Hvordan forbereder man den ideelle procedure som advokat? Det spørgsmål stiller advokater sig formentlig hver gang, inden de skal i retten, hvorefter man tyer til de greb og strategier, som man har erfaring med virker.

I slutningen af året kan advokater også række ud efter forskningsbaseret viden, når de to SDU-forskere professor Frederik Waage og ekstern lektor Knud Lindholm Lau udgiver deres forskningsprojekt ”Proceduren som frit foredrag – regler og retorik for procedører”.

Ambitionen for forskningsprojektet er at se det hele i sammenhæng. Den ene del af projektet handler om de egentlige retlige rammer, og hvor den mundtlige tradition i lovgivningen kommer fra. Den anden del går empirisk til værks, hvor en række erfarne advokater og dommere er blevet interviewet om deres retsretoriske iagttagelser og synspunkter.

”Rettens retoriske situation minder ikke om nogen anden”, siger Knud Lindholm Lau.

”Prøv for eksempel at sammenligne proceduren med Debatten på DR,  en folketingsdebat eller en diskussion på en generalforsamling.  I retten fremlægger advokaterne beviser, hvor man i Debatten nøjes med at påstå noget;  tilhørerne og modparten – dommere og advokater – er højt kvalificerede, kender sagen  og lytter opmærksomt, hvor vi hjemme ved skærmen også lige skal have lavet kaffen; der er lovhjemlet adgang til kontradiktion, ingen er henvist blot til dirigentens nåde; og afgørelser skal træffes, de begrundes og kan som hovedregel ankes eller kæres, hvor andre debatter kan være endeløse og  ingen behøver at begrunde sin stemme eller overbevisning. For blot at nævne nogle af de fjorten forskelle, vi har fundet mellem retssagen og andre steder, hvor man er uenige.”

De mange forskelle må aftvinge respekt for processen, mener Knud Lindholm Lau.

”Uden at romantisere retsvæsenet, vil jeg påstå, at beslutningsprocessen følger den såkaldte centrale rute, som det kaldes i overtalelsesforskningen. Her opfatter, fortolker og vurderer man faktum og jus grundigt, i modsætning til den perifere rute, hvor det samme foregår overfladisk og mere tilfældigt.”

Derfor kan det være direkte til skade for sagen, hvis man anvender en retorik, der fx med fortielser, sproglig udsmykning og forsimplinger sigter mod kortvarige overtalelseseffekter, advarer Knud Lindholm Lau.

”Mange overtalelsesmekanismer, der kynisk set måske nok virker i andre sammenhæng, falder tungt til gulvet i retten. Faktisk kan smarte tricks skade advokatens etos, (troværdighed) og altså mindske sandsynligheden for medhold i både den aktuelle og i senere sager.”

Mundtlighedens rødder

Det danske retssystem er baseret på en høj grad af mundtlighed, modsat visse andre landes retstraditioner og lovgivninger. Frederik Waage har i løbet af projektet bl.a. været i Tyskland for at studere mundtlighedens rødder.

”Vores traditioner for mundtlighed indføres med forlæg i den tyske og franske procesret, der særligt efter 1848-revolutionen i Europa blev præget af krav om åbenhed, fordi man ville hemmelige processer til livs. Det er skrevet ind i vores grundlov, at der skal være offentlighed og mundtlighed i retsplejen, og det er videreført i retsplejelovens § 148, der med dens krav om frit foredrag, udgør den retlige ramme for det talte ord, som dem, der procederer ved de danske domstole, bør kende,” forklarer Frederik Waage.

Foruden kravet om mundtlighed i grundloven og retsplejeloven, er der i praksis forskellige regler og traditioner, der normerer retorikken, og som bogen afdækker.   

Hvad virker for dommeren?

Hvordan procedøren udnytte de givne rammer retorisk, henter projektet svar på gennem omkring femten interviews med erfarne procedører og dommere på alle retsniveauer. Derved forsøger bogen for første gang på dansk grund at give en indsigt også i dommerens univers og situation, og hvad man fra dommersædet ønsker af især proceduren.

”Gennem interviews med udgangspunkt i konkrete sager forsøger vi at give stemme til fagets tavse viden om retsretorik. Det, som mange procedører gør af erfaring – og det med gode resultater – men ikke altid har beskrevet med ord,” siger Knud Lindholm Lau.

De to forskere arbejder lige nu på at få den samlede konklusion klar.  Den udgives i en kommende bog, der lanceres ved en afslutningskonference i slutningen af året. Men allerede nu kan det konkluderes, at hypotesen om en særlig retsretorik holder.

”Hos de erfarne procedører, vi har interviewet,  ses der forbavsende få eksempler på metaforer og andre, lignende  e virkemidler, hvilket nogle retorikere og rådgivere vil opfatte som en mangel, men som vi snarere vil tolke som et belæg for, at en klar, saglig, velformuleret, godt disponeret  og nøgtern procedure kommer langt i de danske retssale. Forelæggelse og procedure skal til gengæld foredrages med en god stemme, et klart, men varieret  sprog, en tydelig artikulation  og en passende prosodi, fagudtrykket for talens udtrykselementer, for eksempel tryk, tonegang og pausering,” siger Knud Lindholm Lau.  

Projektet har Advokatsamfundet som formidlingspartner, og det er støttet af Dreyers Fond.

Resultaterne af forskningsprojektet vil blive formidlet i Advokatsamfundets medier og gennem artikler, konferencer, kurser og en større bog, der udkommer på DJØF Forlag i slutningen af 2025.