Regeringen vil nedsætte et udvalg, der skal granske terrorlovgivningen. På høje tid, mener formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg, der peger på, at terrorlovgivningen er helt central i retssystemet, men har fået en afsmittende effekt på andre retsområder. Det gælder for eksempel regler om forsvarere, telefonaflytninger, hemmelige ransagninger, logning og hvidvask.
Tekst af Hanne Hauerslev
Terror er en frygtelig trussel mod vores samfund, og vi må aldrig blive naive. Vi skal have en effektiv lovgivning og midler til så vidt muligt at forebygge, at terror kan finde sted. Men når det er sagt, skal det ikke være på bekostning af retssikkerheden for den enkelte, for så får vi det retsløse samfund, som vi netop bebrejder terroristerne.
Sådan lyder det fra Sysette Vinding Kruse, formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg, der også mener, at det er vigtigt at evaluere terrorlovgivningen for at se, om de mange tiltag har virket efter hensigten, eller om de ikke har nogen effekt og derfor bør afskaffes.
Derfor hilser hun regeringens initiativ om nedsættelse af et udvalg, der skal gennemtrawle terrorlovgivningen, velkommen.
Allerede i forbindelse med regeringsskiftet i 2011 var Sysette Vinding Kruse hos daværende justitsminister Morten Bødskov for at drøfte ét af Advokatrådets tre ønsker til det nye Folketing, nemlig genindførelse af ligestilling af anklager og forsvarer i en straffesag, idet forsvarerens retsstilling var blevet kraftigt forringet i de forudgående år med henblik på at bekæmpe blandt andet terror og anden alvorlig kriminalitet. Lovændringen betød, at en forsvarer under særlige betingelser ikke får alle sagens papirer, hvilket i sidste ende kan føre til justitsmord. Denne retssikkerhedsmæssige forringelse havde Advokatrådet allerede peget på som meget betænkelig i sit retssikkerhedsprogram fra 2009.
På det tidspunkt var ministeren dog ikke indstillet på at nedsætte et udvalg på trods af, at det stod direkte i regeringsgrundlaget, at “der skulle udarbejdes en samlet strategi for et effektivt værn mod truslen fra terror med respekt for retssikkerheden og den personlige frihed.”
Evaluering er først og fremmest vigtig, fordi terrorreglerne er meget vagt formuleret nogle steder, og det er et retssikkerhedsmæssigt problem.
- Terrorlovgivningen er også utrolig vigtig at få evalueret, fordi den uden sidestykke har haft en afsmittende effekt på bestemmelser i retsplejeloven, der har til formål at sikre retssikkerheden for en mistænkt. Det har vi set særligt, siden vi fik nye udvidelser af terrorlovgivningen i 2006, hvor muligheden for indgreb i den personlige frihed ved aflytninger, ransagninger, logning og så videre blev yderligere forstærket under henvisning til bekæmpelse af terrorisme og anden alvorlig kriminalitet.
Vagt formulerede regler
- Der er eksempelvis indført adgang til aflytning af personer. Tidligere kunne man kun aflytte et nummer, som politiet mente, en mistænkt anvendte. Nu kan man aflytte de – uskyldige – menneskers telefoner, som politiet mener, en mistænkt bruger. Man kan anvende hemmelige ransagninger, hvilket vil sige, at politiet kan gå ind i ens hjem mange gange og se, hvad der er, optage fotografier, eventuelt medtage ting, uden at man ved det – det er de såkaldt hemmelige ransagninger. Sådanne meget voldsomme indgreb i ens privatliv burde kun forekomme ved meget alvorlige forbrydelser. Hvad terror jo er. Men bestemmelserne er for nylig blevet udvidet, så politiet også kan anvende eksempelvis hemmelige ransagninger ved mistanke om skattesvig eller alvorlige tyverier.
- Det er en afsmittende effekt af ønsket om at bekæmpe terror og anden alvorlig kriminalitet.
