Tak for ordet. Jeg har glædet mig til at fortælle om rådets arbejde de forgangne to år. Og der er nok at aflægge beretning om. Jeg synes i al beskedenhed, at det har været et Advokatråd i arbejdstøjet i den nu afsluttede rådsperiode. Det gælder både på de interne og mere advokatfaglige linjer, men også udadtil.

Jeg vil starte med et gennembrud i denne rådsperiode. Efter flere forgæves forsøg lykkedes det at gennemføre en gennemgribende modernisering af vedtægten for Advokatsamfundet. Dette skete på baggrund af en grundig rapport fra vores strukturudvalg, der var bredt sammensat blandt Advokatsamfundets interessenter og en række rådsmedlemmer.

Vedtægtsændringerne blev vedtaget på et ekstraordinært advokatmøde i sommeren 2024 og trådte i kraft 1. januar 2025 efter en ændring af retsplejeloven. De fem væsentligste ændringer er:

1) De hidtidige kredsbestyrelser er blevet nedlagt og erstattet af en mere dynamisk model med kontaktpersoner i hver retskreds. Kontaktpersonerne er bindeleddet mellem Advokatrådet og de lokale advokater.

2) Advokatkredsene er fortsat valgfora for Advokatrådet og Advokatnævnet, men er reduceret fra otte til fem kredse for at sikre, at der er et vist minimum af advokater i hver valgkreds, så vi også fremover kan rekruttere kvalificerede advokater til det kollegiale arbejde.

3) Der er indført elektroniske valg både til formandsposten for Advokatrådet og til valg af medlemmer i rådet og nævnet. Vi har nu været igennem det første valg, og det var - som allerede nævnt under punktet om valg - en succes i forhold til engagement.

4) Der er også indført et dekorum-krav, som skal sikre, at en advokat, der i offentlighedens øjne ikke er værdig til at besidde et tillidshverv, heller ikke kan være medlem af vores organer. Dette vil høre til sjældenhederne, men understøtter legitimiteten af arbejdet i Advokatrådet og Advokatnævnet.

5) Erstatningsfonden - som har udbetalt penge ved advokaters ansvarspådragende fejl og underslæb, men egentlig blot er en bogholderikreds i Advokatsamfundets regnskab – er omdannet til en egentlig forsikringsordning hos Tryg. Dette giver større sikkerhed og forudsigelighed om økonomien i ordningen, da vi nu betaler en fast præmie. Tryg behandler så sager og udbetaler eventuelle erstatninger.

Det er væsentlige og vigtige ændringer i vores organisation, som er gennemført og implementeret i den forgange rådsperiode.

Nyt tilsyn

Et andet stort projekt i den forgangne rådsperiode har været ændringer i vores tilsyn. Tilsynet med advokater er en kerneopgave, hvor samfundet med rette forventer, at vi hele tiden holder et tilfredsstillende tilsynstryk, og at vi gør, hvad vi kan for at stoppe de få advokater, som ikke spiller efter reglerne. Siden 2019 har vi ført et risikobaseret tilsyn. Det betyder kort sagt, at vi bruger kræfterne der, hvor risikoen er størst.

I den forgangne rådsperiode besluttede vi så at ændre på tilsynsmodellen for at gøre den så effektiv som mulig og fremover fokusere på de advokater, hvor risikoen er størst. Det er der, at vi nu sætter hårdere ind. Vi valgte også at prioritere de områder, hvor der er størst risiko for skade på samfundet og for klienterne. Dette gælder hvidvask og misbrug af klientkonto.

I det sidste år har vi også besluttet at øge ressourcerne til tilsynsindsatsen på netop disse områder. Det er en følge af, at tilsynsafdelingen igennem 2024 har modtaget betydeligt flere underretninger – bl.a. via vores myndighedssamarbejde – om potentielt alvorlige forhold, som kræver, at der reageres hurtigt og ofte med et dybdegående tilsyn.

Jeg vil gerne takke rådsmedlemmerne for, at vi har haft et fælles fodslag og fuld opbakning til disse ændringer. Også en tak til sekretariatet med at føre omlægningerne ud i livet. Vi har udvist rettidig omhu og taget ansvar for, at vi holder orden i eget hus. Vi har i dag et tilsyns-set-up, som både arbejder på en mere hensigtsmæssig måde og har de nødvendige ressourcer, der skal til for, at tilsynet kan bremse de få advokater, som vil omgå reglerne.

