”Jeg kender ikke til andre advokater, der beskæftiger sig med lige præcis de to fagområder,” siger Raquel Esteves og henviser til den type af sager, hun påtager sig. Det er nemlig både straffesager og socialretssager og nogle gange sager i kombination af begge retsområder og det er lige præcis i det spænd, hun helst vil arbejde.

”Det er nok drivkraften bag, at jeg startede med at læse jura – at kunne hjælpe nogen, der ikke er i stand til at hjælpe sig selv, særligt hvis man er oppe mod et større organ som Anklagemyndigheden eller forvaltningen.”

Det handler ikke om at hjælpe ’de svage’, eller i det hele taget hvor ressourcestærk en person er, for man skal huske, at alle kan blive slået ud af kurs af omstændigheder, man ikke er herre over, blive syge, eller ramt af ulykker.

”Jeg har ført flere sager for mennesker med høje uddannelser og en utrolig erhvervs- og livserfaring i bagagen – på alle måder meget ressourcestærke mennesker. Men så er de måske blevet stukket af en myg i udlandet, er blevet syge og har udviklet kronisk træthedssyndrom (ME) efterfølgende og kan ikke længere arbejde. Det er der ingen, der kan gardere sig imod, og pludselig er man i en situation, hvor man har behov for hjælp af systemet – som nogle gange kan ende i en kamp mod systemet, og så er man altså oppe imod et meget stort organ. Det være sig Skattestyrelsen, Kommunen, Ankestyrelsen eller Anklagemyndigheden,” fortæller hun.

Syg af systemet

Det der ofte sker i sager mod systemet er, at klienterne bliver endnu mere syge af selve kampen, og til sidst kan de ikke selv tage kampen længere.

”Sandheden er, at hvis de er meget syge, og for nogles vedkommende har udviklet PTSD af den kamp, de har med kommunen, så har de heller ikke energien til at presse på. Når man er meget syg, er det ikke en nem opgave at kontakte kommunen for at rykke i sin sag eller i øvrigt tage del i sin sag ved kommunen, og så opstår der nogle gange behov for at have en advokat på sagen. Det er bare ikke, alle der har råd til en advokat,” siger Raquel Esteves.

Derfor tager advokatfirmaet, hvor hun er ansat, og som blandt andet er specialiseret i socialret, også nogle sager pro bono.

Raquel Esteves påtager sig som den eneste på kontoret både straffesager og socialretssager, og de to områder kan i mange tilfælde også hænge sammen i de sager, som kontoret har.

Udover at hjælpe mennesker i en svær situation med at søge fleksjob, førtidspension, revalidering, hjælp til et barn med handicap eller lignende, så er der i forbindelse med kommunens behandling af sagerne også nogle klienter, som bliver anmeldt for socialt bedrageri.

”Du kan blive anmeldt for socialt bedrageri, hvis der er en mistanke om, at du uberettiget har modtaget en ydelse mod bedre vidende. Det kan dog være en svær vurdering, om man har modtaget noget mod bedre vidende, eller om man har misforstået regler eller et faktum og derfor har været i god tro. Der kan være alle mulige hændelige fejl, der gør, at man pludselig står i en straffesag. Det er nogle alvorlige sager. Nogle risikerer jo at blive frataget al støtte eller førtidspensionen og skal betale et stort beløb tilbage igen, samtidig med at der kan være risiko for fængselsstraf.”

Førte mors sag

Raquel Esteves har været uddannet som advokat i cirka halvandet år. Siden da har hun allerede prøvet kræfter med medierne og vundet flere sager i retten, både i socialretssager og straffesager. Hun har klaret det så godt, at hun i en podcast, af en kollega fra Stenbroens Jurister, kaldes ”en fantastisk forsvarsadvokat.”

Og der er allerede flere sager, som har sat varigt indtryk. En af dem var, da hun førte sin egen mors sag.

”Min mor var skolesekretær i mange år, og da hun blev syg, var det slet ikke et problem at få en rigtig fin fleksjobordning. Dengang spurgte de nærmest, om ikke hun bare skulle have en førtidspension, men det ville hun ikke. Det er en meget stor beslutning, og der er jo aldrig nogen, der har et ønske om at være syg og på førtidspension. For mange mennesker er der meget identitet i at arbejde. Men efter nogle år havde hun slidt sig selv op, og jeg kunne se, hvordan hun pressede sig selv på en sådan måde, at jeg tænkte, at det korter altså nogle år af hendes liv, hvis ikke hun får ro. Så vi gik i kamp mod kommunen om at få en førtidspension.”

Raquel Esteves’ mor arbejdede på det tidspunkt seks timer om ugen, men kommunen ville alligevel sende hende i praktik for at se, om hun potentielt kunne arbejde mindre end det og fortsætte i fleksjob, i stedet for at bevilge førtidspension.

