Et nyt sæt procedurerettigheder i EU-regi skal give sigtede bedre adgang til tolkning og oversættelse, hvis de retsforfølges i et land, hvor de ikke forstår sproget.
Af Rikke Albrechtsen, journalist, Bruxelles
De danske politikere bør følge trop, når resten af EU inden sommer eller senest til efteråret efter alle solemærker at dømme vil vedtage et sæt processuelle rettigheder, der skal sikre sigtede bedre adgang til tolkning og oversættelse.
Ellers risikerer Danmark, der er dækket af retsforbeholdet, at komme i klemme i udleveringssager, hvor der gøres brug af den europæiske arrestordre. Det mener Hanne Rahbæk, formand for Advokatrådets strafferetsudvalg.
- Danmark kan få problemer med at få folk udleveret efter arrestordren, fordi det jo ligger i systemet, at man udleverer, fordi man netop opfylder nogle minimumsgarantier, siger Hanne Rahbæk.
Professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, er mindre skråsikker på de juridiske implikationer af de nye regler.
- Der skal rigtig meget til, før et medlemsland kan sige, at vi vil ikke udlevere til jer, fordi I er nogle barbarer, siger Jørn Vestergaard.
- Men der vil hvile et tungt politisk og moralsk ansvar på lovgivningsmagten her i landet for at sikre sig, at man lever op til det, som de øvrige medlemslande forpligter sig til.
Den lange vej
Forslaget er i skrivende stund stadig ved at blive forhandlet på plads mellem Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, og derfor er det for tidligt at sige, præcis, hvor stort gabet mellem den danske praksis og det europæiske regelsæt bliver. Men Domstolsstyrelsen har vurderet, at et sådant regelsæt vil betyde, at en del flere dokumenter end nu vil skulle oversættes.
Hele processen omkring lovforslaget har været særdeles kringlet, selv efter EU-standarder. Det er i dag mere end 10 år siden, ideen om at lave et sæt fælles minimums-retsgarantier for EU-landene først blev lanceret. Men uviljen fra klubbens medlemmer mod at lade EU-systemet blande sig i opbygningen af deres respektive retssystemer har gjort, at alle forsøg indtil nu er endt i fiasko.
Samtidig har man ikke holdt sig tilbage fra at give landene nye værktøjer til retsforfølgelse over grænser som den europæiske arrestordre og bevissikringskendelsen, hvilket har efterladt et hul på rettighedssiden, som både akademikere, menneskerettighedsorganisationer og den europæiske paraplyorganisation for advokater, CCBE, har råbt op om.
- CCBE har krævet, at man gjorde noget for at styrke sigtedes rettigheder i mange, mange år, understreger Antoine Fobe, der er direktør for eksterne relationer på organisationens kontor i Bruxelles.
Salamimetoden
I erkendelse af den sløve fremdrift valgte det daværende svenske formandskab for Unionen sidste år at benytte sig af salamimetoden og skære de retsgarantier, der skal garantere en fair rettergang, ud i mundrette bidder, som vil være lettere at sluge for medlemslandene, når de præsenteres én for én.
Retten til tolkning og oversættelse anses som et af de mindst kontroversielle områder, så derfor startede Kommissionen i sommeren 2009 med at stille netop det forslag, men blev overhalet indenom af Lissabon-traktatens ikrafttrædelse. Siden da har både forsinkelsen af en ny EU-Kommission og overgangen til et nyt retsgrundlag, der ændrer vedtagelsesreglerne fra enstemmighed blandt ministrene til flertalsafgørelse og fuld inddragelse af Europa-Parlamentet, gjort tingene endnu mere komplicerede. Men status i skrivende stund er, at ministrene og parlamentarikerne i øjeblikket diskuterer, hvor vidtrækkende forslaget skal være. Hvor ministrene holder skarpt øje med, hvad det kommer til at koste i statskasserne at udvide oversættelseskravene, mens parlamentets ordfører fra retsudvalget holder på, at der skal tilbydes tolkning ved al kontakt mellem advokat og sigtet. Ligesom der som mindstemål skal ske en oversættelse af sigtelse, stævning, dom, rettighedsbrev og vigtige skriftlige beviser og sigtede skal have juridisk bistand, inden vedkommende frasiger sig retten til tolkning og oversættelser. Ting, som kun et fåtal af EU-landene lever op til lige nu, på trods af at det meste allerede er en del af de internationale konventioner, alle landene har skrevet under på.
Det siddende spanske formandskab håber på enighed inden sommer. Og da området ikke længere kræver enstemmighed blandt landene, er der stor forhåbning hos advokaterne i Bruxelles.
