Aarhus Universitet ændrer nu grundlæggende sin uddannelse for jurister, så sprog og international ret kommer langt mere i fokus. Professor opfordrer advokater til at skubbe faget i international retning.
Af Rasmus Lindboe, Pressechef, Advokatsamfundet
Det er tilstrækkeligt at have sin viden om dansk ret i orden. Udenlandsk ret – tja, det undgår vi, hvis det kan lade sig gøre.
Lidt af den mentalitet har – måske på grund af vanetænkning – præget jurastuderende, det juridiske etablissement og advokatverdenen tilbage i tiden, mener juraprofessor og tidligere advokat, Morten Midtgaard Fogt, Aarhus Universitet.
Han er central for det projekt, som Aarhus Universitet nu vil gennemføre, og som skal give universitetet en langt mere international snitflade for jurauddannelsen.
Opgaven kan groft sagt deles op i to afdelinger: en ekstern del, som retter sig mod at oprette et internationalt netværk. Og en intern del, som opgraderer jurastudiet med flere kurser på fremmedsprog, fortæller Morten Midtgaard Fogt. De fremmedsprogede kursusfag kommer formentlig til at omfatte international ret og komparativ ret.
Det internationale netværk skal udbygges i tre trin, forklarer han:
- Første trin vil være en fælles uddannelse og fælles kurser med udenlandske universiteter, hvor de studerende kan deltage sammen med studerende fra andre universiteter i f.eks. planlagte seminarer. Desuden vil der fortsat være tale om udveksling af studerende, hvor vi kontinuerligt skaber flere muligheder for, at vores studerende kan rejse ud og tage f.eks. et semester på et universitet i udlandet. Andet niveau bliver så, at vi skaber mulighed for at udveksle lærere, så vi også tiltrækker flere undervisere fra andre lande, som kan komme og undervise i en periode. Og tredje niveau vil være etableringen af et større netværk, når det gælder forskning, siger han.
Det kan f.eks. tænkes at blive samarbejdsprojekter om konkret forskning sammen med kolleger eller ph.d-studerende fra andre landes universiteter.
Der er egentlig også et fjerde trin, men det er mere en opfordring til danske advokater, så det kommer vi tilbage til.
Håndfast krav
For at ændre profilen på fremtidens jurister og advokater er det nødvendigt med visse obligatoriske krav og et større incitament, erkender professor Morten Midtgaard Fogt. Selv om det omgivende samfund løbende ændrer sig under påvirkning af globaliseringen, så går det faktisk ikke helt af sig selv, når det gælder juristernes internationale profil.
Det er hans eget arbejde på universitetet et godt eksempel på:
Professoren har lige måttet aflyse et kursusfag i den internationale købelov på grund af for få tilmeldinger. Faget er oven i købet udbudt på dansk med engelsk litteratur som pensum.
Og tidligere har erfaringerne med fag udbudt på engelsk været, at stort set kun udenlandske studerende meldte sig til kurserne.
- Danske studerende har øjnene rettet mod karaktergennemsnittet. Og hvis du vælger et internationalt fag, skal du måske bruge meget tid til at sætte dig ind i et andet sprog og lære de juridiske termer på det sprog. Desuden er det ofte langt mere krævende at tage et internationalt fag, fordi de studerende ikke alene skal beherske deres eget danske retssystem, men må bruge kræfter på at sætte sig ind i andre retstraditioner og retsprincipper. Og det er tid, som den studerende ellers ville have kunnet bruge på sine andre fag om dansk ret, siger Morten Midtgaard Fogt.
Når det gælder om at skaffe sig et højere gennemsnit, er der altså ikke noget incitament til at kaste sig ud på dybt vand og prøve kræfter med andre landes sprog og retssystemer.
Det er grunden til, at Aarhus Universitets juridiske institut nu stiller krav om et obligatorisk kursusfag på et fremmedsprog.
Men obligatoriske krav gør det ikke alene, påpeger Fogt. Mange af de nye jurister vil vælge at søge over i advokatbranchen senere. Og hvis advokatselskaberne vægter karaktergennemsnit højt og i mindre grad ser på, om ansøgeren har erfaring med international ret og fremmedsprog på et juridisk niveau, så motiveres de studerende selvfølgelig ikke til at opsøge det internationale.
Den gamle garde
Det er ikke sådan, at den juridiske verden har stået i stampe under globaliseringen, understreger Morten Midtgaard Fogt. Aarhus Universitet udbyder allerede engelsk, tysk og fransk som fagsprog under jura. Også Københavns Universitet er langt fremme med en international profil på jurastudiet.
