Regeringens lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning fremstår på en række områder upræcist eller tvetydigt og bør tydeliggøres, så borgerne bedre kan forudse deres retsstilling.

”Der er mange spørgsmål, der står ubesvarede hen, og der skal være langt tydeligere afgræsninger i lovforslaget, da det er for utydeligt generelt set,” siger Jonas Christoffersen, medlem af Advokatrådets grundrettighedsudvalg, der har udarbejdet et høringssvar på vegne af Advokatrådet.

Advokatrådet har til opgave at virke til gavn for retssikkerheden på politisk neutralt grundlag. Det sker blandt andet med høringssvar som dette.

I lovforslaget om utilbørlig behandling af religiøse genstande lægges der blandt andet op til, at politiet kan gribe ind, hvis en overtrædelse af loven er i gang med at blive begået eller vil blive begået, og politiet kan bringe det strafbare forhold til ophør. På det punkt mener Advokatrådet, at forslaget efterlader tvivl om, hvornår politiet skal eller må gribe ind.

”Som udgangspunkt må politiet gerne gribe ind med magt for at stoppe strafbare handlinger – det kan være under en afbrænding af eksempelvis en koran – men der hvor tvivlen rejser sig er, hvornår man må afværge noget, der ikke er gået i gang endnu. Altså når man står med en lighter i hånden, men endnu ikke har antændt koranen, hvilket opfattes som en utilbørlig handling. Det er strafbart, hvis man antænder den. Men det er ikke strafbart, hvis man blot lader som om, at man vil antænde den. Det er uklart, hvad lovgiver forventer, at politiet skal gøre. For når justitsministeriet skriver, at politiet kan gribe ind overfor en kommende afbrænding, så er det problematisk, da politiloven er anderledes formuleret,” siger Jonas Christoffersen.

Denne forudgående indgriben kan efter Advokatrådets opfattelse principielt rejse spørgsmål i forhold til grundlovens § 77 om censur og – hvis indgriben sker i forbindelse med en demonstration – grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed. Disse spørgsmål er ikke behandlet i lovforslaget, og Advokatrådet opfordrer derfor Justitsministeriet til, at problemstillingerne nøje behandles i forslaget.

”I lovforslaget står der, at der kan ske indgriben, hvis en lovovertrædelse er i gang med at finde sted eller vil blive begået, og der savner vi, at der uddybes, hvad det betyder for forsamlingsfriheden og ytringsfriheden, da det er utydeligt. Disse spørgsmål er ikke behandlet i lovforslaget, og Advokatsamfundet opfordrer derfor Justitsministeriet til, at problemstillingerne nøje behandles i forslaget,” uddyber Jonas Christoffersen.

Desuden mener Jonas Christoffersen, at Justitsministeriets gengivelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, hvor det anføres, at der er en ’pligt til i videst muligt omgang at undgå ytringer, der er anstødelige og bespottende i forhold til objekter, der af andre omgås med ærbødighed,’ er misvisende, idet dette ikke kan udledes af praksis.

Det opfordrer Advokatrådet til, at der bliver rettet op på, så gengivelsen af menneskerettighedsdomstolens praksis i lovforslaget bliver korrekt og dækkende.

Læs hele høringssvaret her