Advokatundersøgelsen om Lizette Risgaard skrev sig for nylig ind i rækken af advokatundersøgelser, der gennem de seneste par år har fået massiv mediedækning. Fælles har været, at de har handlet om toppolitikere, mediekendisser, direktører og ledere af store organisationer, der har været under anklage for krænkelser.

Nu, hvor støvet så at sige har lagt sig, synes vi, det er tid til at pege på et par udfordringer og misforståelser i debatten om advokatundersøgelser, som vi alle skal lære af for at blive bedre til at håndtere disse sager.

I mediedækningen kunne igen konstateres, at der fortsat er misforståelser om, hvad en advokatundersøgelse er og ikke er. »Med undersøgelsen er der fældet dom over Lizette Risgaard,« kunne blandt andet læses i dækningen. Men det er en (udbredt) misforståelse og en beskrivelse, som er skadelig for den offentlige debat.

I Advokatrådet vil vi derfor gerne slå fast: En advokatundersøgelse er ikke det samme som en dom.

En advokatundersøgelse er i bund og grund en beskrivelse af et hændelsesforløb eller »faktum« i en sag. Der er tale om indsamling af information – det kan være fra mails, sms’er og interviews – og derudover vil advokaten ofte blive bedt om at komme med sin juridiske vurdering af, om der er foregået noget i strid med for eksempel ansættelsesretlige eller strafferetlige regler eller et internt adfærdskodeks.

En advokatundersøgelse er altså dybest set en rapport – et stykke rådgivning – som skal give den, der bestiller undersøgelsen, et oplyst beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Det er derfor også vigtigt, at en advokatundersøgelse ikke må sammenlignes med en dom afsagt i en retssal af en uvildig dommer. Advokatundersøgelsen er i sin natur noget helt andet, og den har heller ikke juridiske konsekvenser som en dom fra domstolene. Og da undersøgelsen netop ikke »dømmer« eller »frifinder« nogen, er der ikke de samme retsregler og -garantier, som vi kender fra en retssag.

Personerne i undersøgelserne bliver derimod let i folkedomstolen og i mediedomstolen i disse meget profilerede sager »kendt skyldige« – og særligt derfor er det vigtigt at undgå at kalde advokatundersøgelsens konklusion en »dom«, da det alene er en rapport leveret af den udførende advokat til bestilleren.

Først efter advokatundersøgelsen er udført, kan et eventuelt juridisk efterspil komme på tale. Det kan være, hvis en ledelse for eksempel vil afskedige en medarbejder eller foretage en politianmeldelse.

En anden tendens i den offentlige debat er, at der skydes på ledelserne, når de vælger at benytte en advokatundersøgelse. Det hedder sig, at »ledelsen gemmer sig«, »køber sig tid« eller »prøver at mudre ansvaret i sagen«.

Det skal ikke her vurderes, om det er rigtigt eller ej. I stedet vil jeg blot anføre, at det jo faktisk kan være udtryk for, at ledelsen netop tager sit ansvar på sig og forsøger at få et godt grundlag for at træffe en beslutning i en svær sag.

Og her kan de vælge at bruge en advokatundersøgelse og få rådgivning, som advokater kan levere – ikke en dom – og ledelserne må herefter selv finde frem til, hvilke konsekvenser der (eventuelt) skal være.

Jeg vil som formand for Advokatrådet gerne stå på mål for, at en advokatundersøgelse – udført ordentligt og efter den nye vejledning, som Advokatrådet udgav for et år siden – er et godt værktøj til at få håndteret krænkelsessager.

Advokater er trænet i den proces, som er kernen i advokatundersøgelsen, og advokaten skal i udførelsen af arbejdet være saglig og må ikke medvirke til at undertrykke væsentlige oplysninger. Advokaten skal i sit arbejde altid leve op til de advokatetiske regler – og gør advokaten ikke det, kan advokaten blive indbragt for Advokatnævnet.

Vi er nået til et punkt i debatten, hvor der er bred enighed om, at #metoo-sagerne skal håndteres. Det er ikke en mulighed ikke at gøre noget. Hvis vi skal have gode trygge arbejdspladser og organisationer, så er medarbejdere ganske enkelt nødt til at vide, at der selvfølgelig tages hånd om sager, hvis de opstår.

Her står det enhver virksomhed og organisation frit for, om de vil benytte sig af en advokatundersøgelse. Ingen tvinger dem til det, og en ledelse har altid retten til at gøre noget andet – fyre en medarbejder (uden en advokatundersøgelse), uddele en advarsel eller søge konflikten løst på anden måde. Det må virksomheder og organisationer gøre op med sig selv i hvert enkelt tilfælde.

Men så længe advokatundersøgelser bruges rigtigt – og omtales som det, de er – så vil advokatundersøgelserne være et brugbart værktøj for, at ansvarlige ledelser får gjort op med #metoo-sager.

Læs hele kommentaren her