Den europæiske advokatforening CCBE har 50 års jubilæum i år. Her fortæller den danske advokat Maryla Wróblewski om sit udbytte af arbejdet i CCBE’s familie-arveretsgruppe.
Af Nis Nicolaisen, journalist
I 1960 nomineres John F. Kennedy til demokraternes præsidentkandidat – i Danmark afprøver SAS sin første jetrute til Los Angeles, mens Frankrig tester sin atombombe nummer to i Saharas ørken. Det internationale samfund er i koldkrigshumør. Alligevel formår repræsentanter fra seks europæiske lande, at blive enige om deres eget ”advokatsamfund.”
50 år senere har CCBE over en million advokater i 27 EU-lande, og banker på EU’s institutionelle døre via lobbyarbejde og høringssvar til nye regler. Advokater fra de enkelte lande drøfter sideløbende morgendagens advokatbranche i en lang række komiteer og arbejdsgrupper.
I anledning af jubilæet har Advokaten valgt at bede én af de danske advokater, der udfører arbejde i CCBE-regi, om at fortælle om, hvilken konkret forskel, som de danske repræsentanter i CCBE kan gøre: Maryla Wróblewski er specialist i bl.a. arveret ved BechBruun. Advokatrådet har derfor udpeget hende til familie- og arveretsgruppen under CCBE.
Netop dette område har den spanske præsident for CCBE, Jose Fernandez, sat øverst på dagsordenen for næste år.
Sensitiv arveret
Først efter halvandet års læretid følte Maryla Wróblewski sig som et fuldgyldigt medlem af holdet og fik mod på at ytre sig på linje med kollegaerne i familie-arveretsgruppen, fortæller hun.
For nylig erklærede hun sig enig i Kommissionens oplæg til et særligt nationalitetsprincip i en ny arveretsforordning. Her vil udenlandsdanskere kunne bo i ét EU-land og skifte efter dansk ret. Men Maryla Wróblewski meldte sig hurtigt på banen med en udvidet ordning.
- Jeg luftede mulighed for tilvalg, f.eks. af den lovgivning, der regulerer et ægtepars formueordning. I Sverige kan man vælge hver af de giftes nationalitetslovgivning eller der, hvor de bor. Men arveretsforordningen vil kun åbne for, at man kan vælge sin egen nationalitetslovgivning. Hvis jeg er gift med en svensker, og vi har valgt svensk formueordning og flytter til Italien, mente jeg, at vi begge skulle kunne tilvælge svensk arveret og skifteret, fordi arv og formueordning hænger sammen.
Den idé var tyskerne ikke begejstrede for, fordi de mente, at det åbnede for flere valg og en risiko for at undgå tvangsarvereglerne, forklarer hun og fortsætter.
- Tyskerne har haft problemstillingen tæt på med genforeningen, fordi øst ikke havde tvangsarv og borgerne derfor har lavet krumspring for at undgå tvangsarven, som vesttyskerne synes er fornuftig og rimelig, forklarer hun.
Maryla Wróblewski lægger heller ikke skjul på, at det danske forbehold fra Edinburgh-aftalen i 1992 om retlige og indre anliggender stadig hæmmer den fri bevægelighed på arveretsområdet.
- Inden for arveretten er forbeholdet besværligt, fordi det skaber en usikker retsstilling for de internationale familier. Når nogle EU-lande giver lov til dødsboskifte efter dansk ret, mens andre kræver skifte efter opholdslandets ret, så bliver den vandrende arbejdstager hele tiden nødt til at ændre sit testamente. Det koster penge og er besværligt, siger hun.
Dobbelte arveafgifter
Arbejdsgruppen har allerede taget hul på at diskutere grænseoverskridende arveafgifter, der kan løsne op for de urimelige situationer, hvor borgere i EU risikerer at skulle betale afgift – først i det ene, så i det andet land. For til sidst at sidde tilbage med smålige procenter. Mellem EU-landene er der meget få aftaler om dobbeltbeskatning af arveafgifter til forskel fra aftaler om personbeskatning, som er et udbredt fænomen. Derfor har Kommissionen sendt et ‘consultation paper’ til arbejdsgruppen, inden embedsmændene begynder at skrive på en eventuel ny forordning. Allerede nu er Maryla Wróblewski klar i meldingen, når hun skal bryde synspunkter med kollegaerne i familie-arveretsgruppen.
- Uden fælles regler vil f.eks. franske arvinger, der bor i Frankrig, efter franske regler, skulle betale fransk boafgift, men hvis boet samtidig er i Danmark, skal de franske arvinger også betale dansk afgift. Det kan give helt absurde afgifter, og det er mit standpunkt, at reglerne skal udarbejdes på samme måde som princippet i internationale dobbeltbeskatningsaftaler, som vi kender i dag, således at arvingen kun betaler skat i ét land.
Council of Bars and Law Societies of Europe
- Hovedkontoret i Bruxelles består af 12 ansatte.
- Advokatsamfundet er med i ni ud af 20 komitéer og seks ud af 13 arbejdsgrupper.
- Fagemnerne spænder fra international privatret, over strafferet til f.eks. menneskeret.
