Skal en retsstat som Danmark vælge og vrage, hvilke af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme vi skal følge? Det foreslår folketingsmedlem Rasmus Stoklund (S) i en ny debatbog.

Advokatrådet er imod. Vi kan ikke bare hoppe ind og ud af retsstaten, som det passer os. Det gælder domme fra danske domstole, men det gælder også domme fra internationale domstole.

Internationale menneskerettigheder har været en skelsættende succes siden FN-pagten fra 1945 og FNs verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948. I Europa har vi både Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen. Begge udmønter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 i konkrete afgørelser.

Et fælles, internationalt sikkerhedsnet har været og bør fortsat være et ubestridt gode. Det gælder også i Danmark med vores egne erfaringer under den tyske besættelse.

Den medlemsstat, som begynder at vælge og vrage blandt domme, vil undergrave domstolen og anspore andre til at gøre det samme. Det vil svække internationale menneskerettigheder generelt. Og på længere sigt vil den, som vælger og vrager, også få vanskeligt ved at forblive medlem af Europarådet og EU.

Så prisen vil være høj, også selvom Stoklund i debatbogen håber på andet.

To grundvilkår er væsentlige.

For det første er internationale menneskerettigheder formuleret kort og åbent, ganske som mange forfatninger. Det har været et politisk valg. Det kan være vanskeligt ud fra ordlyden at fastlægge grænser for beskyttelsen. Der er med vilje givet plads til fortolkning, som sikrer anvendelsen i konkrete sager. Netop derfor er internationale domstole af stor betydning for effektiviteten.

Det andet grundvilkår er, at internationale menneskerettigheder er vanskelige at ændre. Hvis der fra politisk hold er utilfredshed med danske domstoles praksis i forhold til dansk ret, kan retstilstanden ændres ad den sædvanlige lovgivningsvej, så længe Grundloven ikke er i spil. Men her stiller det sig anderledes med konventioner og folkeret.

I enhver samling af retsafgørelser vil der være domme, der skuffer parter og vækker anskrig blandt udenforstående. Det er heller ikke helt sikkert, at en tidligere dom følges i en ny sag, hverken når det kommer til danske eller europæiske domstole.

Det forhold, at internationale menneskerettigheder er vanskeligere at ændre, berettiger efter Advokatrådets opfattelse ikke til, at der blæses til totalangreb på internationale domstole, deres legitimitet og fortolkningsstil.

Så hellere gå i dialog i de europæiske fora, som er egnede til formålet. Ser et stort antal af medlemsstaterne ens på tingene, vil det få betydning også for domstolene. Og mon ikke en sådan fremfærd vil være særligt værdsat på bagkant, hvis faktisk vi en dag ender med ni liter drikkevand og alene en transistorradio til modtagelse af håbefulde nyheder?

Læs hele debatindlægget i Berlingske her