Den sorte svane

Indsatsen med tilsynet er en naturlig overgang til en af de eksterne sager, som har fyldt rigtig meget det forgangne år. Dokumentaren ”Den sorte svane”. Mange af os var samlet i forgårs i Københavns Advokatforening, hvor udsendelsen var til debat, og hvor jeg holdt oplæg om vores rolle. Det faktum, at der stadig holdes oplæg, viser med al tydelighed, hvilken impact udsendelsen har haft.

Personligt havde jeg følelsen af ”forsømt forår” i de første ekstremt hektiske dage, hvor jeg stort set ikke lavede andet end at håndtere pressen, starte tilsynsspor op og varetage en temmelig varm politisk dialog. Vi har i hele forløbet taget sagen yderst alvorligt og har også handlet på mange af de forhold, som dokumentaren afdækkede. Først og fremmest har vi rejst tilsynssager mod advokaterne i udsendelsen med påstande om frakendelser.

Vi har desuden indgået konstruktivt i at ændre klientkontoreglerne, så pengeinstitutterne fremover skal have klientoplysninger. Det gør ikke nødvendigvis livet nemmere for advokater, men det er nødvendigt for at forebygge hvidvask og for at kunne bevare klientkontosystemet.

Derudover har vi så sent som forrige uge offentliggjort ændringer i de advokatetiske regler, hvor vi indskærper en række forhold som en direkte følge af dokumentaren. For mig og for rådet har det i forløbet været afgørende, at tilsynet indgik som en del af løsningen på de problemer, udsendelsen viste – og ikke blev en del af problemet. Vi har i hele forløbet gjort det krystalklart, at advokater ikke må være nyttige håndlangere for økonomisk kriminelle.

Jeg forventer ikke, at der kommer en ny ”sort svane”. Men jeg forventer til gengæld, at der kommer flere tilfælde med advokater, som – desværre – har en rolle ved økonomisk kriminalitet. Advokaters klientkonto er blevet et mål for kriminelle. Det kommer til at kaste sager af sig i fremtiden. Det er derfor også afgørende, at vi netop har øget ressourcerne til tilsyn og går målrettet efter disse retsstridige aktiviteter, som vi har en nul-tolerance over for.

Ventetider

En af de ting, som har bekymret Advokatrådet i de forgangne år, har været de lange ventetider ved domstolene. Jeg tror, at alle er enige om, at ventetiderne har været uacceptable og fortsat er et opmærksomhedspunkt.

Fra Advokatrådets side har det været holdningen, at en nedbringelse af sagsbunkerne ikke kun kunne ske ved effektiviseringer, men at der skulle tilføres yderligere ressourcer til domstolene. Derfor tog vi initiativ til at få udarbejdet rapporten ”Domstolene i knæ”, som beregnede, hvor mange ressourcer, der skulle tilføres domstolene, hvis ventetiderne skulle være på et acceptabelt niveau i 2030.

Det blev en rapport, der fik stor betydning på Christiansborg, og som medvirkede til, at domstolene rent faktisk ved den seneste flerårsaftale fik tilført ekstra midler, der nærmest svarer til anbefalingerne i vores rapport. Det betyder ikke, at ventetiderne ”overnight” er væk, men nu er der de nødvendige ressourcer til at ansætte det personale, herunder dommere, som er en forudsætning for at nedbringe ventetiderne til et acceptabelt niveau.

I forbindelse med arbejdet om ventetider kiggede det såkaldte Rørdam-udvalg – hvor vi også var repræsenteret - på mulige effektiviseringer, som skulle nedbringe sagsbehandlingstiderne. Udvalget kom med en række effektiviseringsforslag, som efter vores vurdering har en lille effekt rent økonomisk i forhold til det potentielle retssikkerhedstab, der kan ligge i forenklingen.

Alligevel må vi konstatere, at en række af disse tiltag er blevet indført, og vi vil derfor i de kommende år følge ændringerne tæt for at vurdere deres retssikkerhedsmæssige konsekvenser.

Trusler / konvention / Trump

Trusler mod advokater har igen i den forgangne rådsperiode fyldt meget. En europæisk undersøgelse har vist, at knap 58 procent af alle advokater modtager trusler, og at omfanget er stigende.

