Indtjeningsmodel

Advokatfirmaers indtægt hænger ofte sammen med antallet af sager, der behandles og den relation advokaten har med sin klient. Det betyder, at advokater typisk lægger stor vægt på at hjælpe klienten så effektivt som muligt blandt andet ved at arbejde hurtigt og sørge for, at hele forløbet opleves så smidigt som muligt for klienten. 
Som følge af den direkte sammenhæng mellem klientrelation, eventuelt sagsantal og indtjening, er der risiko for, at nogle advokater ikke tillægger forebyggelsen af hvidvask og terrorfinansiering så stor vægt, som de burde. Dette kommer bl.a. til udtryk i følgende sårbarheder:   

• Service: 
  Nogle advokater ønsker ikke at besvære klienten med mange spørgsmål og krav om dokumentation til brug for kundekendskabsproceduren, da advokaten kan være bekymret for, at klienten i så fald vælger en anden advokat. Advokater ønsker tilfredse klienter, der kommer igen, og nogle advokater kan være bekymrede for om krav til grundige kundekendskabsprocedurer medfører, at klienten finder en anden rådgiver.
   
• Standardydelser:
  På grund af stor konkurrence på visse juridiske ydelser er det Advokatrådets opfattelse, at nogle advokater vurderer, at sagerne ikke kan ”bære”, at der bruges meget tid på kundekendskabsprocedurerne, hvorfor der for eksempel anvendes en standard risikovurdering af sagstypen fremfor en individuel risikovurdering af sagen. Dette gør sig bl.a. gældende, når der leveres standardiserede ydelser i relation til køb og salg af fast ejendom eller selskabsetablering. Derudover har Advokatrådet via tilsynsindsatsen konstateret, at nogle advokater forlader sig på, at andre underretningspligtige er involverede og på den baggrund ikke gennemfører tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer. Dette gælder for eksempel i ejendomshandler, hvor nogle advokater gennemfører kundekendskabsprocedurer på et meget overordnet niveau, fordi der er ejendomsmæglere, pengeinstitutter og realkreditinstitutter involveret i sagen.
  
  
• Afregning på basis af tidsforbrug: 
  Mange advokater afregner deres bistand ud fra deres tidsforbrug i sagen. Da gennemførelsen af kundekendskabsproceduren ikke indgår som et led i sagsbehandlingen og dermed i det arbejde som advokaten kan fakturere for, skabes et incitament til at minimere brugen at tid på området. 
  
  
• Hastesager: 
  Det er ikke sjældent, at advokater bliver kontaktet af klienter med sager af hastende karakter. Det kan have den konsekvens, at kundekendskabsproceduren foretages på bagkant og indimellem tillige uden den nødvendige grundighed. Kriminelle aktører kan udnytte dette fokus på servicemindedhed til at få den ønskede advokatbistand, uden at advokaten får tilstrækkelig tid til at vurdere hvidvaskrisikoen forbundet med sagen og klienten. 
  
  
• Nye klienter: 
  De fleste advokater har et ønske om at modtage nye klienter, da det sikrer øget og fremtidig indtjening. Advokaterne vælger dog ikke altid at stille de kritiske spørgsmål til klienten om, hvorfor klienten netop har valgt denne advokat som sin rådgiver.
  
  Kriminelle aktører kan udnytte dette til at opnå den ønskede rådgivning. I praksis kan der f.eks. opstå en situation, hvor en advokat med kontor i en mindre by i Jylland, kontaktes af en klient, der har forretningsadresse i København. Tilsvarende kan en klient der ønsker rådgivning om komplekse selskabsretlige transaktioner vælge at henvende sig til en mindre enkeltmandsvirksomhed fremfor et større advokatkontor med specialiseret viden på området. I sådanne tilfælde bør advokaten udvise særlig omhu og foretage en grundig og kritisk vurdering af baggrunden for klientens valg af denne som sin rådgiver.
  
  Sørger advokaten ikke for at være kritisk, når nye klientforhold etableres, risikerer advokaten at have klienter i sin portefølje, som løbende kan misbruge advokaten til hvidvask af midler eller til terrorfinansiering. Sådanne klienter kan - som en del af deres strategi - oparbejde en venskabelig relation til advokaten. Advokatens opfattelse af klienten som en betroet og tilbagevendende kunde kan føre til manglende agtpågivenhed. Advokatrådet har via tilsynsindsatsen konstateret, at advokater ofte slækker markant på kundekendskabsprocedurerne, når der er tale om ”en god klient”. Det er derfor vigtigt, at advokaterne både ved opstart af klientforholdet - men også løbende - foretager en kritisk vurdering af klientforholdet. 

Advokatfirmaernes opbygning og størrelse

Advokatfirmaernes strukturelle opbygning og størrelse har væsentlig betydning for sårbarheder i relation til hvidvask og terrorfinansiering.  

Hos de større advokatkontorer ses det ofte, at der er etableret egentlige complianceafdelinger. Det er Advokatrådets vurdering, at sådanne complianceafdelinger kan medvirke til at højne viden og kendskab til hvidvaskbekæmpelse, hvilket i sig selv er rigtigt positivt. Samtidig kan det også udgøre en sårbarhed, da sådanne afdelinger kan resultere i, at den enkelte advokat fralægger sig ansvaret for at sikre et tilstrækkeligt kendskab til klienterne og sagerne. Et kendskab, som kun advokaten kan opnå via samtaler med klinterne i de konkrete sager.  