Det, der før var undtagelsen, hvis politiet skulle have lov til at fotografere, aflytte eller ransage, er i dag nærmest blevet normen. Samfundet er på en glidebane, når voldsomme indgreb i den personlige frihed, der før kun kunne tillades ved særdeles alvorlig kriminalitet, nu er udvidet til at omfatte mere almindelig kriminalitet – uden at lovgiver tilsyneladende har set et proportionalitetsproblem ved indførelsen af de nye regler.
- Det gælder som nævnt hemmelige ransagninger, hvor dit hjem bliver endevendt og fotograferet, mens du er på arbejde – uden at du får besked om, at det skal ske eller senere, at det er sket. Det gør man selvfølgelig for at begrænse kriminalitet, spørgsmålet er bare, om ikke man fra samfundets side er gået alt for vidt. Selvfølgelig er det smart at kunne komme ind og tjekke folks hjem, men det er samtidig et stort indgreb i den personlige frihed, og man kan diskutere, om der er fornøden proportionalitet. Det er vigtigt at huske på, at alle mennesker ligger inde med ting, der kan misforstås, som personlige ejendele, sygejournaler, litteratur eller søgninger på hjemmesider. Der er faktisk en grund til, at vi har helt grundlæggende regler, som beskytter privatlivets fred. Derfor er det vigtigt at foretage en evaluering af disse voldsomme tiltag for at bedømme, om de har haft en effekt på bekæmpelsen af terror, siger Sysette Vinding Kruse.
Start med definitionen af terror og medvirken
- Jeg så meget gerne, at man startede arbejdet i udvalget med at definere, hvad terrorisme er. For hvornår er en forbrydelse terror? Det har borgeren krav på at vide, men ordlyden i terrorbestemmelserne er vag på nogle punkter. Kan man for eksempel risikere at blive straffet for at gå på nettet og tjekke, hvordan du laver en bombe? Det gav anledning til en sag i London, hvor en kvinde i byretten blev dømt. Senere blev hun dog frifundet. Men sådan en sag betyder jo, at du som borger måske afholder dig fra at tjekke bestemte hjemmesider – også selvom du blot er drevet af nysgerrighed. Dermed kommer de uklare regler til at virke hæmmende på folks almindelige liv.
- Kan man sende nødhjælp eller støtte en gruppe mennesker med våben, hvis man véd, at noget af den hjælp går til personer, som opfattes som terrorrister? Eller er det støtte til terror og dermed strafbart. Det er et aktuelt spørgsmål lige nu med støtten til kurdernes bekæmpelse af terrororganisationen IS. Den kurdiske organisation PKK, der kæmper sammen med andre kurdere mod IS, står nemlig på EU’s og USA's terrorliste. Højesteret afsagde i 2009 en betinget dom over personer, der havde solgt T-shirts til støtte for organisationer, der opfattedes som terrorister. Dommen blev betinget, fordi Højesteret henviste til, at terrorbestemmelserne var uklare. Der er derfor god grund til at se kritisk på formuleringen af terrorbestemmelserne.
Indtil for nylig havde vi en såkaldt logningsbekendtgørelse, der pålagde teleselskaberne at tage stikprøver af de hjemmesider, folk besøgte (sessionslogning). Samt i øvrigt at opbevare milliarder af data om, hvem folk har talt med, sms’et til etc. et år tilbage i tiden. Den første del – den såkaldte sessionslogning – er blevet ophævet i år på baggrund af en EU-dom om beskyttelse af privatlivets fred, men ikke den sidste del.
- Man bør imidlertid i et sådant udvalg se på, om de mange mængder af data bidrager til at bekæmpe terror eller om der opbevares for meget, så en nål i en høstak ikke kan findes, fordi høstakken er blevet for stor, siger Sysette Vinding Kruse.
Hun peger desuden på brugen af agenter til terrorbekæmpelse.
