Den politiske aftale om domstolene sendte sidste år en stor og tiltrængt økonomisk bevilling i retning af de danske domstole. Sammen med den økonomiske indsprøjtning fulgte en række ændringer af retsplejen, som Advokatrådet har rejst kritik af, fordi de forringer retssikkerheden væsentligt og unødvendigt. Nu er lovforslaget, der skal implementere den politiske aftale, fremsat.

”Vi er naturligvis rigtig glade for, at politikerne har fået øjnene op for, at der er et kæmpeproblem ved domstolenes ventetider, og at flerårsaftale om domstolene sikrede 2,3 mia. kr. til blandt andet at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Men træerne vokser ikke ind i himlen af den grund, og det ærgrer mig, at der ikke er skelet til de problemer ved lovforslaget, som vi blandt andet har påpeget under udvalgsarbejdet og i pressen, da aftalen blev forhandlet og senest i vores høringssvar. Vi kan nu konstatere, at der desværre ikke er taget højde for de bemærkninger,” siger medlem af Advokatrådet og formand for procesretsudvalget, Nikolaj Linneballe.

Ifølge lovforslaget ændres blandt andet grænsen for, hvornår en sag skal behandles som en nævningesag. Som reglerne er i dag, behandles sager, hvor anklagemyndigheden påstår fængselsstraf på fire år eller længere, som udgangspunkt som nævningesager. Fremover vil grænsen være på seks år eller længere. En række sager bliver derfor fremover kun bedømt af én juridisk dommer frem for af tre og af færre lægdommere, og det vil ifølge Advokatrådet alt andet lige forringe det retssikkerhedsmæssige udgangspunkt for en tiltalt.

Advokatrådet har også tidligere hæftet sig ved lovforslagets udvidelse af den såkaldte småsagsproces for civile sager, hvor beløbsgrænsen bliver forhøjet fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Det betyder, at borgerne ikke kan få bistand fra en advokat, og som altovervejende hovedregel heller ikke vil kunne få dækning via retshjælpsforsikring til disse sager under småsagsprocessen. Endelig hævet lovforslaget grænsen for anke af de civile sager til et niveau, der efter Advokatrådets opfattelse skader retssikkerheden mere end den beregnede positive effekt på sagsbehandlingstiderne, som er lagt til grund ved forslaget.

Loven forventes at træde i kraft den 15. juni 2024, og hele lovforslaget kan læses her