Spring hovednavigationen over
Tilbage

Justitsministeriets Kursusudvalg ophæver eksamen for ikke-beståede eksaminander

På grund af ekstraordinære IT-problemer ved advokateksamen den 2. november på Københavns Universitet, har Justitsministeriets Kursusudvalg besluttet, at ophæve eksamen for de eksaminander, der ikke bestod ved denne eksamensafvikling.

Advokatsamfundet har den 2. december 2022 udsendt eksamensresultatet fra advokateksamen den 2. november 2022 til alle, der deltog.


Eksamensafviklingen på Københavns Universitet blev ramt af ekstraordinære it-tekniske vanskeligheder, der førte til en væsentlig forsinkelse af eksamensafviklingen.


Som følge af denne helt særlige situation, har Justitsministeriets Kursusudvalg besluttet at ophæve eksaminationen for de eksaminander, som aflagde prøve ved denne eksamen, og som ikke bestod.
De berørte eksaminander har fortsat mulighed for at klage over bedømmelsen af deres besvarelse. En eventuel klage skal indgives senest to uger efter, at eksamensresultatet er meddelt.

Se nærmere om klagereglerne i bekendtgørelsen om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat https://www.advokatsamfundet.dk/media/fsndcmpr/bekendtg%C3%B8relse-om-advokatuddannelsen.pdf og retningslinjerne for den skriftlige advokateksamen https://www.advokatsamfundet.dk/media/q4fmifot/generelle-retningslinjer-for-advokateksamen-juni-2010.pdf.

De berørte eksaminander har fået direkte besked.