Advokater skal fra 1. september i år forholde sig til et moderniseret sæt advokatetiske regler. Der er foretaget enkelte indholdsmæssige ændringer i regelsættet, og derudover er strukturen lavet om, så reglerne følger den typiske måde, som en advokat behandler en sag på. Med ændringerne ønsker Advokatrådet at de advokatetiske regler i højere grad beskriver den praksis advokaterne befinder sig i med nye samarbejdsformer, ny teknologi og med de nye domme og kendelser, som er kommet til i de seneste år.

”Advokater skal altid leve op til god advokatskik, og de skal derfor kende de advokatetiske regler. Advokatetik er kernen i vores profession, og udvikler sig i takt med virkeligheden og i takt med at der kommer ny praksis om, hvordan begrebet god advokatskik skal fortolkes. Vi syntes, at tiden er inde til at få struktureret reglerne bedre, og til at få indarbejdet den praksis, som gælder i dag,” siger Martin Lavesen, formand for Advokatrådet, der takker de mange advokater, som i det sidste år har bidraget med input til processen.

En af de regler, som laves om, er bestemmelsen om klientfiskeri – at advokater ikke må fortrænge andre advokater fra en sag. Der er stadig et beskyttelseshensyn i forhold til forbrugerklienter, men der ændres i formuleringerne, så det bliver tydeligere, at advokater overfor typisk erhvervsdrivende har bedre muligheder for at markedsføre sig.

Derudover ændres formuleringerne i reglerne om vederlag. Blandt andet udgår det ultimative forbud mod udbytteafhængige salærer (pactum de quota litis). I stedet indføres en mere generel bestemmelse om, at alle former for salærfastsættelse – herunder også udbytteafhængige – skal ske på en måde, hvor advokatens uafhængighed og integritet ikke påvirkes.

De nye regler ridser også op, hvordan der efter Advokatrådets opfattelse skal kunne indgås abonnementsaftaler mellem advokat og klient. I det nye regelsæt bliver det for eksempel beskrevet, at en bindingsperiode ikke bør være længere end tre måneder.

Endelig er indsat et afsnit om betingelserne for viderefakturering – en følge af blandt andet nye teknologiske måder at udføre advokatarbejdet på.

”Vi har udformet reglerne, så det kommer til at stå klart for både advokater og klienter, at visse typer udgifter til eksempelvis IT kan viderefaktureres, mens andre ikke kan. Det er en naturlig følge af, at teknologien udvikler sig og er med til, at advokatarbejdet kan udføres bedre og måske billigere for klienten. Det er nu indarbejdet i reglerne for at sikre, at advokater er påpasselige og får afstemt med klienten, hvilke udgifter, der forventes viderefaktureret,” forklarer Martin Lavesen.

I de nye regler er der også tilføjet specifikke bestemmelser vedrørende advokatundersøgelser.
De udspringer blandt andet af det arbejde, som Advokatrådet i en arbejdsgruppe har været i gang med det seneste halve år, som munder ud i en vejledning, der kommer efter sommerferien.

I forbindelse med revideringen af de advokatetiske regler vil alle advokater få tilsendt en ny udgave af bogen 'De advokatetiske regler - kommenteret', som forklarer og udfolder reglerne. Der vil desuden blive udgivet artikler i Advokaten og på hjemmesiden frem mod 1. september, hvor reglerne gennemgås.  

De nye Advokatetiske regler, der gælder fra 1. september 2022, kan læses her.