Den nyuddannede cand.jur. skal være mere generalist end specialist. Det var der bred enighed om på konferencen Fremtidens Jurist, hvor Advokatsamfundet havde samlet en række eksperter for at debattere, hvilken faglighed der bliver efterspurgt i fremtiden.
Tekst: Hanne Hauerslev
Fotos: Morten Holtum
Dansk Arkitektur Center på Christianshavn var rammen, da Advokatsamfundet 12. maj havde samlet en række eksperter til en debat med overskriften Fremtidens Jurist.
Professor Mads Bryde Andersen, departementschef i Justitsministeriet Barbara Bertelsen, advokat og tidligere formand for FAAF Karen Bregnehøj Bechgaard, rigsadvokat Ole Hasselgaard, dommer og næstformand i Den Danske Dommerforening Elisabeth Michelsen, advokat og tidligere formand for FAAF advokat Line Barfod, formand for DJØF Lisa Herold Ferbing og Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen deltog i de to paneler, som overaskende hurtigt var enige om, at de klassiske juridiske dyder og den brede faglighed er to ting, som er væsentlige at værne om.
Og er det så værdier, som gennemsyrer den juridiske uddannelse i dag? Svaret var der også bred enighed om, og fra tidligere folketingsmedlem og advokat Line Barfod lød det blandt andet:
- Uddannelsen har igennem de seneste år udviklet sig til at producere mere specialiserede jurister end tidligere, men der er et behov for, at den færdiguddannede jurist besidder de grundlæggende juridiske kernekompetencer som juridisk metode og grundlæggende værdier. Når det kommer til det juridiske håndværk, bør man også have blik for, at kvalitet tager tid. Det gælder eksempelvis juristens arbejde med at udvikle lovgivningen, understregede Line Barfod.
- At udvikle en lov er et håndværk, som tager tid. I dag sker det, at en lov bliver skrevet på få dage, og dermed mangler det grundige forarbejde, der er brug for. Herefter er der en kort høring – og resultatet bliver en lov, som er uforståelig og måske strider mod anden lovgivning. Konsekvensen er, at borgeren mister troen på lovgivningen. Lad os genvinde respekten for juraen – men det kræver, at juristen genvinder sin faglighed, og tør sige fra, når tingene går for stærkt, sagde Line Barfod.
Den juridiske metode er central
Professor Mads Bryde Andersen slog fast, at specialisering i dag er uundgåelig. Men specialer kan udvikle sig på så mange måder, og der kan være forskellige bindinger mellem specialet og de bredere fagområder, som det udgår fra.
- Juristen bør som specialist være i kontakt med de grundlæggende regler, som specialområdet er udsprunget af og bygger på. Uden den forbindelse risikerer man, at specialet udvikler sine egne svar, som ikke kan stå for en metodisk efterprøvelse, for eksempel under en retssag. Den juridiske metode læres bedst i relation til de brede og grundlæggende fag i uddannelsen. Derfor bør disse fagelementer betones stærkt, og langt stærkere end det sker i dag, i hvert fald på Københavns Universitet.
At universiteterne skal levere en uddannelse, der matcher arbejdsmarkedet, var der også synspunkter på. Rigsadvokat Ole Hasselgaard sagde blandt andet:
- Jeg har brug for jurister, som er godt hjemme i de grundlæggende principper og hensyn på de klassiske retsområder. Når det kommer til den specialiserede viden, så skal man nok lære det hos os. Hvis jeg skulle fremhæve noget andet, er det sprog og kommunikation. Det er utrolig vigtigt at kunne udtrykke sig enkelt, korrekt og forståeligt. Ganske enkelt skal juristen kunne kommunikere med andre, så de også kan forstå det juridiske budskab.
Konferencen Fremtidens Jurist var støttet af Dreyers Fond.
Læs også temaet om Fremtidens Jurist i Advokaten nummer 3/2016.