I forhold til de mindre advokatkontorer består sårbarhederne primært i, at de mindre kontorer i visse tilfælde er af den fejlagtige opfattelse, at de ikke er i risiko for at blive misbrugt, fordi de netop er mindre og mere lokalt forankrede. Dette kan have den konsekvens, at kriminelle aktører netop udvælger og misbruger de mindre advokatkontorer. 

Særligt enkeltmandsvirksomheder har begrænsede ressourcer til at implementere solide kundekendskabsprocedurer, hvilket øger sårbarheden. Mindre kontorer bør være ekstra opmærksomme på uventede henvendelser, blandet andet fra klienter uden tilknytning til det lokale område. 

Systemmæssige udfordringer 

I den finansielle sektor findes anvendes avancerede it-systemer til at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme, hvilket gør det muligt for dem at overvåge pengestrømme og risici.

I advokatbranchen findes der ikke tilsvarende systemer. Det kræver derfor en større individuel indsigt hos advokaterne at opdage forsøg på hvidvask og terrorfinansiering. Dette stiller store krav til advokaterne og deres fokus på reelt at kende klienterne og klienternes bagvedliggende motiver for at opsøge bistand hos advokaten, samt formålet med transaktionen og midlernes oprindelse. 

Outsourcing af kundekendskabsprocedurer

Markedet for KYC-løsninger byder på et væld af aktører. Løsningerne kan være med til at strømline processen på advokatkontorerne, men det er samtidig vigtigt, at kontorerne er opmærksomme på, at ikke alle digitale løsninger er skræddersyet til de specifikke behov og udfordringer, som advokatbranchen står overfor. 

Mange af disse løsninger er primært på klientniveau, og de tager ikke tilstrækkeligt højde for de individuelle sagsforhold, som er essentielle for advokaternes gennemførelse af kundekendskabsprocedurer. Risikovurderingen skal inddrage både klientforbindelsen og sagen, og det er ikke tilstrækkeligt, hvis fokus alene er på klientforbindelsen. 

Automatiserede processer og tredjepartsdata kan desuden resultere i fejl og utilstrækkelig vurdering af risici. Anvendelsen af sådanne løsninger kan således udgøre en sårbarhed, hvis de ikke anvendes med stor omtanke. 

Digitale leveringskanaler og distanceklienter 

Digitaliseringen har gjort juridiske ydelser tilgængelige online, hvilket mindsker klientkontakten og øger risikoen for hvidvask via digitale platforme. Dette gør sig bl.a. gældende i forbindelse med oprettelse af selskaber, kontrakter og aftaler. Sådanne løsninger indebærer mindre klientkontakt og dermed en højere risiko for, at advokaten bliver misbrugt. 

Distanceklienter, som advokaten aldrig møder personligt, er blevet almindelige, men netop distance-elementet gør det vanskeligere at vurdere klientens motiver og sikre klientens identitet. Denne type af klienter udgør således en sårbarhed, da kriminelle aktører på den måde lettere kan undgå, at der gennemføres en grundig kundekendskabsprocedure i relation til dem og til den sag, de ønsker behandlet.  

Vidensniveauet hos advokater 

Advokater kan uforvarende blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Derfor er det vigtigt, at de har tilstrækkelig viden til at identificere risici – også selvom de ofte kun er involveret i en del af en eventuel hvidvaskproces. Rådgivning, der er lovlig i sig selv, kan misbruges af klienter, og advokater skal således være opmærksomme på mistænkelige forhold i alle typer af opdrag. 

Advokatrådet vurderer, at manglende viden udgør en væsentlig sårbarhed, særligt fordi reglerne på området er komplekse, og fejlklassificeringer hænder.  

Udenlandske klienter og aktiviteter

Det er Advokatrådets vurdering, at bistand til udenlandske klienter og danske klienter med udenlandske aktiviteter udgør en betydelig sårbarhed i advokatbranchen, især på grund af vanskeligheder med kundekendskab og identifikation af reelle ejere. Udfordringen forstærkes af komplekse udenlandske selskabsstrukturer, som kan være svære og tidskrævende at gennemskue, hvilket stiller yderligere krav til advokatbranchen. 

Begrænsning i forhold til hvidvaskforpligtelserne

Advokater er kun forpligtede til at dokumentere klientens identitet i visse sagstyper, hvilket udgør en generel sårbarhed. I sagstyper som falder uden for hvidvasklovens anvendelsesområde, gælder hvidvasklovens bestemmelser således ikke, og der skal ikke i disse sager foretages hverken en risikovurdering eller gennemføres en kundekendskabsprocedure. 

Det bemærkes i den forbindelse - under henvisning til de advokatetiske regler -, at advokater naturligvis heller ikke i disse sager må medvirke til eller understøtte strafbare forhold, hvorfor de skal udtræde af en sag, hvis de bliver bekendt med ulovligheder, medmindre andet konkret følger af lovgivningen. 

Opsamling 

Som det fremgår, har Advokatrådet identificeret en række strukturelle sårbarheder i advokatbranchen i relation til hvidvask og terrorfinansiering. Det er af helt afgørende betydning, at advokaterne har kendskab til sårbarhederne, da de gør sig gældende på tværs af sagstyper- og undertyper af sager. 

I det næste nyhedsbrev i nyhedsserien om risici og sårbarheder i advokatbranchen, vil du kunne læse om identificerede risici og sårbarheder i forbindelse med køb og salg af fast ejendom. Vi håber, at du igen vil læse med.