Onsdag meldte regeringen ud, at de omkring 4.500 grønlandske kvinder, der har fået opsat spiral uden at have givet samtykke, hver får 300.000 kroner i godtgørelse. Med bistand fra advokat Mads Pramming stævnede 143 grønlandske kvinder i begyndelsen af 2024 den danske stat for krænkelse af deres menneskerettigheder.

”Det kunne næsten ikke være gået bedre. Vi er glade for den løsning, og jeg kan umiddelbart ikke finde nogen fejl. Det ser ud til, at regeringen har valgt at samarbejde og sørge for, at processen i forhold til at kunne få erstatning for de grønlandske kvinder bliver en hurtig og effektiv proces,” siger Mads Pramming.

Fælles for kvinderne i sagsanlægget er, at mange af dem har oplevet alvorlige konsekvenser både i forbindelse med indgrebet og senere i livet, som for mange er endt i barnløshed og/eller udvikling PTSD, angst og depression.

Fra 1966 og frem til 1970 blev der opsat spiraler på næsten halvdelen af de fødedygtige piger og kvinder i Grønland. Den såkaldte "Spiralkampagne" omfattede piger på helt ned til 12 år, og indgrebet skete i flere tilfælde uden samtykke fra kvinderne, pigerne eller pigernes forældre. Advokatsamfundet og Justitia valgte at støtte op om sagen og har bistået med at opnå dækning af omkostninger til retssagen med midler fra Dreyers Fond.

”Vi er meget glade for, at det er endt med erstatninger til de grønlandske kvinder, der har fået oplagt spiral uden samtykke. Kvindernes sag rummer nogle principielle juridiske spørgsmål om krænkelse af borgeres retssikkerhed, som det har betydet meget for os at få prøvet af ved domstolene. Vi ser denne afgørelse som et centralt element i vores fortsatte indsats for at styrke retssikkerheden for alle borgere i Grønland. Der skal også lyde en stor tak til Dreyers Fond, der har muliggjort den økonomiske støtte til retssagen,” siger Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet.

Det vurderes, at cirka 4.500 kvinder kan være berettiget til godtgørelse. Kvinder kan søge om erstatning fra april næste år og  frem til 1. juni 2028. Erstatningsbeløbet er fast på 300.000 kroner uanset skadens omfang.

"Det er en vigtig og principiel anerkendelse af, at der er sket alvorlige krænkelser af kvindernes grundlæggende rettigheder. Når regeringen nu tager ansvar og etablerer en kompensationsordning, er det et afgørende skridt mod at rette op på et mangeårigt svigt. Den økonomiske kompensation kan ikke ændre fortiden, men den udgør en konkret og nødvendig form for oprejsning for de berørte kvinder og markerer, at staten anerkender både omfanget og alvoren af overgrebene," siger Justitias direktør, Birgitte Arent Eiriksson.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har opridset tre krav for at få godtgørelsen, blandt andet at kvinderne har været bosiddende i Grønland i perioden mellem 1960 og 1991 eller har fået ufrivillig prævention under et midlertidigt kost- eller efterskoleophold i Danmark i samme periode. Derudover skal kvinden kunne sandsynliggøre deres beretning og til sidst erklære på tro og love, at de har fået opsat spiral eller anden antikonception uden deres viden eller samtykke.