I mange år har der været langt mellem de gode nyheder for borgere med handicap. Og kun en lille politisk appetit på at rette op på de fejl og problemer, som borgerne i årevis har mødt i forvaltningen. I 2020 udgav Advokatrådet med støtte fra Dreyers Fond en kritisk rapport, udarbejdet af Embedsværket, som viste at handicappede borgeres retssikkerhed har været udfordret af kommunernes og myndighedernes praksis. Tusindvis af borgere med funktionsnedsættelser og handicap har således hvert år fået fejlagtigt ”nej”, når de har søgt hjælp i kommunen, eller når de uretmæssigt er blevet frataget hjælp, og i mere end 4/10 klagesager til Ankestyrelsen fik borgerne således medhold i klagen eller kommunerne fik besked på at lade sagen gå om.

Sammen med dokumentationen af problemerne kom rapporten med 11 forslag til politiske og forvaltningsmæssige initiativer, som skulle rette op på området. Rapportens forfatter, Sanne Møller, der er partner i Embedsværket, har i februar gennemgået de 11 initiativer, og konstaterer, at syv af forslagene i dag i større eller mindre grad er ført ud i livet, og glæder sig over, at der er sat gang i reelle forbedringer.

”Rapporten har været en katalysator og sat gang i nogle ting på det her område. Sammen med medieomtalen har den bidraget til, at der er kommet øget politisk opmærksomhed og accept af problemerne, og derudover siger mange af de brugergrupper jeg møder, at de er taknemmelige for, at Advokatrådet har lavet det her arbejde. Det har betydet, at det ikke ”bare” var dem, der ”råbte op om problemerne”, men en anden aktør, som ikke på samme måde var part i debatten, der har synliggjort problemerne,” fortæller Sanne Møller.

Blandt de forslag, som er taget op, er blandt andet udmøntning af den sociale reserve i 2021, hvor der blev givet 112 mio. kr. til en retssikkerhedspakke. Midlerne går blandt andet til øget/bedre tilsyn med kommunerne, taskforceforløb og årlige tematiske retssikkerhedsrapporter.

Derudover har man fra Christiansborgs side strammet retssikkerhedsloven, så kommunerne på kommunalbestyrelsesniveau i højere grad er forpligtet (og kan sanktioneres for ikke at) evaluere deres indsats og udarbejde en juridisk handleplan. Derudover er der afsat midler til et såkaldt ledelsestilsyn i kommunerne i 2021-2024, hvor kommunerne skal registrere ”utilsigtede hændelser”, og lære af hændelserne. Ankestyrelsen er siden rapporten også i højere grad i gang med at offentliggøre praksis-notater, så kommunerne kan se, hvordan Ankestyrelsen vurderer principielle spørgsmål.

Derudover vil Ankestyrelsen gennemføre en række andre initiativer – blandt andet et juridisk serviceeftersyn. Som led i eftersynet vil Ankestyrelsen hvert år indhente et antal sager fra udvalgte kommuner, der vil blive gennemgået med henblik på at vurdere sagernes rigtighed. I 2023 vil fokus for det juridiske serviceeftersyn være sager om hjemmetræning.

Endelig har socialminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, annonceret i medierne og i et samråd, at hun ønsker at se på, om man kan samle afgørelsesmyndighed på handicapområdet for meget små kommuner og/eller §'er med meget få borgere – et initiativ, som rapporten også anbefalede.

Trods de gode ændringer, mener Sanne Møller dog fortsat at der er mere arbejde at gøre.

”Mange borgere møder stadig et tungt system, der ikke altid behandler sagerne som de skal. Særligt de borgere, der har svært ved at klage, er fortsat dobbelt-udsatte. Men det er glædeligt, at politikere på begge sider af Folketinget ønsker at gøre noget, og at vi reelt har oplevet, at der nu er sket noget,” siger Sanne Møller.