Bør alle i samfundet ikke tage ansvar for at reducere f.eks. klimaaftrykket og opnå klimamålene, eller mener du, at advokater som professionel gruppe er undtaget fra dette?
Jo, selvfølgelig har alle, inklusive advokater, et ESG-ansvar, og de fleste advokatfirmaer, i det mindste de større, har vedtaget ESG-politikker og adfærdskodekser og i nogle lande også leverandøradfærdskodekser.

Det væsentlige spørgsmål er dog, hvad dette kan og bør betyde med hensyn til rådgivningen og det særlige forhold til klienten. Advokater skal sikre adgang til retfærdighed for alle. Vidtgående gatekeeping-krav forbundet med kravet om ikke at acceptere visse klienter som for eksempel olie- og gasindustrien eller at klientforhold bør afsluttes, når det er forbundet med faktiske eller potentielle negative påvirkninger på menneskerettigheder og miljø (selvom de er lovlige i henhold til gældende nationale love) går til kernen af advokatens rolle og fratager de facto visse typer klienter juridisk repræsentation.

Hvornår, hvordan og hvorfor opstod diskussionen om advokatens rolle som en "etisk gatekeeper"?
Diskussionen om advokaters rolle som "etiske gatekeepers" er ikke ny. Den udvides dog i disse år til nye områder. Den startede med anti-korruption og hvidvaskning af penge. Den amerikanske Sarbanes-Oxley Act tilføjede nye krav som en reaktion på Enron-skandalen. Panama Papers udløste krav vedrørende forbud mod aggressiv skatteplanlægning og undgåelse. FN’s vejledende principper om erhvervsliv og menneskerettigheder rejste kravet om, at alle virksomheder, inklusive advokatfirmaer, ikke bør forårsage, bidrage til eller være direkte forbundet med negative påvirkninger på menneskerettigheder.

Dette vidtgående ansvarskoncept inkluderede kravet om, at advokater ikke bør bidrage til negative påvirkninger på deres klienters menneskerettigheder gennem deres rådgivning. For nylig er dette blevet udvidet til miljøpåvirkninger, især klimaforandringer, hvilket har ført til kravet om, at advokatfirmaer skal tage ansvar ansvar for deres såkaldte "rådgivne emissioner", dvs. emissioner forårsaget af deres klienter, som skal tilskrives advokatfirmaernes eget CO2-aftryk.

Hvor kommer denne forventning fra – at advokater skal opføre sig som "etiske gatekeepers"?
Det drives af lovgivere, især vedrørende anti-korruption og hvidvaskning af penge, men også af internationale organisationer som OECD (f.eks. aggressiv skatteplanlægning), selvfølgelig NGO’er. Men også klienter, der som en del af deres due diligence kræver, at deres tjenesteudbydere, inklusive advokatfirmaer, overholder deres menneskerettigheds- og miljø- eller ESG-politikker for at være kvalificerede forretningspartnere.

Hvilke udfordringer er der ved, at advokater påtager sig en rolle som "etisk gatekeeper"?
Der er en grundlæggende konflikt med advokatens officielle rolle som organ i retssystemet. Adgang til retfærdighed er en menneskerettighed, og adgang til en advokat for alle er en forudsætning for denne

Er det ikke forståeligt, at offentligheden forventer, at advokater tager ansvar for f.eks. sociale, klima- og miljøspørgsmål?
Jo, det er helt forståeligt, men en differentieret tilgang er nødvendig, hvor man ikke afskaffer grundlæggende institutioner for retsstaten.

Hvis advokater afviser visse klienter og/eller sager på grund af "moralske bekymringer/værdier" – er det så et problem, eller er det acceptabelt efter din mening?
Hver advokat er (i det mindste i Tyskland) fri til at tage en klient og en opgave. Gatekeeping-kravene går dog ud over den individuelle moralske beslutning og rammer i form af en systematisk udelukkelse af visse typer klienter eller opgaver. Dette skaber konflikten med princippet om advokatens uafhængighed og adgang til retfærdighed for alle.

Ser du en forskel – i forhold til denne agenda – mellem at afstå fra at "rådgive" en klient og nægte at repræsentere en klient i en retssag?
Nej, jeg mener ikke, at vi kan og bør trække en klar linje mellem rådgivning og repræsentation i retten. Menneskeretten til adgang til retfærdighed omfatter begge aktiviteter, ikke kun retssager.

Hvordan får man skabt en forståelse i det omkringliggende samfund for, at advokater ikke kan påtage sig rollen som etiske gatekeepers?
Efter min mening burde de internationale, europæiske og nationale advokatsamfund være meget mere aktive og vokale for at forklare offentligheden, at en advokats pligt er at repræsentere alle, også upopulære klienter, og at det er etisk at gøre det og i overensstemmelse med advokatens uafhængighed og pligt til at sikre adgang til retfærdighed (så længe advokaten ikke overtræder faglige love og regler). Hvis advokatsamfundene ikke står frem, men overlader det til de enkelte advokatfirmaer at forsvare sig selv (hvilket vi allerede har set ske), vil vi sandsynligvis se, at advokatfirmaerne bøjer sig for presset fra NGO'er og medierne og ikke længere vil repræsentere visse klienter for at redde deres omdømme. Dette ville være en alvorlig begrænsning af menneskeretten til at sikre adgang til retfærdighed for alle og lade retten afgøre, om klienten har overtrådt gældende love og regler.