrådet med advokat Henrik Oehlenschlæger som formand. Udvalget tilstræber, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke overstiger fire måneder.

Udvalgte responsa kan læses i Advokatsamfundets vidensdatabase, men udtalelserne er ofte kortfattede, da adressaterne er professionelle parter, som er bekendt med de faktiske og juridiske forhold, som udtalelserne baserer sig på. 

Medlemmer af Advokatrådets responsumudvalg
Henrik Oehlenschlæger (formand)
Karen Wung-Sung
Birgitte Fobian Rolighed
Randi Bach Poulsen
Johnnie Schmidt
Susan Sørensen
Iben Winsløw
Martin Korp Jensen (udvalgssekretær) 

Martin Korp Jensen
Advokat, chefkonsulent, Advokatsamfundets tilsynsafdeling.