”De seks timer om ugen påvirkede hende både med stress og smerter. Hun kunne ikke mere, og hvis ikke jeg havde haft muligheden for at repræsentere hende som advokat, så tror jeg ikke, hun havde haft ressourcerne til at hyre en advokat ind. Det gør ondt at tænke på, hvordan processen kunne have været, hvis hun skulle have gennemgået praktik osv., som kommunen ønskede.”

Hård hud efter retssag

Raquel Esteves har også ført en af de første prøvesager i Danmark vedrørende billigelse af terror i forbindelse med angrebet i Israel den 7. oktober 2023. Hun har også efterfølgende ført og vundet en lignende sag, hvilket havde meget stor betydning for hendes klient og dennes fremtid.

Hun husker også tydeligt den første gang, hun var i retten.

”Det var i en anbringelsessag, og jeg elskede det. Jeg havde jo overværet mange retssager før, også under studiet, men man kan slet ikke forestille sig, at man selv kommer til at stå der på et tidspunkt. Jeg var selvfølgelig meget spændt, og jeg vil sige, at det skal man være. Jeg ville være ked af ikke at være spændt, for så ville jeg tænke, at jeg er blevet ligeglad.”

I forbindelse med retssagerne vedrørende billigelse af terror, var der stor interesse fra medierne og deraf følgende ubehageligheder i mail indbakken.

”Der var rigtig meget mediebevågenhed, og det gjorde mig også lidt ekstra spændt. Det er naturligvis altid ekstra spændende, når man ved, at sagen med al sandsynlighed vil få betydning for de lignende sager, der kommer efter. Men jeg kunne mærke, at jeg var i mit rette element. I forhold til de ubehagelige beskeder der pludselig lå i indbakken efter en sådan sag, var det lidt underligt at få den type beskeder, men man får hurtigt hård hud,” siger Raquel Esteves.

I dag er over halvdelen af hendes sager straffesager, og hun er den eneste på kontoret, der har straffesager sammen med socialretssager.

Sagerne er meget forskellige, men én ting har de tilfælles:

”For begge discipliner er det jo én person, der er oppe imod et meget stort system. Det kan være kompliceret selv for os, som kender til systemet og de processuelle regler, og det har en kæmpe betydning for den enkelte klient, at de guides trygt igennem processen, hvad enten det er en straffesag eller socialretssag.”

Hjalp fra barnsben

Raquel Esteves er oprindelig født i New Jersey, USA og er barn af en dansk mor og en peruviansk far. Begge var rejst til USA som unge, mødte hinanden der og boede i en årrække i Harlem og dernæst New Jersey. Hun har også to søstre, og da de var små, besluttede familien sig for at flytte til Danmark. Raquel voksede op i Middelfart på Fyn og nød godt af masser af natur og vandet tæt på, men da hendes mor blev syg med psoriasisgigt efter fødslen af lillesøsteren, og faren dels havde en sprogbarriere, dels havde flere jobs, var det et helt naturligt vilkår, at Raquel og storesøsteren hjalp til med lidt mere end, hvad normalt nok er.  

”Vi er opdraget til at hjælpe, og jeg tror ikke, at jeg har været meget mere end syv år, da jeg sagde, at jeg ville være advokat, men det kunne i virkeligheden også have været socialrådgiver eller lignende.”

Under jurauddannelsen havde hun studiejobs på advokatkontorer og NGO’er i både Aarhus, Odense og København, og de gav hende bred indsigt i strafferet. Efter jurauddannelsen startede hun i Skattestyrelsens straffesagsenhed og flyttede senere hen til København, hvor hun blev fuldmægtig og er nu advokat hos TT Advokater, som har til huse på Amager. Det lille advokatfirma har ekspertise i nicheområdet socialret med advokat Thomas Taguchi i spidsen.

”Thomas er årsagen til, at jeg er så privilegeret at sidde med det, jeg laver i dag. Han er selv en kæmpe ildsjæl for det, han laver og havde et skift fra ren erhvervsret til socialret, da han startede sit firma.”

Fra skattestrafferet til socialret

Det var også et markant skift for Raquel Esteves, da hun startede som advokatfuldmægtig hos TT Advokater og skulle arbejde med socialretssager:

”Jeg havde jo arbejdet i længere tid med moms -og skattestraffesager på det store organs side, men ville gerne over og arbejde på ”den anden side”, og så var der en, der så et jobopslag, som prikkede mig på skulderen og sagde: ’det er da lige dig’. Det opslag handlede netop om, at man skulle være drevet af et engagement, hvor man havde andres liv i hænderne og brændte for at hjælpe. Så jeg kontaktede Thomas, og så havde vi en rigtig god snak. På det tidspunkt kendte jeg ikke ret meget til området, men fortalte, at det bestemt var noget, jeg kunne se mig selv i, fordi i virkeligheden er drivkraften det samme, som når man taler straffesager for mig. Det humanistiske aspekt af at være nogens livslinje på mere end en måde. Det er ikke kun den tekniske jura som i; 'jeg skal hjælpe dig med at oprette et firma'. Det er jo et kæmpe privilegie, synes jeg, at få lov til at blive budt ind i nogens liv, på den måde som vi gør.”