- I øjeblikket er vi meget optimistiske. Og det ville være meget beklageligt, hvis vi ikke kan blive enige om et sæt grundlæggende rettigheder, som ikke er en harmonisering, men som bare skal gøre, at vi overholder retspraksis fra Menneskerettighedsdomstolen. Det handler bare om at få det, vi allerede burde leve op til, mejslet i sten, siger Antoine Fobe fra CCBE.
Kommer til at koste
Fra den danske regerings side har man været positiv over for forslaget, indtil man blev sat ud af spillet af Lissabon-traktaten på grund af det danske retsforbehold. Fra Justitsministeriet vurderes det, at forslaget på de fleste områder mest af alt vil kodificere de praksisser, der allerede i vidt omfang er gældende.
Der er ikke lavet nogen egentlig undersøgelse af, hvor stort gabet bliver, hvis det, der lige nu ligger på forhandlingsbordet i Bruxelles, bliver vedtaget. Men ifølge høringssvarene indhentet sidste år, inden det oprindelige forslag blev pillet af dagsordenen, ville selv den light-version, som ministrene støtter, betyde ændringer. Domstolsstyrelsen forudså således større translatørudgifter, hvis de skulle til at oversætte bevismateriale, kendelser og domme. Ligesom de også anførte, at en udvidet klageadgang over afslag på oversættelse vil påføre dem øgede administrative byrder.
Formand for Advokatrådets strafferetsudvalg, Hanne Rahbæk, roser forslaget blandt andet for at give de sigtede adgang til oversættelse af centrale beviser, hvilket ikke sker i Danmark i dag. Men da vi står udenfor, fokuserer hun mest på de forbedringer, der kommer for danskere, der bliver viklet ind i retssystemet i et andet EU-land. Og for danske advokater, der skal arbejde ved udenlandske domstole, og som før har haft sprogproblemer.
- Jeg har hørt om mange, der har manglet tolkning mellem advokat og forsvarer uden for retssalen, og det er jo et stort problem, når du prøver at tilrettelægge et forsvar, siger hun.
- Mange taler jo engelsk, men det bliver bare aldrig en tilbundsgående fornuftig drøftelse, sådan som du kan have, når det er på dit eget sprog, siger Hanne Rahbæk.
Og hun understreger, at Danmark – forbehold eller ej – bør tilslutte sig det nye regelsæt, når det er på plads.
- Jeg kan ikke se nogen begrundelse for, at vi skulle have et lavere retssikkerhedsniveau, end man har i alle andre EU-lande, siger hun.
Af Rikke Albrechtsen, journalist, Bruxelles
De danske politikere bør følge trop, når resten af EU inden sommer eller senest til efteråret efter alle solemærker at dømme vil vedtage et sæt processuelle rettigheder, der skal sikre sigtede bedre adgang til tolkning og oversættelse.
Ellers risikerer Danmark, der er dækket af retsforbeholdet, at komme i klemme i udleveringssager, hvor der gøres brug af den europæiske arrestordre. Det mener Hanne Rahbæk, formand for Advokatrådets strafferetsudvalg.
- Danmark kan få problemer med at få folk udleveret efter arrestordren, fordi det jo ligger i systemet, at man udleverer, fordi man netop opfylder nogle minimumsgarantier, siger Hanne Rahbæk.
Professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, er mindre skråsikker på de juridiske implikationer af de nye regler.
- Der skal rigtig meget til, før et medlemsland kan sige, at vi vil ikke udlevere til jer, fordi I er nogle barbarer, siger Jørn Vestergaard.
- Men der vil hvile et tungt politisk og moralsk ansvar på lovgivningsmagten her i landet for at sikre sig, at man lever op til det, som de øvrige medlemslande forpligter sig til.
Den lange vej
Forslaget er i skrivende stund stadig ved at blive forhandlet på plads mellem Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, og derfor er det for tidligt at sige, præcis, hvor stort gabet mellem den danske praksis og det europæiske regelsæt bliver. Men Domstolsstyrelsen har vurderet, at et sådant regelsæt vil betyde, at en del flere dokumenter end nu vil skulle oversættes.
Hele processen omkring lovforslaget har været særdeles kringlet, selv efter EU-standarder. Det er i dag mere end 10 år siden, ideen om at lave et sæt fælles minimums-retsgarantier for EU-landene først blev lanceret. Men uviljen fra klubbens medlemmer mod at lade EU-systemet blande sig i opbygningen af deres respektive retssystemer har gjort, at alle forsøg indtil nu er endt i fiasko.
Samtidig har man ikke holdt sig tilbage fra at give landene nye værktøjer til retsforfølgelse over grænser som den europæiske arrestordre og bevissikringskendelsen, hvilket har efterladt et hul på rettighedssiden, som både akademikere, menneskerettighedsorganisationer og den europæiske paraplyorganisation for advokater, CCBE, har råbt op om.
