Tom Behnke stemmer helst for eller imod. Men på et punkt er det svært. Det gælder moderniseringen af straffelovens kapitel 24, der har været til behandling i Straffelovrådet.
Af Tom Behnke, retspolitisk ordfører, Det Konservative Folkeparti
Giv din mening til kende. Fortæl klart og tydeligt, hvad du vil – og ikke mindst hvorfor. Der skal ikke herske tvivl om, hvor jeg står som folkevalgt. Det gælder især, når der er afstemninger i folketingssalen. Jeg stemmer helst for eller imod. Personligt synes jeg således, det er en uskik at stemme gult. Men desværre, ingen regel uden undtagelse.
På et af de store lovforslag, som jeg har set frem til at skulle behandle, vil jeg nu alligevel trykke på den gule knap. Det er lovforslag L 141, der gennemfører den modernisering af straffelovens kap. 24, der har været til behandling i Straffelovrådet.
Lovforslaget er et langt stykke ad vejen udtryk for nogle fornuftige tanker, blandt andet om pædofilidømtes opholds- og kontaktforbud i forhold til unge, og om skærpede straffe for seksuelle krænkelser af børn, og andre lovstramninger.
Og glædeligt er det, at regeringen ikke kaster sig ud i forsøg med straf for uagtsom voldtægt, og forbud mod køb af seksuelle ydelser, som alene ville tjene som symbolpolitik med negative effekter til følge. Forslag, regeringspartierne ellers tidligere har lagt på bordet, men nu har lagt i papirkurven.
Problemet med lovforslaget er imidlertid, at det samtidig indeholder mange problemstillinger, som den forhastede lovproces ikke har tilladt at behandle ordentligt. Selvom forslaget på visse punkter afviger fra Straffelovrådets anbefalinger, har forslaget ikke været i høring. Og behandlingen i Folketinget er gået for hurtigt. Rent indholdsmæssigt har regeringen blandt andet valgt at overse Straffelovrådets anbefaling om at sikre landets prostituerede en klarere retsstilling, hvilket dermed fortsat vil give problemer for den lovlige prostitution.
Vi havde fra konservativ side gerne set strengere straffe for voldtægt og for overfaldsvoldtægt i særdeleshed, fordi overfaldsvoldtægt er en meget voldsom krænkelse. Der har i det hele taget ikke været tid til en grundig politisk drøftelse af, hvor strafværdigt de forskellige lovovertrædelser skal være set med Folketingets øjne, og dermed opnået bedre proportion i straffene, som egentligt også var Straffelovrådets opgave.
Tværtimod så flytter regeringen en lang række meget forskelligartede seksuelle forbrydelser ind i voldtægtsbestemmelsen, og dermed ind i den samme straframme uden dog at hæve strafniveauet i disse sager. I mine øjne er det vigtigt, at man ud af straffelovens bestemmelser tydeligt kan læse strafværdigheden af forskellige forbrydelser i straframmerne, så gennemsigtigheden bliver så høj som mulig. Når forskellen mellem straframme og strafudmåling på den måde bliver endnu større, mindsker det samtidig befolkningens forståelse for den førte retspolitik.