Ofte bliver hun også budt ind i folks hjem, og det er både, når det drejer sig om socialsager og straffesager.

” Det kan være hos en familie med et barn med handicap. De siger: ’vi vil gerne have, at du møder vores datter eller vores søn, som du hjælper’, fordi det betyder så meget for dem, og det er så privat og så sårbart, at det skal man virkelig behandle med respekt. Og det samme med straffesagerne. Der er jo også altid flere, der er berørt af de sager, vi sidder med, forældre, partnere, børn. Der er altid en familie bag, som sagen også kan have betydning for, og der er generelt ofte tale om sager, som har en kæmpe betydning for klienternes liv.”

Siden Raquel Esteves begyndte sit virke med socialretten, har hun specialiseret sig i beskæftigelsessagerne, særligt førtidspensionssagerne, som hun, siden sin start ved TT Advokater, har vundet omtrent 30 sager af.

En anden sag, der sidder godt fast i hukommelsen, var for en klient der, inden sagen startede ved TT Advokater, havde kæmpet for at få førtidspension i cirka 16 år.

”Det er nok den længste tid, blandt mine sager. Han havde siddet fast i systemet så længe, så det var naturligvis en kæmpe lettelse for klienten, og pårørende, da det endelig lykkedes at få en førtidspension.”

Et stort retssikkerhedsproblem

Men Raquel Esteves oplever ofte at løbe panden mod en mur og kan pege på flere ting, som hun mener, der er helt galt i det nuværende socialretssystem. Fra de lange sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen til processuelle forviklinger, hvor forvaltningens skøn alt for sjældent betvivles. Men et af de største retssikkerhedsmæssige problemer, hun oplever lige nu med de sager, hun sidder med, er, at for få sager tillægges opsættende virkning.

”Det betyder, at hvis du har en ankesag, hvor du har fået frataget din førtidspension, så gælder fratagelsen indtil Ankestyrelsen har færdigbehandlet sagen, og du får derfor ikke din førtidspension i mellemtiden, men ryger i stedet over på anden, oftest lavere ydelse, som kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte persons livsførelse. Eller hvis du har fået frataget hjælpen til dit handicappede barn, så er støtten væk, indtil sagen er afklaret. Det er virkelig et stort problem. Det burde man ændre her og nu.”

Hun understreger også, at der skal meget til, før man tager en socialretssag i retten, fordi det kan være svært at føre sager mod det offentlige, og det kræver mange procesøkonomiske overvejelser.

”Det er en sjældenhed, at en klager får medhold i retten, hvis Ankestyrelsen først har sagt nej, og så ender det jo med, at sagen dør.”

Flere hjertebørn

Men hvis der er en sag, skal der meget til, at hun giver op, også selvom klienterne gør. Og der er også flere steder, hvor indsatsen nytter.

Raquel Esteves har tidligere været frivillig i Krims Retshjælp og sidder i dag i bestyrelsen.

”Vi yder juridisk rådgivning til indsatte og tidligere indsatte i fængslerne. Der er mange forskellige behov. Det kan være alt fra: ’jeg må ikke få et billede af min datter ind', til 'jeg kan ikke komme til tandlæge', eller 'jeg har udfordringer med at få prøveløsladelse' osv. Det er også virkelig et hjertebarn for mig, så det skal der også være tid til,” siger Raquel Esteves.

En anden ting, der også skal være tid til, er træning.

”Det er her, jeg kobler af – ud af hovedet og ’ned i kroppen’ - gennem træning. Jeg træner fire gange ugentligt, og det er helt sikkert godt både for mit fysiske og mentale helbred.”

Som relativt ny advokat om end rig på forskellige erfaringer, venter der mange nye udfordringer i horisonten.

 ”Jeg er enormt glad for at være i det, jeg er nu, og det kan jo føre mange steder hen.”

I skrivende stund sidder hun med sin første prøvesag for landsretten, og så er hun for alvor landet der, hvor hun gerne vil være, men det betyder ikke, at der ikke er sat nye mål.

”Jeg kan godt se mig selv i krydsfeltet indenfor jura og politik, og jeg synes også, at når man har en viden, så er man forpligtet til at dele ud af den, men hvordan det skal ske, må tiden vise.”