Hvordan forbereder en fuldmægtig sig bedst til advokateksamen?
Ved at have gennemgået kursusmaterialet grundigt på forhånd og have organiseret det, så man har styr på noter og godkendte støttematerialer og ikke skal bruge tid på at lede efter svar eller løsninger på de stillede opgaver, men blot kan slå op efter evt. støtte til besvarelsen.
Derudover anbefales eksaminanderne at bruge tid på at se på de tidligere eksamensopgaver, der er lagt ud på Advokatsamfundets hjemmeside. Det kan give en vis fortrolighed med formen, som man kan tage med i sine overvejelser, når man får den konkrete opgave på dagen.
Helt generelt skal eksaminanderne selvfølgelig også forberede sig som til andre præstationer. Rådet er derfor ved eksaminer, hovedforhandlinger, kontraktforhandlinger eller sportspræstationer: Vær udhvilet, klar og rolig og hav blodsukkeret på plads.
Har du nogen gode råd til fuldmægtigene, når de skal op til deres eksamen?
Et godt sted at starte er: Husk at læse opgaven og spørgsmålet godt igennem. Og svar på det, der rent faktisk bliver spurgt om. Det må gerne indlejre sig som et mantra, inden eksaminanderne går til eksamen.
Hvis spørgsmålet for eksempel er: “Formuler tre spørgsmål til AA”, er det nødvendigt at gøre netop det: Altså at eksaminanderne formulerer tre spørgsmål til AA. Hvis der spørges “Har advokaten tilsidesat god advokatskik?”, skal besvarelsen – efter en drøftelse af de relevante momenter – indeholde en konklusion på dette spørgsmål; ja eller nej. Undlad derfor også ved sådanne spørgsmål at væve i besvarelse og konklusion.
Hvis spørgsmålet i stedet er “Giver forløbet anledning til advokatetiske overvejelser?”, forventes eksaminanden at overveje hvilke og at redegøre relevant for dem. Hér er det ikke nødvendigt at konkludere på overvejelserne, selv om en korrekt konklusion ofte vil indgå i den gode besvarelse.
I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at opgaveformuleringen altid vil vejlede eksaminanden i, hvilken besvarelse, der efterlyses. Så læs grundigt, hvad der bliver spurgt om, inden besvarelsen af opgaven påbegyndes.
Vær derudover opmærksom på tiden. Eksaminanderne bør disponere den tid, de har til rådighed, så de ikke kommer i tidnød til sidst. Hér kan man med fordel lægge mærke til vægtningsprocenterne for de enkelte spørgsmål. Det er altid angivet i opgaverne, hvor meget de hver især tæller i det samlede resultat.
Hvad lægger I som censorer vægt på i besvarelsen af spørgsmålene i eksamensopgaven?
Vi lægger vægt på, at opgaven rent faktisk er besvaret. I dét ret indlysende svar ligger, at det er vigtigt, at eksaminanderne nøje læser spørgsmålet igennem og svarer på det, der bliver spurgt om, som forklaret ovenfor. Det tæller ikke positivt med, at en eksaminand fylder sin besvarelse med angivelse af en masse, korrekt jura, hvis det ikke har noget med den konkrete opgave at gøre. Tværtimod.
Derudover betyder det noget, at eksaminanderne er præcise i deres besvarelse. Det trækker ned, hvis censor skal lede efter besvarelsen i eksaminandens tekst eller gætte på, om eksaminanden har forstået opgaven og den korrekte subsumption og retsanvendelse. Vær endelig også opmærksom på sproget. Det er vigtigt at gøre sig forståelig, og indgår der for eksempel flere personer i opgaveformuleringen, er det ikke ligegyldigt, hvordan besvarelsen sprogligt benytter ’hans’, ’hendes’, ’sin’ og ’sit’ – så vær præcis (også) på det punkt.
Er der noget særligt, eksaminanderne bør undgå i deres besvarelser?
Undgå såvidt muligt copy-paste af brødtekst fra kursusmaterialet og/eller andre skriftsteder. Citater eller domsreferencer er fint. Copy-paste er ikke. Hvis en eksaminand vælger at citere, skal det forbindes relevant med teksten i opgavebesvarelsen – det vil sige, at eksaminanden skal inddrage det konkret i besvarelsen.
Det er også en dårlig ide at bevæge sig uden for spørgsmålet i besvarelsen. Det vil som regel – i bedste fald – være spild af tid. For hvis der står noget rigtigt, men uvedkommende, kan det ikke blive vægtet i bedømmelsen (det var ikke det, der blev spurgt om), og hvis der står noget forkert, påvirker det besvarelsen negativt.
Hvordan sikrer I en ensartet bedømmelse af besvarelserne?
Blandt andet ved brug af rettevejledningen, som indeholder essensen af besvarelserne. Derudover sikres det gennem censorernes erfaring og ikke mindst det faktum, at der afholdes fysiske censormøder efter hver eksamen, hvor opgavernes art og kvalitet drøftes i plenum. Eventuelle typefejl bliver noteret og rettevejledningen bliver justeret, hvis det undtagelsesvist skulle vise sig relevant.
I samme sammenhæng vurderes niveauet, så det relativt afspejler de generelle eksamenskrav. Endelig bliver enhver ’ikke bestået’ opgave gennemgået af flere end én censor, så der er ekstra øjne på besvarelsen og til at vurdere, at ’ikke bestået’-bedømmelsen er den korrekte.
