Et nyt, flerårigt forlig om Kriminalforsorgen bør lægge grundstenen for bedre resocialisering – og færre ofre.
Af Ole Hækkerup, retsordfører, Socialdemokratiet
Debatten om retspolitik handler ofte om hårdere straffe. Straf er essentiel – ja, faktisk afgørende for borgernes retsfølelse. Men det er ikke nok til at forhindre det næste offer. Udover at gerningsmanden bliver straffet, er det jo også vigtigt for ofret, at han ikke gør det igen. Her kunne man let henvise til den præventive virkning af straffen. Men hvis vi ser på, hvad der virker, når den dømte skal ud af kriminalitet, skal der mere end straf til. Og hvis vi ser på, hvad der skal få andre til at afholde sig fra kriminalitet, skal vi også se på mere end blot straf. Det er her, jeg har den største anke mod den tidligere højreorienterede regering, når det kommer til retspolitikken. Forebyggelse og resocialisering blev til nedsættelse af den kriminelle lavalder. Virkningsløst, også efter de undersøgelser der blev lavet under den gamle regering. Men alligevel symbolsk hovedpunkt for årene med VKO. For mig kom den kriminelle lavalder til at stå som en skamstøtte.
Kurs mod et normalt liv
Det mest oplagte sted at starte en retspolitik, der handler om, at der skal være færre ofre, er at se på tilbagefaldet til kriminalitet. Her er meget at gøre. Samarbejdet med kommunerne kan blive meget bedre. Alt for få, der bliver løsladt, har et normalt liv at vende tilbage til. Det handler om arbejde, et sted at bo og selvsagt et netværk, der er uden kriminalitet. Dernæst handler det om uddannelse. Alt for få bliver i stand til at komme videre. Er der en ting, der særligt adskiller mange dømte, er det dårlig uddannelse. At læse, regne og skrive. For få indsatte får noget ud af at passe grønne områder, hvor de kunne være blevet gartnere. Hvis vi skal flytte noget afgørende, skal vi også hjælpe de ansatte. Bedre uddannelse af fængselsfunktionærer ligger helt i forlængelse af at ville flytte de indsatte.
At vende en supertanker
Efter at den nye regering er kommet til, er der lavet flere forlig på det retspolitiske område. Forliget om kriminalforsorgen gælder kun ét år. Forhåbentlig kan vi lave et nyt forlig, der løber over flere år, og som tager fat på nogle af de grundlæggende problemer. Det trænger det danske samfund til. Det bliver ikke et hurtigt fix, for det er som at vende kursen på en supertanker. Til gengæld vil det være et tiltrængt skift i dansk retspolitik. Og så vil det være det mest effektive, vi kan gøre for at forhindre det næste offer.