Internettet er med raketfart blevet hjemsted for handel og sociale aktiviteter for borgere i alle aldre, men lovgivningen er ikke fulgt med. Borgerne skal sikres frihed og beskyttelse af private oplysninger.
Af Karin Riis-Jørgensen, medlem af Europa-Parlamentet (V) og bestyrelsesformand i European Privacy Association
Hvis der er ét skridt i den teknologiske og kommunikative udvikling, som kan trækkes frem som enestående, må det være internettet. Mulighederne for at søge og dele informationer har aldrig været bedre, og denne egenskab gør internettet til et uundværligt værktøj i vores hverdag.
Faktisk er mulighederne på internettet i dag så mange, at det ligefrem er rimeligt at tale om et metasamfund – et samfund i samfundet. Og derfor er det nødvendigt med klare regler for dette samfund. Og det er netop den opfordring, Europa-Parlamentet nu har sendt til EU-Kommissionen; EU må og skal gøre det til en mærkesag at belyse, hvordan vi bedst kan beskytte og fremme personers grundlæggende frihedsrettigheder i et internetmiljø.
Internetadgang er en menneskeret
Internettet er ikke kun en konstant kilde til underholdning. Det er også en enestående mulighed for at kommunikere med ligesindede eller til at lære at forstå det, som er fremmed.
Samtidig er internettet indgang til adskillige offentlige institutioner, virksomheder og interesseorganisationer. Derfor er det vigtigt, at adgangen til internettet ikke bliver brugt som sanktion for lovovertrædelser.
Dette er ikke en utopisk fremtidsteori, men et reelt forslag bragt frem i EU efter fransk forbillede. Forslaget er den såkaldte “3 strikes and out-model", som går ud på, at internetbrugere efter to advarsler om ulovlig fildeling vil blive afskåret fra internettet efter den tredje forseelse.
Jeg vil naturligvis aldrig forsvare piratkopiering, som er en meget alvorlig trussel mod den fundamentale ret til at tjene penge på sit arbejde. Men den franske model er ikke vejen at gå. For det første skal internetudbydere ikke fungere som politi, men blot koncentrere sig om at udbyde effektivt bredbånd til lave priser. Ønsker man at udelukke en person fra at agere på internettet, må og skal dette ske gennem en dommerkendelse, sådan som det hører sig til i en retsstat.
For det andet er den franske model uhyrlig vanskelig at administrere. For hvordan kontrollerer man, hvem der i den pågældende husstand har benyttet ulovlig fildeling? Den slags kollektiv afstraffelse er ikke et moderne samfund værdigt. Vi er nødt til at anerkende, at udelukkelse fra internettet er en alvorlig sag, som kan ende som en helt uproportionel straf for den pågældende borger. At afskære en borger fra internettet er at afskære ham fra samfundet, og det helt uden at den pågældende får mulighed for at forsvare sin sag for en domstol. Derfor glæder det mig, at Europa-Parlamentet tager afstand fra dette forslag. Den holdning deler Europa-Parlamentet i øvrigt med den danske regering.
Elektroniske spor viskes aldrig ud
Ligegyldigt hvor mange forholdsregler man tager, er der ingen måde at undgå at sætte elektroniske fodspor, når man færdes på nettet. Mest tydelig er problematikken omkring færden på de mange populære sociale netværk som Facebook og My-Space. Her deler millioner af mennesker personlige oplysninger, hverdagstrivialiteter og feriebilleder uden at tænke på, at oplysningerne, det øjeblik de rammer disse sider, aldrig igen vil være under deres kontrol. For selv når du sletter din profil eller fjerner disse oplysninger, så vil de efterlade et fodspor.
Men det er ikke kun de sociale netværk, som indsamler vores oplysninger. Også når vi handler på internettet, trækker vi et elektronisk spor om vores præferencer. Oplysninger, som reklamebureauer er villige til at betale mange penge for. De fleste har ikke noget imod, at de reklamer, de modtager på internettet, er rettet specielt mod deres behov og interesser. Men hvor går grænsen? Hvem skal have ret til at købe disse personlige oplysninger?
Skal grænsen gå ved forsikringsselskaber, som tilbyder dårligere vilkår for forbrugere med dårlige spisevaner eller farlige hobbyer? Og er vi egentlig interesseret i, at der findes mere eller mindre tilgængelige databaser, som kan fortælle om vores hang til at købe frækt undertøj og aknecreme på internettet?
Som liberal tror jeg på den personlige frihed og på retten til at gøre, som man vil, medmindre man skader andre med sine handlinger. Derfor er jeg glad for, at Europa-Parlamentet nu har sendt et klart signal til EU-Kommissionen om, at de grundlæggende frihedsrettigheder, som vi har bygget vores samfund på, også skal gælde på internettet.
Der må og skal fremlægges fælleseuropæiske, eksplicitte retningslinjer for, hvordan omgangen med vores private oplysninger skal foregå, og hvem der kan få adgang til dem.
Privatliv – en glemt rettighed
Med den opfordring, der nu er sendt af sted til EU-Kommissionen, er der taget et vigtigt første skridt mod at sikre borgerne grundlæggende frihedsrettigheder på internettet. Det er nu op til EU-Kommissionen at tage handsken op. Men indtil resultatet af deres arbejde foreligger, mener jeg, at vi bør benytte ventetiden til at gøre privatliv og databeskyttelse til en prioritet i Danmark såvel som i resten af Europa.
De sidste års debat om ytringsfrihed har givet de liberale værdier en renæssance. Men retten til privatliv har ikke fulgt med i dette “opsving" hverken hos politikere, medier eller befolkning. Det er den glemte rettighed. Gang på gang har vi i vores kamp for sikkerhed ofret vores privatliv med mere overvågning, mere registrering og mere kontrol. Men det er en farlig tendens. For hvis de spor, som vi hver dag sætter, når vi bevæger os rundt i den digitale verden, bruger vores kreditkort og surfer på internettet, tager metroen eller fanges af et af de mange overvågningskameraer, kan registreres uden spørgsmål, så er vi ikke frie.
Ytringsfrihed er en menneskeret, men uden frihed og privatliv er den kun det halve værd.
Med rapporten om “Freedom on the Internet" har Europa-Parlamentet trukket debatten om privatliv og databeskyttelse til Europa, efter at den længe har ulmet i USA. Forhåbentlig vil det føre til en ambitiøs og omfattende udmelding fra EU. Kommissionen, som kan guide medlemslandene til at gøre retten til privatliv og frihed til en prioritet.
Læs mere
Betækningen om borgernes grundlæggende rettigheder på nettet kan findes på Europa Parlamentets hjemmeside, www.europarl.europa.eu og herefter søge på ”grundlaggende frihedsrettigheder pa internettet”.
European Privacy Association kan findes på www.europeanprivacyassociation.eu.