Beneficerede advokater, der er beskikket som forsvarer i straffesager, skal altid huske at give sine klienter opdrags- og prisoplysninger på skrift. En ny kendelse fra Advokatnævnet, som ventes offentliggjort i Praksissamlingen på et senere tidspunkt, sætter to streger under, at man som beneficeret forsvarer ikke er undtaget fra reglerne om opdrags- og prisoplysninger i forbrugersager.

”Forpligtelsen gælder alle forsvarsadvokater og altså også beneficerede forsvarere. Når man som beneficeret advokat repræsenterer en forbruger, skal man oplyse klienten om pris og principperne for, hvordan salæret fastsættes. Ellers er det brud på god advokatskik,” siger Klavs V. Gravesen, formand for Advokatrådets regel- og tilsynsudvalg.

Sagen ved Advokatnævnet handlede blandt andet om, at den pågældende advokat som beneficeret advokat i to tilfælde ikke havde afgivet prisoplysninger til klienten og i det ene tilfælde heller ikke opdragsoplysninger. Advokaten argumenterede under sagen for, at beneficerede advokater har en aftale med det offentlige og betjener et lovmæssigt opdrag, samt at de beneficerede sager skal betragtes ligesom bobestyrerboer, hvor advokaten ikke er forpligtet til at give opdrags- og prisoplysning, fordi skifteretten betragtes som opdragsgiveren.

Fristen for at indbringe kendelsen for domstolene er ikke udløbet, og kendelsen er derfor endnu ikke endelig. Advokatnævnet har tidligere afsagt kendelser om pligten for advokater, herunder beneficerede advokater, til at give opdrags- og prisoplysninger i forbrugersager, men det er første gang, at Advokatnævnet har forholdt sig specifikt til en indsigelse om, at en forsvarsadvokat ikke er forpligtet til at gøre det, når opdraget er sket gennem et beneficium. Og ifølge Advokatnævnets kendelse i sagen skal en beskikket advokat i straffesager – uanset om beskikkelsen hører under beneficiet eller ej – i prisoplysningen redegøre for, at beskikkelsen indebærer, at advokatens salær fastsættes af domstolene.

Derudover skal advokaten enten informere om den timepris inkl. moms, som domstolene anvender, eller landsretspræsidenternes vejledende salærsatser for straffesager. Desuden slår Advokatnævnet fast, at man som advokat også skal orientere klienten om, at det må påregnes, at statskassen vil kræve sagens omkostninger, herunder også salæret, refunderet, medmindre klienten bliver frifundet.

”Det er i tråd med Advokatrådets opfattelse og tilsynets praksis hidtil. Vi mener helt grundlæggende, at det er vigtigt for tillidsforholdet mellem den enkelte advokat og klienten, at der helt fra begyndelsen af klientforholdet er klarhed over opdrag og pris. I Advokatrådet er vi klar over, at de praktiske omstændigheder som forsvarer til tider kan gøre det vanskeligt at leve op til kravene. Det vil derfor altid være en konkret vurdering i den enkelte sag,” siger Klavs V. Gravesen og henviser til De advokatetiske regler – kommenteret af Lars Økjær Jørgensen og Martin Lavesen.

Her står der, at man ikke kan forpligtes over evne, og at det derfor må antages, at oplysningskravet er opfyldt, hvis forsvareren giver klienten opdrags- og prisoplysningerne, så snart det overhovedet er muligt. Det kan for eksempel være i straffesager, hvor forsvareren ofte får tildelt hvervet forud for eller samtidig med, at vedkommende har fået tilstrækkelige oplysninger til at kunne opfylde sin forpligtelse.

Advokatnævnet skriver i kendelsen, at nævnet er opmærksom på de vilkår, en beneficeret forsvarer til tider arbejder under, og at det konkret vil kunne influere på bedømmelsen af, hvornår man som beneficeret forsvarer er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om klienten og sagen til at kunne afgive oplysningerne.

Advokatnævnet fandt, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik, men fandt under henvisning til, at forholdene var begået forud for en tidligere kendelse, at adfærden ikke skulle medføre en tillægssanktion. Advokatnævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det på tidspunktet for den udviste adfærd ikke fremgik utvetydigt af nævnets praksis, at kravene om prisoplysning også gælder for beneficerede forsvarere, samt at advokaten efter det oplyste havde rettet for sig.

Advokatrådet rejste sagen, som Advokatnævnet i slutningen af februar afsagde kendelse i.