- CCBE har krævet, at man gjorde noget for at styrke sigtedes rettigheder i mange, mange år, understreger Antoine Fobe, der er direktør for eksterne relationer på organisationens kontor i Bruxelles.
Salamimetoden
I erkendelse af den sløve fremdrift valgte det daværende svenske formandskab for Unionen sidste år at benytte sig af salamimetoden og skære de retsgarantier, der skal garantere en fair rettergang, ud i mundrette bidder, som vil være lettere at sluge for medlemslandene, når de præsenteres én for én.
Retten til tolkning og oversættelse anses som et af de mindst kontroversielle områder, så derfor startede Kommissionen i sommeren 2009 med at stille netop det forslag, men blev overhalet indenom af Lissabon-traktatens ikrafttrædelse. Siden da har både forsinkelsen af en ny EU-Kommission og overgangen til et nyt retsgrundlag, der ændrer vedtagelsesreglerne fra enstemmighed blandt ministrene til flertalsafgørelse og fuld inddragelse af Europa-Parlamentet, gjort tingene endnu mere komplicerede. Men status i skrivende stund er, at ministrene og parlamentarikerne i øjeblikket diskuterer, hvor vidtrækkende forslaget skal være. Hvor ministrene holder skarpt øje med, hvad det kommer til at koste i statskasserne at udvide oversættelseskravene, mens parlamentets ordfører fra retsudvalget holder på, at der skal tilbydes tolkning ved al kontakt mellem advokat og sigtet. Ligesom der som mindstemål skal ske en oversættelse af sigtelse, stævning, dom, rettighedsbrev og vigtige skriftlige beviser og sigtede skal have juridisk bistand, inden vedkommende frasiger sig retten til tolkning og oversættelser. Ting, som kun et fåtal af EU-landene lever op til lige nu, på trods af at det meste allerede er en del af de internationale konventioner, alle landene har skrevet under på.
Det siddende spanske formandskab håber på enighed inden sommer. Og da området ikke længere kræver enstemmighed blandt landene, er der stor forhåbning hos advokaterne i Bruxelles.
- I øjeblikket er vi meget optimistiske. Og det ville være meget beklageligt, hvis vi ikke kan blive enige om et sæt grundlæggende rettigheder, som ikke er en harmonisering, men som bare skal gøre, at vi overholder retspraksis fra Menneskerettighedsdomstolen. Det handler bare om at få det, vi allerede burde leve op til, mejslet i sten, siger Antoine Fobe fra CCBE.
Kommer til at koste
Fra den danske regerings side har man været positiv over for forslaget, indtil man blev sat ud af spillet af Lissabon-traktaten på grund af det danske retsforbehold. Fra Justitsministeriet vurderes det, at forslaget på de fleste områder mest af alt vil kodificere de praksisser, der allerede i vidt omfang er gældende.
Der er ikke lavet nogen egentlig undersøgelse af, hvor stort gabet bliver, hvis det, der lige nu ligger på forhandlingsbordet i Bruxelles, bliver vedtaget. Men ifølge høringssvarene indhentet sidste år, inden det oprindelige forslag blev pillet af dagsordenen, ville selv den light-version, som ministrene støtter, betyde ændringer. Domstolsstyrelsen forudså således større translatørudgifter, hvis de skulle til at oversætte bevismateriale, kendelser og domme. Ligesom de også anførte, at en udvidet klageadgang over afslag på oversættelse vil påføre dem øgede administrative byrder.
Formand for Advokatrådets strafferetsudvalg, Hanne Rahbæk, roser forslaget blandt andet for at give de sigtede adgang til oversættelse af centrale beviser, hvilket ikke sker i Danmark i dag. Men da vi står udenfor, fokuserer hun mest på de forbedringer, der kommer for danskere, der bliver viklet ind i retssystemet i et andet EU-land. Og for danske advokater, der skal arbejde ved udenlandske domstole, og som før har haft sprogproblemer.
- Jeg har hørt om mange, der har manglet tolkning mellem advokat og forsvarer uden for retssalen, og det er jo et stort problem, når du prøver at tilrettelægge et forsvar, siger hun.
- Mange taler jo engelsk, men det bliver bare aldrig en tilbundsgående fornuftig drøftelse, sådan som du kan have, når det er på dit eget sprog, siger Hanne Rahbæk.
Og hun understreger, at Danmark – forbehold eller ej – bør tilslutte sig det nye regelsæt, når det er på plads.
- Jeg kan ikke se nogen begrundelse for, at vi skulle have et lavere retssikkerhedsniveau, end man har i alle andre EU-lande, siger hun.