Hvad er egentlig befolkningens retsfølelse, når det gælder straf? På Folkemødet havde Advokatrådet bedt Folketingets politikere om at være nævninge i en voldtægtssag.
Af Rasmus Lindboe, journalist
Hun sukker dybt. Kigger ned, kigger væk, og trækker på smilebåndet.
Ved siden af hende ånder de øvrige nævninge ud, synligt lettede over, at de ikke er førstevoterende, hvad angår straffen.
For hvad bør straffen egentlig være for den fuldbyrdede voldtægt, som lige er blevet beskrevet for dem gennem udspørgningen af ofret og gerningsmanden?
- Jaa, begynder hun, mens den konservative Tom Behnke, Venstres Karsten Lauritzen, Enhedslistens Pernille Skipper, Socialdemokraternes Mogens Jensen og Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll bryder ud i et af den slags spontane grin, som bare må ud, fordi situationen er så anspændt.
Det er den radikale Zenia Stampe, som trækker på sit svar. Hun er den første af nævningene, som dommer Henrik Engell Rhod har bedt om at give sit syn på, hvad straffen burde være.
Vi er til Folkemødet i Allinge på Bornholm. Det er Finansrådets telt, som lægger rammer til retssagen med den fiktive voldtægtssag. På grund af den overvældende interesse for et andet af Advokatrådets arrangementer tidligere på dagen er retssagen henvist fra Rådets mere beskedne telt til Finansrådets, hvor der nu sidder omtrent 120 mennesker, de bageste står op, og overværer sagen.
Nævningene og publikum har på dette tidspunkt overværet afhøringen af den tiltalte, 31-årige “Martin Nielsen”, som erkender sig skyldig i voldtægten, men fremhæver, at pigen skam gerne ville selv – eller sådan virkede det i hvert fald på ham.
Offeret, “Jannie Sommerdal”, har grædende berettet om, hvordan stemningen på hotelværelset pludselig skiftede, og Martin forgreb sig på hende.
Straf, straf ikke
Mens Zenia Stampe genert trækker på smilebåndet og forsøger at bedømme, hvad hun mener, er en rimelig straf til den tiltalte, vender vi blikket mod baggrunden for det højst usædvanlige arrangement.
Advokatrådet har igennem mange år været engageret i den offentlige diskussion om, hvad der egentlig er befolkningens retsfølelse.
Dommere og advokater har oplevet en stigende politisk interesse for at blande sig med kommentarer om konkrete, nogle gange verserende, sager. Ofte med en henvisning til, at befolkningens retsfølelse krævede en højere straf i det givne tilfælde.
I 2007 udgav professor Flemming Balvig i samarbejde med Advokatrådet rapporten “Danskernes Syn på Straf”, der kortlagde, hvad danskerne egentlig mente om straffene i konkrete sager. I al korthed var konklusionen, at danskerne dels ville dømme mildere, jo bedre de kendte den konkrete sag. Dels at danskerne ville dømme mildere, end domstolene faktisk gjorde.
Rapporten blev senere efterfulgt af en rapport, der med lignende metodik satte fokus på straffene i mere alvorlige sager som voldtægt.
I forlængelse af denne diskussion havde Advokatrådet derfor besluttet sig for at sætte fokus på borgernes retsfølelse med et arrangement bestående af en passende blanding af seriøsitet og underholdning – og med politikerne i en ny, uvant hovedrolle.
Pludselig alvor
Efter sin lange betænkningstid er Zenia Stampe fra De Radikale klar med sit bud: Halvandet års fængsel må være passende, mener hun.
Det skal her tilføjes, at hverken forsvarer eller anklager har afholdt deres procedure endnu, så det usædvanlige nævningeting står helt på bar bund i udmålingen af straffen.
Men den dom er for mild, mener Tom Behnke (K) og Karsten Lauritzen (V). På skift voterer de hver for tre et halvt års fængsel til den tiltalte. Pernille Skipper mener, at dommen skal være betinget. Hvem får gavn af, at den tiltalte spærres inde i tre et halvt år, spørger hun. To års betinget fængsel, gerne med krav om konfliktråd, hvis reglerne ellers tillod det, tilføjer hun.
Men det personlige ansvar for gerningen vejer tungt for Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance. Fire års fængsel, mener han. Før Socialdemokraternes Mogens Jensen til slut lægger sig fast på tre år.
Og så følger anklagerens procedure. En sag af den art, kontaktvoldtægt, som det hedder på fagsprog, takseres til et år og ca. tre måneder, mener anklageren, som læser op af et par domme med tilsvarende sager.
Forsvareren går i sin korte procedure omkring en anden dom og peger desuden på tiltaltes gode personlige forhold. Omtrent et år, mener hun.
Politikerne er ikke nemme at rokke på trods af proceduren. Og efter en kort runde med retspolitikerne, lader dommeren ordet være frit til kommentarer og spørgsmål fra salen.
De fleste spørgsmål betvivler værdien af en meget hård straf til tiltalte. Han er ikke tidligere straffet. Og har et godt arbejde, som han vil miste, hvis han dømmes.
Fra politisk hold peges der på, at hensynet til Jannie Sommerdal må veje tungere. Hun har fået mén for livet.
Debatten tager pludselig en drejning, da en kvinde på omkring de 40 år rejser sig op. Hun vil bare sige mange tak til Simon Emil Ammitzbøll for hans indlæg i debatten, siger hun. Hun er selv blevet voldtaget. Og meldte af forskellige årsager aldrig sagen til politiet.
Retten er sat
Advokatrådets arrangement med den fiktive voldtægtssag hed “Retten er Sat” og blev afholdt 15. juni på havnen i Allinge.
Dommer i sagen var retspræsident i Retten i Rønne, Henrik Engell Rhod. Anklager var chefanklager ved Bornholms Politi, Benthe Pedersen Lund. Og forsvarer var Sysette Vinding Kruse, Advokatrådet.
Nævningene var Mogens Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Tom Behnke (K), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Pernille Skipper (Ø) og Zenia Stampe (R).
Skuespillere var David Vizel og Camilla Cordua.