- Mens der er skrappe regler for politiets brug af agenter til opklaring af kriminalitet, er der slet ingen regler, når det gælder PET’s brug af agenter i terrorsager. Alt hvad PET foretager sig i sådanne sager, burde være reguleret ved lovgivning, og det har Advokatrådet da også peget på i høringssvaret til PET-loven.
Advokatrådet har i en henvendelse til justitsministeren anmodet om at få en plads i regeringens udvalg.
Læs mere og se henvendelsen til ministeren på Advokatsamfundet.dk.
Sysette Vinding Kruse
Advokat og partner hos Homann Advokater, dr.jur., medlem af Advokatrådet, formand for Strafferetsudvalget.
Uddrag fra regeringsgrundlaget 2011
Med henblik på at sikre et mere effektivt værn mod terrortruslen vil regeringen udarbejde en samlet strategi for Danmarks deltagelse i kampen mod international terrorisme og terrortruslen mod Danmark. Regeringen vil derfor nedsætte et udvalg som, på baggrund af de hidtil anvendte virkemidler i terrorbekæmpelsen og det samlede terrorberedskabs effektivitet og omkostninger skal udarbejde grundlaget for en samlet strategi for et effektivt værn mod truslen fra terror med respekt for retssikkerheden og den personlige frihed.
Advokatrådets anbefalinger til udvalget, som regeringen nedsætter for at få en samlet strategi for terrorlovgivningen
Gennemgang af straffelovens definition af terror og medvirken til terror
Det skal være klart for den enkelte borger, hvad der skal til for at overskride grænserne for at komme i politiets søgelys for overtrædelse af terrorbestemmelserne.
Undersøgelse af, om de lovgivningsmæssige tiltag har virket
Det bør undersøges, om den krævede indsamling af ekstreme mængder af data, teleselskaberne er blevet pålagt, bidrager til at bekæmpe terror, eller om der indsamles for meget, så en nål i en høstak ikke kan findes, fordi høstakken er blevet for stor, samtidig med at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at indsamle data fra uskyldige.
Svækkelse af forsvarerens stilling
I 2003 blev der indført væsentlige ændringer i retsplejeloven med det formål at begrænse forsvarerens adgang til aktindsigt i det materiale, som politiet og anklagemyndigheden har adgang til blandt andet i terror- og rockersager. Hvor det før var en klar undtagelse, anvendes reglerne om forsvarerens undtagelse fra sagsakter efter det oplyste i stigende omfang – også uden for terror- og rockerkriminalitet. Har denne voldsomme forringelse haft effekt i bekæmpelsen af den forudsatte alvorlige kriminalitet eller bør reglerne modificeres for at undgå risiko for justitsmord?
Brugen af hemmelige ransagninger
Terrorlovgivningen har medført tilladelser til hemmelige ransagninger, hvor den mistænkte borger kan få fotograferet og gennemgået personlige ejendele i sit hjem uden at få oplysning herom. Hvor ofte anvendes det og i hvilke sager?
Brugen af aflytning på personer
Der gives mange tilladelser til aflytning af såvel telefoner eller personer. Hvordan har det virket?
Den uregulerede anvendelse af PET-agenter
Mens der på andre områder er meget skrappe regler, når det gælder brug af agenter som led i kriminalitetsbekæmpelse, er PET’s brug af agenter i terrorsager ureguleret. PET’s aktiviteter på det område bør være reguleret ved lovgivning, hvilket Advokatrådet har peget på i et høringssvar til PET-loven.
Hvidvaskningsloven og indefrysning af midler
Hvidvaskningsloven og regler i tilknytning hertil er også blevet udvidet, senest har politiet fået ret til at indefryse pengebeløb fra virksomheder i en uge, hvis politiet bare har grund til at antage, at et beløb kan have tilknytning til finansiering af terrorisme. Normalt skal der en bestyrket mistanke til for at foretage sådanne alvorlige indgreb, men nu er en antagelse nok. Også en klar udvanding af retssikkerheden, der kan ramme uskyldige virksomheder hårdt.