Af Advokatrådets formand, Martin Lavesen

I Advokatrådet har vi fulgt den her sag meget tæt de seneste tre år, og det har været en yderst bemærkelsesværdig sag, som i den grad har udfordret rammerne i vores retssystem og vores retspleje.

Anklagemyndighedens udmelding om at frafalde sagerne mod Lars Findsen, Claus Hjort og en tidligere PET-ansat er for os at se ikke det sidste punktum. Vi har tidligere givet udtryk for, at vi ønsker en grundig undersøgelse af forløbet. Det mener vi ikke er blevet mindre relevant med de nu droppede sager – tværtimod. Vi mener, at sagerne og processerne har rejst nogle meget alvorlige og kritiske spørgsmål i offentligheden omkring, hvordan vores retssamfund er indrettet, og hvordan og inden for hvilke rammer myndighederne kan føre sager af denne karakter.

For at genetablere tilliden til vores system og myndigheder er vi ganske enkelt nødt til at få svar på, hvordan myndighederne har håndteret sagen, om lovgivningen er blevet overholdt, og om der er taget de nødvendige og relevante skridt (og kun disse) i sagen fra myndighedernes side. Set udefra og med offentlighedens briller er det meget svært at få et klart billede af, hvad grundlaget for disse sager egentlig har været.

Vi har fra Advokatrådets side ikke lagt os fast på, om den model, regeringen foreslår, om en udvidelse af FE-undersøgelseskommissionen, er den bedste model til at få afdækket de vigtige spørgsmål, der nu står tilbage, men det vil vi drøfte den kommende tid og melde ud omkring.

Vi har i forløbet haft en tæt dialog med særligt Lars Findsens to advokater, og de har ønsket vores bistand til at få klarlagt, om de rammer, de under sagen har været underlagt, herunder i forhold til sikkerhedscirkulærets anvendelse overfor forsvarerne, har været lovlige. Vi har bakket dem op med bl.a. en kronik i september sidste år og senest en støtteerklæring til brug for Højesterets behandling af de nyeste sager vedrørende en række processuelle tvister om rammerne for sagen. Her har vi vel at mærke støttet op om nogle helt grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper, der bl.a. handler om, at advokater ikke kan underlægges sikkerhedscirkulæret, med de indskrænkninger, dette medfører for tilrettelæggelse af forsvaret.

Vi synes, det er meget bemærkelsesværdigt, at sagerne nu er droppet. Til trods for, at Højesteret har givet mulighed for at føre sagen med delvist lukkede døre, og at dokumenter efter konkret vurdering fra rettens side vil kunne udtages, har man fra Anklagemyndighedens side stadig ikke ønsket at føre sagen.
Det kalder også på en nærmere undersøgelse af de beslutninger og hensyn, der er foretaget fra myndighedernes side undervejs.