Det skal vi ikke acceptere. Advokater skal ikke ”tåle” mere end andre faggrupper, men skal beskyttes på lige fod med andre, som er særligt udsat for trusler og lignende. Derfor har vi arbejdet hårdt for, at advokater bliver omfattet af straffelovens § 119, så advokater bliver ligestillet med de øvrige aktører i retslokalet - dommere, anklagere og fængselsbetjente - som er omfattet af den særlige beskyttelse.

De Konservative støtter denne tanke og har fremsat et beslutningsforslag om bedre beskyttelse af advokater, men som desværre i år blev nedstemt.

Men vi vil arbejde videre med denne dagsorden, som også ligger i tråd med den nye europæisk Advokatkonvention, som blev vedtaget i marts, og hvor Advokatsamfundet har spillet en væsentlig rolle ved udarbejdelsen. Konventionen beskytter advokaters uafhængighed og skal sikre, at advokaterne ikke udsættes for trusler og chikane. Derfor mener vi, at konventionen netop kan være en trædesten til at sikre advokaterne en bedre beskyttelse fremadrettet.

Det kan også konstateres, at konventionen falder på et tørt sted. Hvad der i de vestlige lande før blev anset som en teoretisk diskussion om indgreb i advokaternes uafhængighed, udspiller sig nu i virkeligheden og for fuld styrke i USA. Vi ser uafhængigheden smuldre for øjnene af os.

Trump-administrationen truer advokatfirmaer på deres eksistensgrundlag, udelukkende fordi de har repræsenteret klienter, som administrationen betragter som modstandere. Det er lige netop det, som konventionen skal beskytte – at advokater frit kan vælge klienter, og at en advokat aldrig bliver identificeret med sin klient.

Det er vigtigt, at vi som advokater står sammen og støtter vores amerikanske kolleger, som er i en meget vanskelig situation. Advokatsamfundet har været medunderskrivere på flere internationale støtteerklæringer til de amerikanske advokatfirmaer, der bliver udsat for disse repressalier.

Nye guides – bestyrelse, GDPR

Vi har i de forgangne år også haft et vedvarende fokus i rådet på at guide og vejlede advokaterne bedst muligt. Det har givet sig udtryk i en del artikler i Advokaten og også konkret i to vejledninger, som vi har udgivet.

En vejledning om advokaten i bestyrelsen. Vejledningen guider til i hvilke situationer og roller, man faktisk er at betragte som advokat, og hvad det leder til af pligter og ansvar. Og en guide til hvordan advokaten skal håndtere personoplysninger og GDPR-regelsættet. Selvom GDPR ikke har særlige regler for advokater - som vi kender det fra eksempelvis hvidvaskområdet - har vi fokuseret på det særligt relevante for advokater og har sat reglerne ind i en advokatretlig sammenhæng.

Afslutning

Jeg kunne have nævnt andre agendaer og projekter, som vi har arbejdet med – for der er mange flere. Vi har for eksempel også i den forgangne rådsperiode haft travlt med uddannelsen af nye advokater, som har ført til ca. 1.250 nye advokater. Det – og hvad der ellers er sket i rådsperioden – kan der læses mere om i vores skriftlige årsberetning, som er på Advokatsamfundets hjemmeside.

Til sidst i min beretning vil jeg se frem mod et projekt, som kommer til at fylde meget i den nye rådsperiode. Fra rådets side er det besluttet, at vi ønsker at se mere overordnet på rammerne for advokater. Vi har en arbejdstitel, som hedder ”Advokaten anno 2026”.

Der er i min optik ingen tvivl om, at samfundet også har behov for advokater fremover. Advokater til at gå i retten. Advokater til at løse tvister. Advokater til at sikre compliance. Advokater til at få handler og samarbejder til at fungere. Og til meget andet. Men er rammerne for at udføre alle de opgaver egentlig gode nok, og er de tidssvarende?

Det vil vi gerne analysere for at se, om udviklingen på nogle områder er løbet fra den regulering, som vi har i dag, og om reglerne er blevet en unødvendig hindring for at udføre advokaternes kerneopgaver. Det bliver et af de store projekter for de kommende to år, som jeg glæder mig til at kigge nærmere på.

Målet er at være med til at skabe og sikre de bedste rammer for advokatgerningen – også fremover. Tak for ordet.