Den 1. september 2025 træder bekendtgørelse nr. 987 af 30. juni 2025 om registrering af og adgang til ejere i Erhvervsstyrelsen i kraft. Bekendtgørelsen implementerer dele af direktiv (EU) 2024/1640 og følger op på EU-Domstolens dom af 22. november 2022 i sagerne C-37/20 og C-601/20, som underkendte den brede offentlige adgang til oplysninger om reelle ejere.

Bekendtgørelsen indfører en ny regulering af adgangen til ejeroplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), som har direkte betydning for advokaters arbejde. Adgangen er ikke længere automatisk, men vil fremover være betinget af dokumenteret behov eller legitim interesse. Det er derfor vigtigt, at advokater er bekendt med kravene i den nye bekendtgørelse, så advokaterne kan sikre, at anmodninger om adgang til oplysninger om reelle ejere i CVR er korrekt begrundet og dokumenteret.

Begrænsning af offentlig adgang

Bekendtgørelsen begrænser adgangen til oplysninger om reelle ejere til tre kategorier:

1. Kompetente myndigheder og Hvidvasksekretariatet
2. Forpligtede enheder
3. Personer med legitim interesse

Advokaters adgang

Advokater kan få adgang til oplysninger om reelle ejere i CVR, når de falder ind under kategorien "forpligtede enheder" eller "personer med legitim interesse".

Advokater som ”forpligtede enheder”

Når advokater er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13, betragtes de som "forpligtede enheder" i ejerregistreringsbekendtgørelsens forstand. Det betyder, at advokater har en lovbestemt adgang til oplysninger om reelle ejere i CVR, når adgangen er nødvendig for at opfylde deres forpligtelser efter hvidvaskloven – herunder kundekendskabsprocedurer, løbende overvågning, risikovurdering mv.

Advokater med ”legitim interesse”

Ud over at være forpligtede enheder kan advokater også få adgang til oplysninger om reelle ejere i CVR-registeret som "personer med legitim interesse". Dette gælder i situationer, hvor advokaten ikke nødvendigvis handler som led i hvidvasklovens forpligtelser, men hvor der alligevel foreligger et sagligt og dokumenterbart behov for indsigt i ejerforhold.

Eksempler kan være:

• Rådgivning i forbindelse med retssager, f.eks. undersøgelse af ejerforhold
• Undersøgelser af potentielle interessekonflikter

Kuratorers adgang

Kuratorer, likvidatorer og rekonstruktører kan få adgang til oplysninger om reelle ejere, når det er nødvendigt for at varetage konkursboets interesser. Det kan både ske som forpligtet enhed eller på baggrund af legitim interesse.

Advokater, der både er ”forpligtede enheder” og har ”legitim interesse”

Hvis man som advokat både har behov for adgang til oplysninger om reelle ejere som forpligtet enhed (i sager omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13) og på baggrund af en legitim interesse (i sager, der ikke er omfattet af hvidvaskloven, men hvor en bestemt rådgivning i en sag giver en legitim interesse) kan man benytte sin adgang som forpligtet enhed, selvom adgangen til oplysninger om reelle ejere skyldes en legitim interesse. Man kan/skal således ikke have forskellige adgange, selvom baggrunden for ens adgang til oplysningerne varier.

Erhvervsstyrelsens kontrol

Bekendtgørelsens § 57 giver Erhvervsstyrelsen mulighed for med øjeblikkelig virkning at lukke en fysisk eller juridisk persons adgang til oplysninger om reelle ejere, hvis der er begrundet formodning om misbrug.

Henvisning til vejledning

Erhvervsstyrelsen har offentliggjort en detaljeret vejledning om adgangen til oplysninger om reelle ejere, herunder betingelserne for adgang og kontrol med anvendelsen. Vejledningen kan tilgås her