29.09.2024
Ny retssikkerhedsalliance vil gøre op med urimelige skatteregler
Landets største erhvervs-, revisions- og advokatorganisationer går sammen i en ny alliance for bedre retssikkerhed i ska...
Det må ikke være et privilegie for de få – det skal være en ret for alle. Og det er på tide, at vi handler derefter også på skatteområdet. Det budskab gentog Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning, da alliancen onsdag gæstede Folketingets skatteudvalg.
Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning er et partipolitisk neutralt samarbejde mellem erhvervsorganisationerne DI og DE, FSR – Danske Revisorer, Danske Advokater og Advokatsamfundet, som sammen ønsker at forbedre retssikkerheden på skatteområdet.
En af de problemstillinger, som alliancen præsenterede for skatteudvalget, er, at for meget kompleks skattelovgivning kommer for hurtigt igennem systemet. Ofte rammer det uhensigtsmæssigt borgere og virksomheder. Ifølge en nylig rapport fra Justitia har mere end 30 procent af alle lovforslag siden 2019 haft høringsfrister på under fire uger. Så korte høringsfrister på for eksempel kompleks skattelovgivning gør det svært selv for eksperter og organisationer at nå dybt nok ned i lovforslagene. Høringerne skal sikre ordentligt kvalitet i lovgivningen og at alle relevante perspektiver bliver set, hørt og taget op, lød budskabet for udvalget, som lyttede og spurgte flittigt ind til Retssikkerhedsalliancens arbejde.
Retssikkerhedsalliancen har en række konkrete forslag til, hvad der kan gøres for at få bedre skattelovgivning. Disse blev også præsenteret for udvalget, og kan derudover findes på alliancens nye hjemmeside, som er blevet oprettet med midler fra Dreyers Fond: www.retssikkerhedsalliancen.dk