Medlemmerne til arbejdsgruppen om kendskab til retssagsbehandling er nu fundet. Det bliver en syv mand stor gruppe med repræsentanter fra Danske Advokater, Djøf Advokat, Danske Virksomhedsadvokater og Advokatrådet, ligesom retspræsident ved Retten på Frederiksberg, Christian Lundblad, er en del af arbejdsgruppen. Sammen skal de forestå arbejdet med at se på, om der bør ske ændringer i kravene i retsplejelovens § 119, stk. 3, om advokatfuldmægtiges opnåelse af kendskab til retssagsbehandling. Herunder komme med anbefalinger til evt. ændringer.
Arbejdsgruppen afholder det første møde inden årets udgang og skal aflevere sine anbefalinger til Advokatrådet inden sommeren 2025.
Arbejdsgruppen kommer til at bestå af:
- Advokat Ole Spiermann, Advokatrådet (formand)
- Advokat Michael Kjær Lauritsen, Advokatrådet
- Advokat Bolette Wildt, Advokatrådet
- Byretspræsident Christian Lundblad (udpeget af Advokatrådet)
- Advokat Lotte Eskesen (udpeget af Danske Advokater)
- Advokat Anna Cecilie Holmgaard Knudsen (udpeget af Djøf Advokat)
- Advokat Bastian Rankløve (udpeget af Danske Virksomhedsjurister)