- I 2009 blev advokat Anne Birgitte Gammeljord første danske præsident.
Af Nis Nicolaisen, journalist
I 1960 nomineres John F. Kennedy til demokraternes præsidentkandidat – i Danmark afprøver SAS sin første jetrute til Los Angeles, mens Frankrig tester sin atombombe nummer to i Saharas ørken. Det internationale samfund er i koldkrigshumør. Alligevel formår repræsentanter fra seks europæiske lande, at blive enige om deres eget ”advokatsamfund.”
50 år senere har CCBE over en million advokater i 27 EU-lande, og banker på EU’s institutionelle døre via lobbyarbejde og høringssvar til nye regler. Advokater fra de enkelte lande drøfter sideløbende morgendagens advokatbranche i en lang række komiteer og arbejdsgrupper.
I anledning af jubilæet har Advokaten valgt at bede én af de danske advokater, der udfører arbejde i CCBE-regi, om at fortælle om, hvilken konkret forskel, som de danske repræsentanter i CCBE kan gøre: Maryla Wróblewski er specialist i bl.a. arveret ved BechBruun. Advokatrådet har derfor udpeget hende til familie- og arveretsgruppen under CCBE.
Netop dette område har den spanske præsident for CCBE, Jose Fernandez, sat øverst på dagsordenen for næste år.
Sensitiv arveret
Først efter halvandet års læretid følte Maryla Wróblewski sig som et fuldgyldigt medlem af holdet og fik mod på at ytre sig på linje med kollegaerne i familie-arveretsgruppen, fortæller hun.
For nylig erklærede hun sig enig i Kommissionens oplæg til et særligt nationalitetsprincip i en ny arveretsforordning. Her vil udenlandsdanskere kunne bo i ét EU-land og skifte efter dansk ret. Men Maryla Wróblewski meldte sig hurtigt på banen med en udvidet ordning.
- Jeg luftede mulighed for tilvalg, f.eks. af den lovgivning, der regulerer et ægtepars formueordning. I Sverige kan man vælge hver af de giftes nationalitetslovgivning eller der, hvor de bor. Men arveretsforordningen vil kun åbne for, at man kan vælge sin egen nationalitetslovgivning. Hvis jeg er gift med en svensker, og vi har valgt svensk formueordning og flytter til Italien, mente jeg, at vi begge skulle kunne tilvælge svensk arveret og skifteret, fordi arv og formueordning hænger sammen.
Den idé var tyskerne ikke begejstrede for, fordi de mente, at det åbnede for flere valg og en risiko for at undgå tvangsarvereglerne, forklarer hun og fortsætter.
- Tyskerne har haft problemstillingen tæt på med genforeningen, fordi øst ikke havde tvangsarv og borgerne derfor har lavet krumspring for at undgå tvangsarven, som vesttyskerne synes er fornuftig og rimelig, forklarer hun.
Maryla Wróblewski lægger heller ikke skjul på, at det danske forbehold fra Edinburgh-aftalen i 1992 om retlige og indre anliggender stadig hæmmer den fri bevægelighed på arveretsområdet.
- Inden for arveretten er forbeholdet besværligt, fordi det skaber en usikker retsstilling for de internationale familier. Når nogle EU-lande giver lov til dødsboskifte efter dansk ret, mens andre kræver skifte efter opholdslandets ret, så bliver den vandrende arbejdstager hele tiden nødt til at ændre sit testamente. Det koster penge og er besværligt, siger hun.
Dobbelte arveafgifter
Arbejdsgruppen har allerede taget hul på at diskutere grænseoverskridende arveafgifter, der kan løsne op for de urimelige situationer, hvor borgere i EU risikerer at skulle betale afgift – først i det ene, så i det andet land. For til sidst at sidde tilbage med smålige procenter. Mellem EU-landene er der meget få aftaler om dobbeltbeskatning af arveafgifter til forskel fra aftaler om personbeskatning, som er et udbredt fænomen. Derfor har Kommissionen sendt et ‘consultation paper’ til arbejdsgruppen, inden embedsmændene begynder at skrive på en eventuel ny forordning. Allerede nu er Maryla Wróblewski klar i meldingen, når hun skal bryde synspunkter med kollegaerne i familie-arveretsgruppen.
- Uden fælles regler vil f.eks. franske arvinger, der bor i Frankrig, efter franske regler, skulle betale fransk boafgift, men hvis boet samtidig er i Danmark, skal de franske arvinger også betale dansk afgift. Det kan give helt absurde afgifter, og det er mit standpunkt, at reglerne skal udarbejdes på samme måde som princippet i internationale dobbeltbeskatningsaftaler, som vi kender i dag, således at arvingen kun betaler skat i ét land.
Council of Bars and Law Societies of Europe
- Hovedkontoret i Bruxelles består af 12 ansatte.
- Advokatsamfundet er med i ni ud af 20 komitéer og seks ud af 13 arbejdsgrupper.
- Fagemnerne spænder fra international privatret, over strafferet til f.eks. menneskeret.
- I 2009 blev advokat Anne Birgitte Gammeljord første danske præsident.