Advokatsamfundet afholdt fredag den 4. marts en offentlig høring om advokatundersøgelser. Høringen er et led i Advokatrådets igangsatte arbejde med advokatundersøgelser, hvor der blandt andet skal udarbejdes en ny vejledning til advokater.

Høringen blev åbnet af Advokatrådets formand Martin Lavesen, der lagde ud med at fortælle, at der i debatten har vist sig en usikkerhed omkring rammerne i forbindelse med undersøgelserne. Blandt andet om hvorvidt man frit kan vælge at deltage i en advokatundersøgelse, hvordan ens svar bliver brugt og flere andre spørgsmål.

”Advokatundersøgelser er en god måde at få undersøgt et hændelsesforløb på og komme med en juridisk vurdering af det. Men der er behov for fastere rammer, og der skal udvikles en vejledning. For at kunne gøre det helt optimalt er det yderst relevant at få input fra diverse interessenter, hvilket er hovedformålet med i dag. Vi skal have forventningsafstemt proceduren, så der er klare rammer for hele processen omkring advokatundersøgelser,” indledte Martin Lavesen høringen.

Advokatundersøgelser er et godt værktøj 

Den første af høringens to paneldebatter handlede om fordele og ulemper ved advokatundersøgelserne, og her deltog Formand Henning Thiesen fra Djøf, projektleder Gerd Sinding fra Justitia og advokat Peter Hedegaard Madsen fra Kammeradvokaten.

Henning Thiesen fra Djøf lagde ud med at understrege, at han i høj grad opfatter advokatundersøgleser som et godt værktøj.
”En af de store fordele er, at undersøgelserne kan udføres hurtigt og effektivt. De etiske rammer, som advokaterne arbejder under, giver samtidig de bedste forudsætninger for denne type af undersøgelse. Når det er sagt, så ønsker vi dog også, at der kommer en større gennemsigtighed i processerne, og frem for alt, at der skal være kontradiktion i processen, så man får balanceret de udsagn, som indgår.”

Netop den manglende gennemsigtighed overfor de involverede parter tilsluttede Gerd Sinding, der har udarbejdet en rapport for Justitia, sig også, da hun tog ordet på talerstolen
”Det er en tiltrængt debat. Analysen, som Justitia har udarbejdet, peger på, at der er en manglende gennemsigtighed for de involverede parter. Advokater nyder stor respekt i den almene befolkning, og derfor har man som advokat et særligt ansvar for at informere tilstrækkeligt. Det er godt, at Advokatrådet vil lave nogle retningslinjer og rammer for advokatundersøgelser. Retningslinjerne bør imidlertid suppleres af en form for guide til de involverede, så de kan gennemskue, hvad der gælder, når man deltager i en advokatundersøgelse,” sagde Gerd Sinding.

For panelets sidste medlem, advokat Peter Hedegaard Madsen fra Kammeradvokaten, er det vigtigt at understrege i den offentlige debat, at der ved en advokatundersøgelse ingen tvang er, og det ikke er en dom.
”En advokatundersøgelse er jo ikke nødvendigvis den ultimative sandhed, for den baserer sig jo kun på det materiale, der er tilgængeligt i undersøgelsen. Men advokaterne kan undersøge meget store mængde data samt analysere og foretage konkrete vurderinger af alt dette materiale. Det er basalt set det, som de er trænet og dygtige til. Og på baggrund af materialet og analyserne kan de så vurdere, om der eventuelt har været overtrædelser af regler, der skal sanktioneres på den ene eller anden måde. Det er et effektivt værktøj, og det er egnet til at give et godt beslutningsgrundlag for de, der iværksætter undersøgelsen. Man kan dog med fordel også se på, hvorvidt også andre faggrupper end advokater kan bidrage til at foretage undersøgelse i nogle typer sager, hvor særlige, ikke-juridiske, kompetencer kommer i spil. Hvis man f.eks. vil undersøge noget om arbejdsmiljø, så er det en god ide, at advokaten enten helt overlader den del til en anden profession eller teamer op med nogen, der er specialister i det, som supplement,” mente Peter Hedegaard Madsen.

Retskrav skal kunne gøres gældende

Efter en god debat og en kort pause var det tid til dagens sidste panel, der handlede om, hvorvidt #metoo giver særlige udfordringer i forbindelse med advokatundersøgelser. Denne gang bestod panelet af direktør i Kvinfo Henriette Laursen, professor Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet og Ole Spiermann, medlem af Advokatrådet og formand for Bruun & Hjejle.

Henriette Laursens indlæg tog udgangspunkt i en undersøgelse blandt fortrinsvis kvinder, der har oplevet krænkelser og efterfølgende indgået i en advokatundersøgelse. For Henriette Laursen er der ingen tvivl om, at der især er behov for en bedre kommunikation til de parter, som indgår i undersøgelserne.

”Det er næsten gennemgående hos alle de involverede parter, at de har haft et problem med at forstå det juridiske sprogbrug, og hvad en advokatundersøgelse egentligt går ud på. Nogle af kvinderne havde en oplevelse af, at undersøgelsen nærmest har været en stadfæstet dom. De skal forstå, hvad de er en del af,” forklarede Henriette Laursen.

Samtidig pegede hun på, at der også kan være behov for, at advokater sætter sig ind i blandt andet traumereaktioner hos personer, der har været udsat for overgreb således, at advokaterne med spørgsmål og i deres interviews ikke kommer til at give kvinderne en opfattelse af, at de bærer skyld.

Professor Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet, der var panelets næste deltager, fremhævede i sit indlæg, at advokatundersøgelser kan være et fornuftigt værktøj, når det drejer sig om nylige begivenheder, men at de ikke bør tages i brug, hvis der skal afdækkes forhold, som ligger langt tilbage i tiden.
”Der skal være saglige hensyn til alle advokatundersøgelser. Det nytter ikke noget, at man går ind og starter advokatundersøgelser op på forældede sager, hvor der ikke kan gøres retskrav gældende,” lød Mads Brydes konklusion. Mads Bryde Andersen præciserede også, at undersøgelser, der skal se på kulturen på en arbejdsplads eller i en organisation, med fordel kan gennemføres i en anonymiseret form.

Vejledningen klar inden sommerferien

For panelets sidste taler, rådsmedlem Ole Spiermann, er det oplagt at iværksætte en advokatundersøgelse, hvis et konkret forløb omkring krænkelser skal undersøges.
”Det er særlige fordele ved advokatundersøgelser i og med, at man hurtigt kan finde frem til de oplysninger, som er nødvendige for en eventuel videreførelse af sagen. Advokater er trænede i at indsamle data og bevisvurdere op mod regler – det kan både være regler i form af lovgivningen, i interne politikker og andre typer regler, som en opdragsgiver vil have undersøgt forhold for. Derfor kan advokater være et udmærket bud på nogen til at gennemføre denne type undersøgelser,” debatterede advokat Ole Spiermann således for.

Advokatrådets formand, Martin Lavesen, rundede dagens debat af ved at oplyse om, at arbejdsgruppen med høringen er ved at være færdig med den factfinding, som gruppen har lavet, og at man nu skal i ”skrive-kammeret”. Ambitionen er at have vejledningen klar inden sommerferien, men dog med respekt for, at det afgørende er at lave en grundig og langtidsholdbar vejledning.