Tysklands retspraksis og en hårdhændet fremfærd mod internetpirater betyder vind i sejlene for landets advokater med speciale i internet- og ophavsret. Eksperter kalder udviklingen betænkelig.
Af Michael Reiter, journalist, Berlin
Die Abmahnwelle – advarselsbølgen. Sådan kalder tyskerne et fænomen, der i de seneste år er rullet hen over deres land. Advokater fra musik- og filmindustrien fylder tusindvis af tyske internetabonnenters postkasser med skriftlige advarsler.
Ordlyden er altid den samme: husstandens trådløse netværk er blevet brugt til ulovlig download og distribution af musik eller film. Abonnenten, der i Tyskland hæfter for krænkelsen, mødes med erstatningskrav. Og de er eksorbitante: selv ved mindre forseelser afkræves forligsbeløb af en størrelse, der slår gabende huller i tyske middelklassebudgetter.
Björn Frommer er advokat hos Waldorf Rechtsanwälte, der bl.a. repræsenterer Sony og Warner Music. Over for Advokaten forklarer han den hårdhændede tyske fremfærd, der rammer store som små fisk:
- Spørg din vennekreds: Hvem køber stadig musik? Hvem går i biografen? Næsten ingen! Det er ikke, fordi folk ikke længere konsumerer kulturprodukter. De er bare holdt op med at betale for det. Piratproblemet er ubærligt stort. Industrien lider under massive tab og fyringer.
Derfor skruer rettighedshaverne bissen på.
- Da oplysningskampagner ikke har hjulpet, har vi udviklet et system, som angriber ondets rod, konstaterer Björn Frommer. - Jeg tør godt sige, at det ikke er få breve, vi sender ud til folk. Det har en massiv effekt: kvoten af pirater, der krænker mere end én gang, nærmer sig et rundt nul.
For tyskerne betaler typisk forligsbeløbene og forpligter sig til aldrig at downloade illegalt igen. Det skyldes ikke mindst pres fra industriens advokater og en offentlig debat præget af panik over for die Abmahnwelle – faktorer, der får folk til at fravælge advokathjælp. De frygter for løbske udgifter og nederlag i de retssager, modparten truer med. For i Tyskland afgør domstolene ofte i industriens favør. - Indtil videre har vi ikke tabt en eneste sag, bekræfter Björn Frommer.
Abonnenter, der desuagtet søger retshjælp, kan vælge blandt et eksplosivt voksende antal advokater med speciale i internet- og ophavsret. Katrin Freihof er en af dem. Blandt hendes klienter er de, der afviser at være rettighedskrænkere – og de, der erkender deres forseelser, men som synes, modpartens foreslåede forligsbeløb er uretfærdigt store.
Freihof beklager, at cirka hver anden adresserede internetabonnent betaler uden først at søge hjælp. - For industrien har reelt set en svag bevisførelse, som alene baseres på identifikation af et trådløst netværk. Advokaten medgiver, at tyske domstole hidtil har dømt i industriens favør. - Men der føres faktisk kun få, eksemplariske sager. Således råder jeg klienter til at afvise eller forhandle om de høje forligsudspil. Indtil nu har Freihof ikke oplevet, at det førte til tiltale. - Industrien ønsker jo primært at skræmme private pirater, vurderer hun.
Metoden fungerer og lader penge klinge i kassen hos industriens og abonnenternes advokater – et forhold der har medført heftige diskussioner i Tyskland. Ifølge kritikere er boomet, som die Abmahnwelle udløser blandt specialister i internet- og ophavsret, intet mindre end en kynisk pengemaskine.
For den største procentdel af forligsbeløbene lander hos rettighedshavernes repræsentanter. - Kunstnerne og industrien ser næsten ingen penge, fastslår Astrid Auer-Reinsdorff, IT-retsekspert i det tyske advokatforbund, DAV. Konsekvensen af de mange advarselsbreve er følgelig en massiv fortjeneste for industriens advokater. Det er betænkeligt.
Og der er flere kritikpunkter: da industriens advokater har tætte bånd til – og i visse tilfælde ejer – de firmaer, der opsporer formodede piraters IP-adresser, tvivler eksperter på, at retsplejen er tilstrækkeligt sikret. Sorte får blandt abonnenternes advokater klandres for at slå plat på folk i en presset situation – bl.a. ved at forlange uproportionelt store salærer.
- Der er tale om lovlige forretningsmodeller, så der er ikke meget, DAV kan gøre, siger Astrid Auer-Reinsdorff. - Men fænomenet skader advokatstandens ry. Så i øjeblikket diskuterer vi med tysk politik såvel som film- og musikindustrien. Lovgivningen bør justeres. På sigt bør hele ophavsretten moderniseres. Helst på europæisk plan, for IT-retlige spørgsmål stopper jo ikke ved grænsen.
- Jeg vil ikke råde danske kolleger til at overtage vores måde at gøre tingene på. Men jeg vil foreslå, at vi går i dialog om, hvordan vi i fællesskab kan løse pirateriproblemet, slutter Astrid Auer-Reinsdorff.
Advokatrådet har i sit retssikkerhedsprogram fra 2009 anbefalet, at der nedsættes et lovforberedende udvalg, som skal komme med forslag til, hvorledes rettighedshaverne mest effektivt kan beskyttes mod piratkopiering på en måde, som er proportional og retssikkerhedsmæssigt forsvarlig.
