”Gennem Forsvaret læste jeg dele af Akademimerkonomuddannelsen med fokus på ledelse. Der havde jeg et modul med forvaltningsjura. Det faldt mig egentlig ret simpelt og let at forstå. Men som tjenestemand og med syv udsendelser som soldat herunder kamppatruljer i Helmand-provinsen i Afghanistan, observatøropgaver i Nordafghanistan og flere udsendelser på Balkan, havde jeg ikke forventet, at jeg på nogen havde, hvad der skulle til for at blive optaget på universitetet.”

Men det gik godt med opgaverne, selvom den juridiske underviser på uddannelsen efter det første 12-tal af mange betvivlede hans evner.  

”Han ringede mig op og spurgte, om jeg havde fået nogen til at lave den her opgave for mig, eller om jeg havde fået hjælp til den, fordi han syntes, det virkede fornuftigt, det jeg skrev. Det forsikrede jeg ham om på tro og love osv., og jeg mente jo ikke, det havde været vanvittigt svært.”

Svaret var, at så måtte de jo se, om det var en enlig svale, eller om han bare havde ramt rigtigt den ene gang. Næste opgave gik ligeså godt og sådan fortsatte det.

”En dag trak han mig til side og sagde: - Du ligger langt over niveau i forhold til de andre, så har du nogensinde overvejet at blive jurist? Altså man kan jo læse det på deltid. Og fra da af tændte ilden i mig.”

Jura på deltid

Mikkel læste op på kravene til at læse bachelor på deltid og konkluderede, at idet han kun havde 9. klasse og ikke havde gået på gymnasium, var chancerne minimale.

”Jeg havde ikke en disse af det. Alligevel valgte jeg at tage HF-enkeltfag på aftenskole i dansk, matematik og samfundsfag, samtidig med at jeg læste til akademimerkonom igennem Forsvaret. Jeg bestod med klare 12-taller i alle fag – også merkonom-fagene, og så i forsommeren 2015 valgte jeg udenom kvotesystemet at sende en motiveret ansøgning til optagelse på jura deltid på SDU.

Forventningen om, hvad der ventede i fremtiden, var en helt anden.

”Jeg havde levet et liv med talibanere og gået i skidt til halsen og levet helt derude på kanten og tænkte, at det var nok sådan, det skulle være resten af mit liv. Så det virkede som om, der var meget langt til et liv på jurastudiet, men det trak i mig. Jeg er vant til, at når jeg har en konkret opgave med et mål, så er jeg fokuseret, og så fuldfører jeg den. Jeg tænkte, at hvis jeg er lidt fræk, så går det nok, og så kastede jeg mig bare ud i det med en tanke om, at jeg kunne blive militærjuridisk rådgiver (MJUR). Jeg kunne med min erfaring blive et værdifuldt asset og rådgive om kampoperationer og forklare, hvornår man må skyde, og hvordan man må skyde efter krigens love.”

Så selvom troen på sig selv ikke altid var der, så var der en anden vigtig egenskab.

”Jeg har et drive i mig, som er utrætteligt, og jeg kan ikke forklare, hvor det kommer fra. Det er noget med, at det virker uoverstigeligt men ikke uopnåeligt, og så er jeg uudslukkelig – så længe jeg har min hustru med på den. Det er som om, at jo sværere det er, jo bedre en udfordring er det for mig,” siger Mikkel Pedersen.

Han er beriget med en fotografisk hukommelse og har opdaget, at der er vedholdenhed nok til at læse den samme tunge tekst mange gange.

Han husker tydeligt den dag, svaret kom fra universitetet om, at han var optaget.

”Jeg er med min familie i vildmarken i Sverige, og så ser jeg den der besked på telefonen om, at der er kommet brev, og at de gerne vil have mig. Det er jo fuldstændig vanvittigt. Men jeg starter så hver lørdag i Odense sammen med 150 andre med divergerende baggrund.”

En akademiker er mange ting

De mange år i militæret har budt på mange gode men også adskillige svære oplevelser, men det er ikke der, Mikkel Pedersens fokus ligger. For ham er det vigtigere at vise andre, at man uanset baggrund kan klare sig igennem store udfordringer. Og at en akademiker er mange ting og ikke alene resultatet af en snorlige vej gennem uddannelsessystemet.  

Det samme kan måske siges om at vælge speciale.

”Det var først forvaltningsret, der interesserede mig på studiet. Jeg har arbejdet frivilligt både med veteraner og med tvangsanbragte børn, så jeg er vant til at gennemgå papirer med sagsbehandling og anmodninger om aktindsigt, afgørelser og de begreber. Men med tiden fik jeg nye interesseområder.”

