Lovforslaget lægger op til, at alle advokater pålægges at stille klienters identitetsoplysninger til rådighed for pengeinstituttet, hvis klienterne har midler på samleklientkontoen. Selvom forslaget giver flere administrative pligter for advokater, mener Advokatrådet, at lovændringerne er nødvendige for at bidrage til at forebygge hvidvask og sikre, at pengeinstitutter fortsat vil tilbyde samleklientkonti. 

Andrew Hjuler Chrichton, generalsekretær i Advokatsamfundet udtaler:

”Vi ved godt, at det er en ekstra administrativ byrde for advokater, og vi finder det grundlæggende problematisk, at tavshedspligten endnu engang bliver udhulet. Men hvidvask er så samfundsskadeligt, at det er helt centralt, at advokatbranchen bidrager til at at bekæmpe den form for kriminalitet, og har forståelse for de samfundsmæssige hensyn der gør, at pengeinstitutterne har brug for at kunne identificere de klienter, der har midler indestående på samleklientkonti, for at reducere risikoen.” 

Formålet med det nye lovforslag er at sikre gennemsigtighed mellem banker og advokater omkring, hvilke klienter, der har midler på advokaters samleklientkonti. Ændring af reglerne er nødvendige for, at bankerne på deres side kan leve op til deres hvidvaskforpligtelser og er af den grund en forudsætning for, at bankerne fortsat kan udbyde samleklientkonti til advokater. 

Advokaters konkrete pligter

Lovforslaget lægger konkret op til, at advokater, der anvender samleklientkonti, fremover skal indhente identitetsoplysninger på den eller de reelle ejere af midler på samleklientkontoen. Advokater skal derudover gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere den eller de reelle ejeres identitet. Endelig skal advokater uden ugrundet ophold efter indbetalingen stille identitetsoplysningerne og kopi af kontroldokumenter/oplysninger til rådighed for det pengeinstitut, hvori samleklientkontoen føres. 

I visse særlige situationer kan advokaten dog stille oplysningerne til rådighed for pengeinstituttet inden for rimelig tid efter indbetalingen.

Hidtil har advokaters tavshedspligt betydet, at det vil være i strid med god advokatskik for advokater at stille disse informationer til rådighed for pengeinstituttet uden konkret samtykke fra klienten. Med lovforslaget er regelkonflikten løst mellem på den ene side advokaters tavshedspligt og på den anden side pengeinstitutters hvidvaskforpligtelser. 

Advokatrådets initiativer

Advokatrådet gav i sommeren 2024 et præhøringssvar på udkast til lovforslaget og efterfølgende i efteråret 2024 et høringssvar på udkastet til lovforslaget, der kan læses her.

Advokatrådet kan med tilfredshed konstatere, at en lang række af de bemærkninger, som Advokatrådet gav i høringssvarene ses afspejlet i det fremsatte lovforslag, herunder særligt, at der gives den ønskede seks måneders frist fra lovforslagets vedtagelse til ikrafttrædelsesdatoen, og indsættelsen af en undtagelse om, at der i visse særlige situationer kan gives advokater en lidt længere frist til at stilles identitetsoplysninger til rådighed.

Der lægges i lovforslaget op til, at det træder i kraft den 1. januar 2026. Det er Advokatrådets vurdering, at dette giver advokatbranchen tilstrækkelig tid til at forberede sig på de nye regler. 

Advokatrådet forventer i god tid inden ikrafttræden at udarbejde en vejledning til advokaterne om, hvordan de nye regler skal håndteres ude i advokatfirmaerne. Advokatrådet vil i den forbindelse indgå i dialog med både Danske Advokater, Finans Danmark og Finanstilsynet om vejledningen, med det formål at opnå en fælles forståelse af, hvordan reglerne skal håndteres i praksis.  

Advokatrådet forventer, derudover at invitere til orienteringsmøder i efteråret 2025 om de nye regler. 

Lovforslaget kan findes i sin fulde længde her og forventes at blive 1. behandlet i Folketinget den 30. april 2025

Advokatrådet har udarbejdet en Q&A vedrørende lovforslaget, som kan ses her.