- Jeg oplever, at rigtig mange yngre jurister kaster sig over et fag eller en sag med internationale aspekter, selv om de måske aldrig tidligere har beskæftiget sig med det. Mens der forståeligt nok blandt den ældre generation af advokater og dommere kan være en tendens til, at man forsøger at undgå elementer af international ret. Når man ikke på sit jurastudium har haft international ret på et fremmedsprog, kan det være grænseoverskridende at skulle tage stilling til det, siger han.
Pointen er, ifølge Fogt, at andelen af juridiske sager, der baserer sig på internationale konventioner eller EU-ret, er stigende. Danske jurister og specielt advokater vil simpelt hen stå bedre rustet, hvis de som en integreret del af deres viden har kendskab til andre landes retssystemer og juridisk sprogbrug.
Det øgede kendskab til international ret skal dog ikke gå ud over kendskabet til dansk ret og juridisk terminologi, som stadig vil være det primære fokus i uddannelsen.
Aarhus Universitet forsøger at løse det dilemma ved at gøre bachelor-delen til et næsten rent “dansk” anliggende. Først når de grundlæggende færdigheder er på plads, bliver der sat blus under den internationale del.
- Retssproget er dansk og vil blive ved med at være det. Ingen tvivl om det, konstaterer Morten Midtgaard Fogt.
Og nu vender vi tilbage til det fjerde trin af advokaternes internationale profil: Morten Midtgaard Fogt har en opfordring til Advokatsamfundet, som egentlig ikke har noget specielt med Aarhus Universitets nye indretning af jurauddannelsen at gøre. Men som alligevel hænger sammen med globaliseringens påvirkning af juraen:
Han mener, at der i den efteruddannelse, som nu er blevet obligatorisk for alle advokater, bør lægges stor vægt på den internationale profil. Desuden vil han gerne have undersøgt, om den ordning, som giver udenlandske advokater mulighed for at opnå dansk advokatbeskikkelse, fungerer tilfredsstillende. En tilgang af højt kvalificerede udenlandske advokater med kendskab til flere retssystemer, vil generelt styrke Advokatsamfundet, mener han.
Fakta
Morten Midtgaard Fogt er professor i retsvidenskab og har som særlig opgave at forme jurauddannelsen på Aarhus Universitet i en mere international retning.
Han er uddannet ved universitetet i 1991 og blev herefter advokat. Ved universitetet i Kiel tog han en tysk Master of Law-grad (LLM-grad) og herefter eksamen som advokat i Tyskland. Efter flere år på universiteter i andre lande vendte han i 2004 hjem til Aarhus Universitet for at undervise og forske i formueret og international privat- og procesret.
Af Rasmus Lindboe, Pressechef, Advokatsamfundet
Det er tilstrækkeligt at have sin viden om dansk ret i orden. Udenlandsk ret – tja, det undgår vi, hvis det kan lade sig gøre.
Lidt af den mentalitet har – måske på grund af vanetænkning – præget jurastuderende, det juridiske etablissement og advokatverdenen tilbage i tiden, mener juraprofessor og tidligere advokat, Morten Midtgaard Fogt, Aarhus Universitet.
Han er central for det projekt, som Aarhus Universitet nu vil gennemføre, og som skal give universitetet en langt mere international snitflade for jurauddannelsen.
Opgaven kan groft sagt deles op i to afdelinger: en ekstern del, som retter sig mod at oprette et internationalt netværk. Og en intern del, som opgraderer jurastudiet med flere kurser på fremmedsprog, fortæller Morten Midtgaard Fogt. De fremmedsprogede kursusfag kommer formentlig til at omfatte international ret og komparativ ret.
Det internationale netværk skal udbygges i tre trin, forklarer han:
- Første trin vil være en fælles uddannelse og fælles kurser med udenlandske universiteter, hvor de studerende kan deltage sammen med studerende fra andre universiteter i f.eks. planlagte seminarer. Desuden vil der fortsat være tale om udveksling af studerende, hvor vi kontinuerligt skaber flere muligheder for, at vores studerende kan rejse ud og tage f.eks. et semester på et universitet i udlandet. Andet niveau bliver så, at vi skaber mulighed for at udveksle lærere, så vi også tiltrækker flere undervisere fra andre lande, som kan komme og undervise i en periode. Og tredje niveau vil være etableringen af et større netværk, når det gælder forskning, siger han.
Det kan f.eks. tænkes at blive samarbejdsprojekter om konkret forskning sammen med kolleger eller ph.d-studerende fra andre landes universiteter.
Der er egentlig også et fjerde trin, men det er mere en opfordring til danske advokater, så det kommer vi tilbage til.
Håndfast krav
For at ændre profilen på fremtidens jurister og advokater er det nødvendigt med visse obligatoriske krav og et større incitament, erkender professor Morten Midtgaard Fogt. Selv om det omgivende samfund løbende ændrer sig under påvirkning af globaliseringen, så går det faktisk ikke helt af sig selv, når det gælder juristernes internationale profil.