I 2018 blev hele familien udstationeret til NATO hovedkvarteret i Szcezin i Polen, og det var herfra Mikkel Pedersen afsluttede sin bachelor og læste til kandidat. Men selvom der var onlineforelæsninger, var de kun tilgængelige i dagtimerne, og samtidig skulle arbejdet i militæret passes. Også selvom COVID-pandemien var indtrådt i en del af perioden.

”Udstationeringen skulle forløbe over fire år frem til juli 2022. I 2020 afsluttede jeg min bachelor med et 10-tal i forvaltningsret. Det handlede om digital sagsbehandling. Da jeg fortsat havde to år tilbage, valgte jeg at søge optagelse på kandidaten på fuldtid. Men jeg så ikke en eneste forelæsning, men kørte udelukkende selvstudie og gik til eksamen.”

Skrev speciale i telt

Efter bachelordelen gik det op for ham, at det var på tide at komme videre fra forvaltningsjuraen.

”Jeg tænkte, det skal være noget af det sværeste, jeg overhovedet kan finde. For hvis jeg kan klare det, så kan jeg klare alting. Så jeg skrev om ordinærkriteriet i de Objektive omstødelsesbestemmelser i konkursloven § 67 og 70a. Det gik over al forventning."

Han begyndte at få nogle nye fag, som også var spændende.

"Senere har jeg beskæftiget mig med forsikringsret, fast ejendom og alt mulig andet. Og i dag handler det så mest om konkursret og insolvens, mangler ved fast ejendom og ikke mindst proces,” siger Mikkel Pedersen.

Specialeskrivningen i sig selv var ret speciel.

”Jeg oplevede for eksempel under diverse øvelsesaktiviteter at sidde og skrive på mit speciale i et NATO-telt i den nordlige del af Polen.”

”I maj 2022 blev jeg kandidat. Der havde jeg allerede søgt job og fået det hos Trolle Advokatfirma, hvor jeg startede som fuldmægtig den 16. august 2022. Første år som fuldmægtig, inden året var omme, havde jeg bestået min retssagsprøve endda med medhold.”

Det var var også her, at Mikkel Pedersen nærmede sig en beslutning, der står endnu stærkere for ham end selve det at blive optaget på jura: at sige farvel til militæret.

”Jeg kommer jo fra en meget lukket verden, hvor man kender og har fuld tillid til hinanden. Så selve det at træde fuldt ud i den civile verden og at sige farvel til de trygge ansættelsesvilkår som tjenestemand i Forsvaret, det har faktisk været lidt grænseoverskridende. Jeg havde det lidt som at bevæge mig ud på is, der kunne knække uden at have en gren at holde fast i. Jeg var usikker på, om jeg var dygtig nok, men der bliver jeg ved med at forlade mig på, at der er nogle ’voksne’ her i firmaet, som har set noget i mig, og det har overbevist mig om, at det er det rigtige.”

Og selvom det hele måske lyder nemt på papiret, har der også været svære stunder.

”Det har jeg da oplevet mange gange, men det er blevet nemmere med tiden. Jeg har fået mere tro på egne evner, og jeg kan jo også se, at de 25 år i Forsvaret har givet mig så meget med, som jeg kan bruge nu. Jeg har jo forestået uddannelsen for op til 100 soldater ad gangen. Jeg er hverken bange for at sige min mening til chefer eller udtrykke mig i retten.”

Nye mål i sigte

Der er dog fortsat også et ben tilbage i militæret.

”Jeg er stadigvæk en del af Forsvarets reserve. Jeg tager på øvelser i udlandet cirka 14 dage om året. Det har været en del af min kontrakt fra starten af 2022, for det er vigtig for mig at vedligeholde mine militære færdigheder.”

Men selv med alt dette i hus, er der nye mål i sigte.

”Jeg har ikke noget problem med at stille mig op i retten, og første gang kunne jeg mærke, at jeg trives som en fisk i vandet. Det kan jeg godt finde ud af, og jeg har ikke noget problem med at bringe min faglighed i spil, som jeg trods alt har fået her, og de har været gode til at klæde mig på. Jeg har i min fuldmægtigtid hovedforhandlet en del sager udover møder i fogedretten, retsmæglinger osv. Så næste mål er at få møderet for landsretten, og jeg kunne da også godt se mig selv som partner.”

Mikkel Pedersens budskab til andre, der ikke er gået den lige vej, er ligetil, også selvom livet ikke altid er så enkelt:

”Jeg tror, at man kan meget mere, end man selv tænker. Jeg kender alt for godt den der følelse af at føle sig udenfor eller ikke at slå til. Når man ser på små børn, der er anbragt udenfor hjemmet, og hvordan de har det, fordi deres forældre ikke kunne finde ud af det – rammer det mig så hårdt, for det kunne også have været mig. Jeg burde måske selv have været anbragt. Men der er det bare vigtigt at sige: I er gode nok. Og uanset hvilke udfordringer man rammer i livet, kan man komme igennem på motivation og viljestyrke.”