Fra litteratur og film kender vi to arketyper af advokater: helten og skurken. Atticus Finch fra Harper Lees roman ”To Kill a Mockingbird” er helten, der med mod og moral kæmper for retfærdighed. Modsat finder vi Saul Goodman fra tv-serien ”Breaking Bad” – den kyniske advokat, der udnytter loven og fremmer kriminalitet. Disse kontraster findes også i virkelighedens advokatbranche.

I 2024 satte ”Den sorte svane” et massivt aftryk på den offentlige debat og efterlod et billede af to advokater, der opførte sig uacceptabelt. Udsendelsen har givet et indblik i, hvordan avanceret økonomisk kriminalitet kan udfolde sig i praksis.

Jeg forstår godt, hvis mange efter ”Den sorte svane” sidder tilbage med en dårlig smag i munden og undrer sig over, hvad de involverede advokater havde gang i. De to advokater har vi i øvrigt rejst sager mod ved Advokatnævnet for at få dem frakendt retten til at kunne virke som advokater.

Vi ved godt, at vi i branchen ikke kan sige ”case closed”, selv om enkeltsagerne er håndteret. For når advokater involveres i disse former for sager, går det ikke kun ud over de direkte berørte. Det skader også tilliden til advokatbranchen som helhed. Det skaber en paradoksal situation, hvor de værktøjer, der skulle beskytte retfærdigheden, i stedet bliver brugt til at fremme uretfærdighed. Den udvikling skal vi selvfølgelig bekæmpe, for tillid er og bliver fundamentet for vores arbejde som advokater.

Heldigvis gør hovedparten af advokaterne det godt. Og der ER faktisk god brug for advokater i rigtig mange situationer.

Lovgivningen danner grundlaget for borgeres basale rettigheder, beskytter demokratiet og sikrer en ramme for både velfærd og velstand. Loven skal omfatte og beskytte alle borgere lige – for lige for loven betyder, at ingen står hævet over den. Det er her, advokater spiller en afgørende rolle.

Fra januar til september 2024 modtog byretterne 492.829 sager, landsretterne 8.906 sager, og Højesteret 357 sager. Det viser tal fra Danmarks Domstole. I en meget stor del af sagerne er advokater involveret og giver borgere professionel og uafhængig juridisk rådgivning.

Et eksempel på en sag, hvor advokaternes rolle var altafgørende for udfaldet, er blandt andet sagen med hvalaktivisten Paul Watson, der blev anholdt i Grønland i 2024 på baggrund af en 12 år gammel japansk arrestordre. I knap fem måneder forsøgte japanerne at få ham udleveret og retsforfulgt, inden det langt om længe lykkedes for Paul Watsons advokater at få ham løsladt den 17. december.

Ser man ud over landets grænser, så har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) siden sin etablering i 1959 behandlet omkring 35.000 sager. Heraf har 756 omhandlet Danmark, og i 93 af sagerne blev Danmark dømt for at have brudt menneskeretten.

Advokater har spillet en væsentlig rolle i de sager – og i mange andre – som en hjælper for borgerne i domstolssystemet. Nogle sager med pressens bevågenhed, men langt de fleste uden.

Pressen er også kun yderst sjældent med, når advokater eksempelvis udarbejder aftaler og kontrakter, der regulerer forhold mellem privatpersoner og virksomheder. Det kan blandt andet være ved testamenter, ansættelseskontrakter, låneaftaler, købsaftaler og meget, meget mere.

I 2024 blev der eksempelvis indgivet 86.593 testamenter, 154.371 fremtidsfuldmagter og 10.247 ægtepagter. I disse – lige så vel som i tusindvis af andre sager – er juridisk rådgivning essentiel for at sikre, at reglerne følges, og at konflikter eller misforståelser forebygges, før de opstår.