Det er hans eget arbejde på universitetet et godt eksempel på:
Professoren har lige måttet aflyse et kursusfag i den internationale købelov på grund af for få tilmeldinger. Faget er oven i købet udbudt på dansk med engelsk litteratur som pensum.
Og tidligere har erfaringerne med fag udbudt på engelsk været, at stort set kun udenlandske studerende meldte sig til kurserne.
- Danske studerende har øjnene rettet mod karaktergennemsnittet. Og hvis du vælger et internationalt fag, skal du måske bruge meget tid til at sætte dig ind i et andet sprog og lære de juridiske termer på det sprog. Desuden er det ofte langt mere krævende at tage et internationalt fag, fordi de studerende ikke alene skal beherske deres eget danske retssystem, men må bruge kræfter på at sætte sig ind i andre retstraditioner og retsprincipper. Og det er tid, som den studerende ellers ville have kunnet bruge på sine andre fag om dansk ret, siger Morten Midtgaard Fogt.
Når det gælder om at skaffe sig et højere gennemsnit, er der altså ikke noget incitament til at kaste sig ud på dybt vand og prøve kræfter med andre landes sprog og retssystemer.
Det er grunden til, at Aarhus Universitets juridiske institut nu stiller krav om et obligatorisk kursusfag på et fremmedsprog.
Men obligatoriske krav gør det ikke alene, påpeger Fogt. Mange af de nye jurister vil vælge at søge over i advokatbranchen senere. Og hvis advokatselskaberne vægter karaktergennemsnit højt og i mindre grad ser på, om ansøgeren har erfaring med international ret og fremmedsprog på et juridisk niveau, så motiveres de studerende selvfølgelig ikke til at opsøge det internationale.
Den gamle garde
Det er ikke sådan, at den juridiske verden har stået i stampe under globaliseringen, understreger Morten Midtgaard Fogt. Aarhus Universitet udbyder allerede engelsk, tysk og fransk som fagsprog under jura. Også Københavns Universitet er langt fremme med en international profil på jurastudiet.
- Jeg oplever, at rigtig mange yngre jurister kaster sig over et fag eller en sag med internationale aspekter, selv om de måske aldrig tidligere har beskæftiget sig med det. Mens der forståeligt nok blandt den ældre generation af advokater og dommere kan være en tendens til, at man forsøger at undgå elementer af international ret. Når man ikke på sit jurastudium har haft international ret på et fremmedsprog, kan det være grænseoverskridende at skulle tage stilling til det, siger han.
Pointen er, ifølge Fogt, at andelen af juridiske sager, der baserer sig på internationale konventioner eller EU-ret, er stigende. Danske jurister og specielt advokater vil simpelt hen stå bedre rustet, hvis de som en integreret del af deres viden har kendskab til andre landes retssystemer og juridisk sprogbrug.
Det øgede kendskab til international ret skal dog ikke gå ud over kendskabet til dansk ret og juridisk terminologi, som stadig vil være det primære fokus i uddannelsen.
Aarhus Universitet forsøger at løse det dilemma ved at gøre bachelor-delen til et næsten rent “dansk” anliggende. Først når de grundlæggende færdigheder er på plads, bliver der sat blus under den internationale del.
- Retssproget er dansk og vil blive ved med at være det. Ingen tvivl om det, konstaterer Morten Midtgaard Fogt.
Og nu vender vi tilbage til det fjerde trin af advokaternes internationale profil: Morten Midtgaard Fogt har en opfordring til Advokatsamfundet, som egentlig ikke har noget specielt med Aarhus Universitets nye indretning af jurauddannelsen at gøre. Men som alligevel hænger sammen med globaliseringens påvirkning af juraen:
Han mener, at der i den efteruddannelse, som nu er blevet obligatorisk for alle advokater, bør lægges stor vægt på den internationale profil. Desuden vil han gerne have undersøgt, om den ordning, som giver udenlandske advokater mulighed for at opnå dansk advokatbeskikkelse, fungerer tilfredsstillende. En tilgang af højt kvalificerede udenlandske advokater med kendskab til flere retssystemer, vil generelt styrke Advokatsamfundet, mener han.
Fakta
Morten Midtgaard Fogt er professor i retsvidenskab og har som særlig opgave at forme jurauddannelsen på Aarhus Universitet i en mere international retning.
Han er uddannet ved universitetet i 1991 og blev herefter advokat. Ved universitetet i Kiel tog han en tysk Master of Law-grad (LLM-grad) og herefter eksamen som advokat i Tyskland. Efter flere år på universiteter i andre lande vendte han i 2004 hjem til Aarhus Universitet for at undervise og forske i formueret og international privat- og procesret.