Der er alvorlige retssikkerhedsmæssige tidsler i den buket af politiske tiltag, som netop er aftalt for at effektivisere sagsbehandlingen ved domstolene. Aftalen er et supplement til den forøgede bevilling, som blandt andet Advokatrådet har efterspurgt til domstolene, og som nu er forhandlet i hus. Desværre forringer flere af initiativerne retssikkerheden ganske væsentligt og unødvendigt, mener Advokatrådet.

”Vi vil gerne anerkende, at man fra politisk hold har haft en ambition om at forbedre ventetiderne ved domstolene. Den deler vi fuldt ud. Vi mener, at den rigtige løsning er et langt sejt træk, hvor der gives flere midler til domstolene, som skal finansiere flere dommere og mere personale, som kan nedbringe sagsbunkerne. De nye initiativer er problematiske, fordi de gør skade på borgernes retssikkerhed,” siger formand for Advokatrådets procesretsudvalg, Nikolaj Linneballe.

I den nu forhandlede aftale bliver domstolenes økonomi løftet med 2,3 mia. kr., hvoraf en del af disse er helt nye midler. De ekstra midler fik stor ros fra Advokatrådet, og ekstratilførslen svarer til det finansieringsbehov, som Advokatrådet i en analyse havde beregnet var nødvendig ift. at få flere dommere og mere tilhørende personale til at nedbringe ventetiderne.

Den nye aftale indeholder flere initiativer, der var blandt de mest omdiskuterede fra Rørdam-udvalget, hvor Advokatrådet tidligere også har været kritisk, fordi de går unødvendigt på kompromis med retssikkerheden.

Advokatrådet hæfter sig særligt ved en udvidelse af den såkaldte småsagsproces for civile sager, hvor beløbsgrænsen med aftalen bliver forhøjet fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Det betyder, at borgerne ikke kan få bistand fra en advokat, og som altovervejende hovedregel heller ikke vil kunne få dækning via retshjælpsforsikring til disse sager under småsagsprocessen.

”Forslaget vil have stor negativ betydning for borgernes retssikkerhed i langt størstedelen af sagerne, der anlægges ved retterne. En lang række sager skal nu som hovedregel behandles uden brug af advokater i retten og efter en proces, hvor den enkelte dommer skal drive sagen med ”uprofessionelle” parter. Derved tvinges domstolene og den enkelte dommer til at anvende mere tid på hver sag. Den model vil belaste de allerede hårdt ramte byretter, og det taler direkte imod hele formålet. Retssikkerhedsmæssigt vil det særligt ramme de borgere, som ikke selv har råd til en advokat, og som ikke kan overskue at føre sin egen sag ved domstolene. Det er meget uheldigt, og giver ikke meget mening i forhold til at spare 6-7 mio. kr. i det samlede retssystem sammenholdt med retssikkerhedstabet og den ekstra tid, byretterne nu skal anvende på sagerne,” siger Nikolaj Linneballe.

Derudover forhøjer domstolsaftalen ankegrænserne for civile sager fra de nuværende 20.000 kr. til 50.000 kr. Forslaget blev behandlet i Rørdam-udvalget, hvor Advokatrådet, DI, Forbrugerrådet Tænk og Dommerfuldmægtigforeningen var imod forslaget med henvisning til, at det udvander muligheden for at få prøvet sin sag ved to retsinstanser.

”Borgere og mindre erhvervsdrivende vil på den måde miste muligheden for at få prøvet sagerne ved landsretten. Det kan være helt berettigede krav, som har afgørende betydning for disse, eksempelvis i forbindelse med ansættelsesretlige tvister, som fremover ikke kan prøves to gange,” forklarer Nikolaj Linneballe.

Også på det strafferetlige område er der lagt op til en række ændringer med den nye domstolsaftale. Blandt andet hæves grænsen for nævningesager fra sager med en strafpåstand på minimum fire års fængsel til sager, hvor anklagemyndigheden påstår seks års fængsel eller mere.

”En række sager bliver derfor fremover kun bedømt af én juridisk dommer frem for af tre og af færre lægdommere. Det vil alt andet lige være et dårligere retssikkerhedsmæssigt udgangspunkt for en tiltalt, end det vi har i dag. Den ønskede ændring skal ses i lyset af, at der i dag føres flere nævningesager, fordi politikerne har skærpet straffene på en række områder. I stedet for at hæve grænsen for, hvornår en sag skal behandles som en nævningesag, kunne man jo også politisk lade pengene følge med stramningerne,” siger Karoline Normann, forperson for Advokatrådets strafferetsudvalg, der dog mener, det er vigtigt at understrege, at sager om (forsøg på) manddrab med en strafposition på seks år således i udgangspunktet fortsat vil kunne blive behandlet som nævningesager.

”Årsagen til, at en tiltalt skal have tilbud om at få sin sag behandlet som en nævningesag, er jo, at der er risiko for en årelang straf. Dette vil i sagens natur stadig være tilfældet for den enkelte tiltalte, uanset hvad der måtte være den mere generelle politiske baggrund for strafskærpelsen,” siger Karoline Normann.

Advokatrådet finder, at forslaget om, at domsmænd, på samme måde som nævninge, ikke skal deltage i andre retshandlinger eller afgørelser under sagen end skyldsspørgsmålet og fastsættelse af sanktionen, er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

Spørgsmål om udvisning, rettighedsfrakendelse mv. opleves ofte for den tiltalte som en lige så eller sågar mere indgribende konsekvens end fængselsstraf. Også for lægdommerne vil disse spørgsmål jævnligt blive anset som det afgørende. Lægdommere udgør en retssikkerhedsmæssig garanti for den tiltalte ved fastsættelsen af andre retsfølger end straf.

”Det vil således kunne svække tilliden til domstolens afgørelser i disse spørgsmål hos såvel tiltalte og domsmænd som bredt i befolkningen, hvis lægdommere afskæres fra at deltage heri,” siger Karoline Normann, der er enig med udvalget i betænkelighederne ved forslaget, der ikke synes at bidrage med nogen nævneværdig økonomisk eller tidsbesparende gevinst.