De tusindvis af sager, kontrakter og aftaler, som advokater er med til at skabe, fylder naturligt mindre i mediebilledet – og dermed også i bevidstheden for de fleste borgere. Men de er vigtige for helhedsbilledet og også for selvforståelsen hos de mange advokater, som lever op til regler og forventninger og ”bare passer deres arbejde”.

I Danmark er der ca. 7.600 advokater. Det er min påstand, at der ikke er flere brodne kar blandt advokaterne, end der er i så mange andre brancher. I løbet af 2023 fik seks advokater frakendt deres beskikkelse af Advokatnævnet som følge af alvorlige sager. Dertil kommer bøder til 136 advokater for større og mindre overtrædelse af ”god advokatskik”, som alle i branchen skal leve op til.

Det er klart, at én sag er en sag for mange. Og vi skal være de første til at medgive, at vi hellere havde været dem foruden.

Det er klart, at vi naturligvis også som tilsynsmyndighed spørger os selv, om vi gør det godt nok oven på en udsendelse som ”Den sorte svane”. Og på hvidvaskområdet – som også i høj grad er i spil i ”Den sorte svane” – har vi i en årrække skruet mere og mere op for tilsynstrykket.

Siden hvidvaskloven trådte i kraft i 2017, har Advokatrådet målrettet styrket tilsynet på dette område. I 2020 lancerede vi et hvidvaskspecifikt tilsyn, som siden er blevet udbygget. Og sidste år – inden ”Den sorte svane” – besluttede vi at omlægge tilsynet til at fokusere endnu skarpere på klientkontomidler og hvidvask, så det er advokater med risikoprofil i forhold til hvidvask, som i høj grad udtrækkes til tilsyn.

Det har vi gjort med baggrund i, at vi de seneste år har set flere sager på klientkonto- og hvidvaskområdet. Vi har løbende også mandet tilsynet op med flere medarbejdere, der målrettet tager sig af hvidvask og klientkonto, og så sent som i sidste uge udsendte vi en ekstraopkrævning til advokater for at finansiere flere tilsynsmedarbejdere på dette område.

Alt dette sker ikke kun med baggrund i ”Den sorte svane” – men også fordi vi har set andre sager, og fordi vi ønsker at være proaktive. Vi forventer, at vi kommer til at se flere sager i 2025 på dette område som følge af blandt andet et stærkere tilsynstryk. Og det ligger os meget på sinde at forhindre advokaters medvirken i hvidvask – der har vi nultolerance.

Af samme grund er vi også gået konstruktivt ind i de initiativer, regeringen og Folketinget har drøftet efter ”Den sorte svane”. Kritikken af advokatbranchen tager vi ikke let på, og vi forstår godt, at der er klare forventninger fra politisk hold om handling. Advokater skal kende deres pligter, overholde reglerne og holdes ansvarlige, hvis de fejler.

Undervejs i forløbet med ”Den sorte svane” har vi heldigvis mødt masser af forståelse for, at dokumentaren ikke tegner et generelt billede af branchen. Tværtimod er det nogle ekstreme advokaters ageren, som ikke siger meget om de 7.600 øvrige advokater, som holder retssamfundet i gang.

Vi ved godt, at danskerne ikke ser advokater som superhelte. Vi erkender også, at der er et stykke vej foran os, før vores profession igen står stærkt og troværdigt i offentlighedens øjne.

Helte og skurke hører nok mest hjemme i fiktionens verden. Men vi advokater kan måske lære noget vigtigt af figuren Atticus Finch, som jeg indledte med. Advokaten blev nemlig ikke en heltefigur, fordi han formåede at frikende sin uskyldige klient. Han blev derimod en helt, fordi han insisterede på at handle moralsk, stå fast på sine principper og kæmpe for retfærdighed og lighed.

Det er netop den styrke og vedholdenhed, vi som advokater altid bør stræbe efter. Ikke bare i retssalene, men i alt, hvad advokater foretager sig, så advokater fortsat bidrager til et retfærdigt og retssikkert samfund for alle borgere.

Læs kronikken i Jyllands-Posten her