Ventetider ved domstolene har været hovedtema for Danmark i de senere års rapporter fra EU-kommissionen, som hvert år siden 2020 har taget temperaturen på retssikkerheden i hvert land i Europa. Ventetiden er fortsat et stort problem, men med flerårsaftalen for domstolenes økonomi, anes der lys for enden af tunnellen, så der nu er mere plads til også at sætte fokus på andre områder, hvor retssikkerheden i Danmark kan blive bedre.

Advokatsamfundet leverer hvert år input til rapporten sammen med en række andre danske organisationer, og i den forbindelse er det blandt andet blevet bemærket, at den øgede tilførsel af ressourcer til domstolene er positiv, men at der samtidig er bekymring for de ændringer af retsplejeloven, der er vedtaget som følge af flerårsaftalen og en effektivisering af domstolene, herunder de nye regler for småsagsprocessen, som betyder, at færre borgere reelt vil få adgang til at få prøvet deres sag for domstolene.

Lige den del er ikke omtalt i rapporten, men den opfordrer til at gøre noget ved den generelt haltende retshjælp, som venter på at få regeringens genoptagne opmærksomhed, samt at fortsætte arbejdet med øget ’access to justice.’

I det store retssikkerhedsmæssige billede er der dog mest ros at hente i rapporten. Og Danmark er fortsat et af de EU-lande med højest niveau af uafhængighed i retsvæsnet og generel stor tillid til domstolene samt laveste niveau af korruption.

I forhold til henstillingerne i sidste års rapport om retsstatssituationen fra 2023 har Danmark, som det står beskrevet i den danske udgave af rapporten:

• fuldt gennemført henstillingen om at sikre tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til retssystemet i den næste flerårige budgetramme under hensyntagen til europæiske standarder om ressourcer til retssystemet.

• gjort betydelige fremskridt med at sikre indsamling af data om efterforskning og retsforfølgning af korruptionsrelaterede lovovertrædelser på nationalt og lokalt plan.

• gjort visse fremskridt med hensyn til processen med at reformere loven om offentlighed i forvaltningen med henblik på at styrke retten til aktindsigt, navnlig ved at begrænse begrundelserne for afslag på anmodninger om aktindsigt, under hensyntagen til de europæiske standarder for aktindsigt i officielle dokumenter.

• ikke gjort fremskridt med hensyn til at indføre regler om "svingdørssituationer" for ministre og om lobbyvirksomhed og sikre tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver, der indgives af personer i ledelsesfunktioner.

På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i referenceperioden, henstilles det til Danmark i 2024 og fremadrettet at:

• fuldføre revisionen af retshjælpssystemet under hensyntagen til europæiske standarder for retshjælp

• indføre regler om "svingdørssituationer" for ministre og om lobbyvirksomhed og sikre tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver, der indgives af personer i ledelsesfunktioner

• videreføre processen med at reformere loven om offentlighed i forvaltningen med henblik på at styrke retten til aktindsigt, navnlig ved at begrænse begrundelserne for afslag på anmodninger om aktindsigt, under hensyntagen til de europæiske standarder for aktindsigt i officielle dokumenter.

Se den samlede rapport her

Se den danske del af rapporten (på dansk) her