Af Michael Reiter, journalist, Berlin
Die Abmahnwelle – advarselsbølgen. Sådan kalder tyskerne et fænomen, der i de seneste år er rullet hen over deres land. Advokater fra musik- og filmindustrien fylder tusindvis af tyske internetabonnenters postkasser med skriftlige advarsler.
Ordlyden er altid den samme: husstandens trådløse netværk er blevet brugt til ulovlig download og distribution af musik eller film. Abonnenten, der i Tyskland hæfter for krænkelsen, mødes med erstatningskrav. Og de er eksorbitante: selv ved mindre forseelser afkræves forligsbeløb af en størrelse, der slår gabende huller i tyske middelklassebudgetter.
Björn Frommer er advokat hos Waldorf Rechtsanwälte, der bl.a. repræsenterer Sony og Warner Music. Over for Advokaten forklarer han den hårdhændede tyske fremfærd, der rammer store som små fisk:
- Spørg din vennekreds: Hvem køber stadig musik? Hvem går i biografen? Næsten ingen! Det er ikke, fordi folk ikke længere konsumerer kulturprodukter. De er bare holdt op med at betale for det. Piratproblemet er ubærligt stort. Industrien lider under massive tab og fyringer.
Derfor skruer rettighedshaverne bissen på.
- Da oplysningskampagner ikke har hjulpet, har vi udviklet et system, som angriber ondets rod, konstaterer Björn Frommer. - Jeg tør godt sige, at det ikke er få breve, vi sender ud til folk. Det har en massiv effekt: kvoten af pirater, der krænker mere end én gang, nærmer sig et rundt nul.
For tyskerne betaler typisk forligsbeløbene og forpligter sig til aldrig at downloade illegalt igen. Det skyldes ikke mindst pres fra industriens advokater og en offentlig debat præget af panik over for die Abmahnwelle – faktorer, der får folk til at fravælge advokathjælp. De frygter for løbske udgifter og nederlag i de retssager, modparten truer med. For i Tyskland afgør domstolene ofte i industriens favør. - Indtil videre har vi ikke tabt en eneste sag, bekræfter Björn Frommer.
Abonnenter, der desuagtet søger retshjælp, kan vælge blandt et eksplosivt voksende antal advokater med speciale i internet- og ophavsret. Katrin Freihof er en af dem. Blandt hendes klienter er de, der afviser at være rettighedskrænkere – og de, der erkender deres forseelser, men som synes, modpartens foreslåede forligsbeløb er uretfærdigt store.
Freihof beklager, at cirka hver anden adresserede internetabonnent betaler uden først at søge hjælp. - For industrien har reelt set en svag bevisførelse, som alene baseres på identifikation af et trådløst netværk. Advokaten medgiver, at tyske domstole hidtil har dømt i industriens favør. - Men der føres faktisk kun få, eksemplariske sager. Således råder jeg klienter til at afvise eller forhandle om de høje forligsudspil. Indtil nu har Freihof ikke oplevet, at det førte til tiltale. - Industrien ønsker jo primært at skræmme private pirater, vurderer hun.
Metoden fungerer og lader penge klinge i kassen hos industriens og abonnenternes advokater – et forhold der har medført heftige diskussioner i Tyskland. Ifølge kritikere er boomet, som die Abmahnwelle udløser blandt specialister i internet- og ophavsret, intet mindre end en kynisk pengemaskine.
For den største procentdel af forligsbeløbene lander hos rettighedshavernes repræsentanter. - Kunstnerne og industrien ser næsten ingen penge, fastslår Astrid Auer-Reinsdorff, IT-retsekspert i det tyske advokatforbund, DAV. Konsekvensen af de mange advarselsbreve er følgelig en massiv fortjeneste for industriens advokater. Det er betænkeligt.
Og der er flere kritikpunkter: da industriens advokater har tætte bånd til – og i visse tilfælde ejer – de firmaer, der opsporer formodede piraters IP-adresser, tvivler eksperter på, at retsplejen er tilstrækkeligt sikret. Sorte får blandt abonnenternes advokater klandres for at slå plat på folk i en presset situation – bl.a. ved at forlange uproportionelt store salærer.
- Der er tale om lovlige forretningsmodeller, så der er ikke meget, DAV kan gøre, siger Astrid Auer-Reinsdorff. - Men fænomenet skader advokatstandens ry. Så i øjeblikket diskuterer vi med tysk politik såvel som film- og musikindustrien. Lovgivningen bør justeres. På sigt bør hele ophavsretten moderniseres. Helst på europæisk plan, for IT-retlige spørgsmål stopper jo ikke ved grænsen.
- Jeg vil ikke råde danske kolleger til at overtage vores måde at gøre tingene på. Men jeg vil foreslå, at vi går i dialog om, hvordan vi i fællesskab kan løse pirateriproblemet, slutter Astrid Auer-Reinsdorff.
Advokatrådet har i sit retssikkerhedsprogram fra 2009 anbefalet, at der nedsættes et lovforberedende udvalg, som skal komme med forslag til, hvorledes rettighedshaverne mest effektivt kan beskyttes mod piratkopiering på en måde, som er proportional og retssikkerhedsmæssigt forsvarlig.