For fem år siden boede Shaneela Khan i Islamabad. Hun var vicekonsul på den danske ambassade i Pakistan. I dag er hun advokat i Accuras afdeling for fast ejendom, hvor hun bruger størstedelen af sin tid på miljø- og planretlige problemstillinger.

”Miljøområdet er et interessant og finurligt område, fordi sagerne typisk omhandler vidt forskellige hensyn, der clasher. Et projekt kan blive standset, fordi der er rejst tvivl om beskyttelsen af en frø, en flagermus eller andre dyrearter. Samtidig er det et spændende område, fordi lovgivningen og praksis hele tiden udvikler sig. Skinnerne bliver lagt, mens toget kører, da der årligt - og ofte også flere gange på et år - kommer ny regulering fra EU, som vi skal være opmærksomme på i forhold til udarbejdelsen af kontrakter for projekter,” siger Shaneela Khan.

Stillingen på ambassaden havde hun i et år, men hun sagde sin stilling op og vendte retur til Danmark, fordi juraen i mere klassisk forstand trak i hende. Opgaverne som vicekonsul talte generelle konsulæropgaver, herunder spørgsmål om visum- og pasudstedelse, men også at hjælpe til med at få bortførte, danske børn tilbage til Danmark. Det arbejde indebar ifølge Shaneela Khan blandt andet en løbende og tæt dialog med de pakistanske efterretnings- og sikkerhedsmyndigheder, hvor dømmekraft og intuition var et vigtigt element i forhandlingerne.    

”Det var enormt spændende at opleve, hvordan sager bliver håndteret, og hvordan man i det virkelig liv forhandler, men der var ikke meget jura i stillingen. Den var præget af politik og krævede gode forhandlingsteknikker. Jeg savnede at få lov til at nørde lidt med juraen,” fortæller hun.

Hverken i jobbet i Islamabad, på jurastudiet eller i de første år af karrieren som jurist havde hun noget at gøre med miljøret. I stedet lå fokus på folkeret og internationale menneskerettigheder.

”Jeg har altid haft et internationalt udsyn – måske i kraft af min egen baggrund som halvt pakistaner og halvt dansker, hvilket blandt andet har betydet, at jeg har gået på en international folkeskole i København og let omgås personer fra andre kulturer.”

Derfor drømte Shaneela Khan oprindeligt om en international karriere. Måske som ansat i FN eller Udenrigsministeriet. Også diplomatlivet med udsendelser på typisk fire år ad gangen trak i hende.

”Hele min kandidat på jura var skræddersyet til sådan en stilling, og jeg valgte også fag på studiet ud fra den karrierevej, jeg troede, jeg ville gå,” fortæller hun.

Den første stilling efter studiet var som jurist for Udlændingestyrelsen i Sandholmlejren. Det var lige omkring det tidspunkt, hvor menneskeflokke med syriske flygtninge gik på de danske motorveje.

”Internationale forpligtelser betød, at Danmark skulle give dem en asylsamtale inden for en vis periode, efter at de var ankommet til Danmark. Jeg afholdt en del af asylsamtalerne. Det var spændende, men også hårdt. Jeg sad virkelig midt i orkanens øje, og der var pres på.”

Det blev til halvandet år i Udlændingestyrelsen med skiftende stillinger undervejs, hvorefter Shaneela Khan påtog sig jobbet på ambassaden. Da hun derefter flyttede tilbage til Danmark, arbejdede hun i en kort periode med statsborgerskab i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement.

”Udlændingeområdet er præget af stramninger og regler, der hele tiden bliver skærpet. Der skete det samme hele tiden, og arbejdet centrerede sig konstant om, hvordan man kunne begrænse, hvor mange der fik dansk statsborgerskab. Jeg blev til sidst træt af arbejdet med udlændingeretten og havde brug for at prøve noget nyt,” forklarer hun.

Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, hvor Shaneela Khan arbejdede, lå på anden sal. To etager højere op lå Miljøministeriets departement, og det ledte efter en specialkonsulent, der skulle arbejde med beskyttelsen af det danske drikkevand.

”Jeg søgte stillingen, fordi det var noget helt andet, og jeg fik den, på trods af jeg ingen forstand havde på miljøret. Selvom specialreglerne var anderledes end det område, jeg kom fra, var forvaltningsretten selvfølgelig den samme. Den kunne jeg, og det, tror jeg, var medvirkende til, at jeg fik jobbet.”

Som specialkonsulent arbejdede Shaneela Khan blandt andet med implementeringen af drikkevandsdirektivet.

”Jeg blev kun gladere og gladere for miljøretten. Området er et krydsfelt mellem noget meget juridisk og noget meget teknisk. Det er præget af EU-retten og er et område, hvor der er brug for jurister, men også teknikere, toxologer og andre, der har ekspertise inden for den tekniske del af miljøområdet,” fortæller hun.

Efter næsten to år i Miljøministeriet ulmede en tanke om at få en advokatbestalling. Da Shaneela Khan dimitterede fra jurastudiet i starten af 2016, stod det ellers klart for hende, at hun ville gå i en anden retning end at blive advokat.

”Jeg kunne først og fremmest ikke umiddelbart se mig selv i det meget traditionelle setup på et advokatkontor. Derudover troede jeg heller ikke, at jeg kunne blive advokat, fordi mine karakterer på bacheloruddannelsen var middelmådige. Mit første og eneste 12-tal fik jeg på kandidaten, men bacheloren er sammenligningsgrundlaget for nogle advokatkontorer, når de vurderer kommende advokatfuldmægtige.”

Da hun flere år efter endt jurastudie besluttede sig for at søge fuldmægtigstillinger, oplevede hun selv at få afslag på grund af karaktererne på bacheloruddannelsen.

”Jeg kunne slet ikke komme i betragtning på grund af karakterer, der for mit vedkommende på det tidspunkt lå ti år tilbage. Og der var tale om karakterer i fag, jeg slet ikke skulle arbejde med. For eksempel blev jeg spurgt om, hvad der gik galt for mig dengang, jeg fik fire i faget familie- og arveret. Jeg kan dårligt huske, hvad der skete dengang i mit liv. Måske havde jeg en dårlig dag, var ked af det eller noget tredje,” siger Shaneela Khan.

Hun forstår til dels godt, at advokatkontorerne må vurdere unge cand.jur.’ere uden stor erhvervserfaring på en eller anden måde, men siger samtidig:

”Det undrer mig, at det for nogle advokatkontorer handler om at få dygtige folk ind ud fra en eller anden generel ligning i stedet for at ansætte folk, der er dygtige til lige præcis det, advokatkontoret har brug for.”

Den ekspertise, hun havde opbygget inden for offentlig ret og miljøret, endte med at blive den afgørende faktor for, at hun i 2021 fik hun et job som advokatfuldmægtig hos Lundgrens. Året efter blev hun prikket på skulderen af Accura, der havde brug for en advokatfuldmægtig med ekspertise inden for milljøret.

”Min opfordring til jurastuderende er derfor: Vælg nu det, du brænder for, da det i sidste ende er det, der giver pote, og vær ikke bange for at skifte spor, hvis du får nye interesser,” siger Shaneela Khan.

Hun tog selv de fag, hun brændte for på jurastudiet, men kastede sig også ud i at prøve noget nyt, da drømmen ændrede sig, og det pludselig var miljøret og ikke det internationale område, hun var mest optaget af.

”Jeg turde at skifte retning, både da jeg blev grebet af miljøretten, men også da jeg efter flere år som jurist fandt ud af, at jeg gerne ville være advokat. Livet er for langt til ikke at gribe de muligheder, der byder sig.”

Shaneela Khan fik sin advokatbeskikkelse i januar 2023 og arbejder fortsat samme sted og med samme område.