Spring hovednavigationen over
Tilbage

Hvidvask: Advokatsamfundet har foretaget et nabotjek af hvidvasklovens § 11, stk. 2

Som følge af spørgsmål fra advokatbranchen har Advokatsamfundet fundet anledning til at foretage en analyse – og herunder et nabotjek – af andre EU-medlemslandes kundekendskabsprocedureforpligtelser, som indtræder, når en advokats klient er repræsenteret af en tredje part, som handler på vegne af klienten med en fuldmagt.

Enkelte advokatfirmaer har overfor Advokatsamfundet udtrykt bekymring for, at de danske regler og tilsyn med kundekendskabsprocedurerne, når en klient er repræsenteret af en tredjepart med en fuldmagt, væsentligt afviger fra andre EU-medlemslande. Dette kan medføre, at danske advokatfirmaer pålægges en større forpligtelses- og administrationsbyrde end deres europæiske kollegaer.

På baggrund heraf, har Advokatsamfundet iværksat en grundig analyse af de kundekendskabsprocedureforpligtelser, som indtræder, når en advokats klient giver møde ved en tredjepart, som besidder en fuldmagt fra klienten.

Ét vigtigt led i analysen har været at igangsætte et nabotjek, hvor Advokatsamfundet har været i dialog med andre europæiske advokatsamfund for at afdække, hvordan de fører tilsyn med deres respektive nationale implementering af det fjerde hvidvaskdirektiv.

 

Hvidvasklovens § 11, stk. 2

De kundekendskabsprocedureforpligtelser, som indtræder i fuldmagtsforhold, stammer fra hvidvasklovens § 11, stk. 2, som implementerer det fjerde hvidvaskdirektivs artikel 13, stk. 1, sidste afsnit.

Hvidvasklovens § 11, stk. 2, anfører, at hvor en person oplyser at handle på vegne af en kunde, eller hvor der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt en person handler på egne vegne, skal denne person identificeres, og dennes identitet skal underlægges kontrol ved en pålidelig og uafhængig kilde.

Hertil følger der en forpligtelse til at kontrollere, om den pågældende person faktisk er beføjet til at handle på vegne af den ultimative klient, medmindre denne person er en advokat fra et EU- eller EØS-land, idet advokater, i kraft af advokatbeskikkelsen, efter dansk retstradition, anses for at være beføjet til at handle på vegne af en klient. Det bemærkes, at denne undtagelse ikke udspringer af det fjerde hvidvaskdirektiv, men derimod fra dansk retstradition.

Advokatsamfundet fortolker denne bestemmelse som en forpligtelse til at identificere og kontrollere identeten på den fysiske person, som en bagvedliggende klient har givet fuldmagt til.

Du kan læse mere om, hvilke krav der stilles, når en klient er repræsenteret af en tredje part ved fuldmagt her.

 

Nabotjekkets resultater

På baggrund af undersøgelsen - herunder de modtagne besvarelser, kan Advokatsamfundet konstatere, at den danske hvidvasklov implementerer det fjerde hvidvaskdirektivs artikel 13, stk. 1, 2. del, på en helt sammenlignelig måde med andre EU-medlemslande.

Advokatsamfundet har imidlertid erfaret, at de EU-medlemslande, der har deltaget i Advokatsamfundets nabotjek, ikke har indført en tilsvarende undtagelsesbestemmelse, som fritager personer fra at undersøge, om en advokat faktisk er bemyndiget til at handle på vegne, hvilket danske advokater er undtaget fra i henhold til hvidvasklovens § 11, stk. 2.

Advokater bør være opmærksomme på, at denne undtagelse ikke indgår af hvidvaskforordningen, som træder i kraft den 10. juli 2027. Det er dog ikke Advokatsamfundets opfattelse, at der ved overgangen til forordningen, vil opstå yderligere kundekendskabsprocedureforpligtelser i forbindelse med personer, som handler med en fuldmagt på vegne af bagvedliggende klienter.

For så vidt angår Advokatsamfundets tilsyn med hvidvasklovens § 11, stk. 2, kan det på baggrund af nabotjekket konstateres, at denne heller ikke afviger fra, hvordan andre europæiske advokatsamfund fører tilsyn med deres respektive nationale implementering. Det skal dog understreges, at kompetencen til at føre tilsyn med advokater ikke i alle EU-medlemslande tilhører det nationale advokatsamfund.

Det er således ikke Advokatsamfundets opfattelse, at den danske implementering – og tilsyn med – hvidvasklovens § 11, stk. 2, afviger fra andre EU-medlemslandes implementering og tilsyn på deres respektive implementeringer af det fjerde hvidvaskdirektiv.