Af Allan Nejbjerg, formand for Advokatrådets uddannelsesudvalg

Når der i det hele taget stilles krav om 54 lektioners efteruddannelse hvert tredje år, så skyldes det, at klienterne og vores omverden skal kunne regne med, at vi som advokater er skarpe i vores rådgivning, og at vi er opdaterede på den viden og den lovgivning, som er en forudsætning at kende til, for at yde en kvalificeret rådgivning. Det giver god mening.

Men omvendt har vi fra Advokatrådets og uddannelsesudvalgets side ikke ønsker om at lave unødige benspænd eller svære formalia for at leve op til kravene – vi ønsker sådan set, at det skal være administrativt let at leve op til pligterne. Senest har vi derfor forsøgt at lette vejen til efteruddannelsen ved at give mulighed for at kursusudbydere og de enkelte advokater kan få forhåndsgodkendt kurser.

Samtidig har vi gjort, hvad vi kan for at ensarte praksis i vores tilsyn, så de samme kurser bedømmes ens. Vi hører af og til den misforståelse, at det kursus, der giver point for den ene advokat, også som en selvfølge må gøre det for alle andre. Det vil det i mange tilfælde gøre, men det kommer dog også an på, om advokaterne arbejder med samme emne og i øvrigt har samme type klienter og er sammenlignelige. Er de det, ja så skal det selvfølgelig tælle for både den ene og den anden advokat. Men der kan godt være forskelle.

Vi har gennem det seneste år været i dialog med Justitsministeriet om at se på kravene - og drøftet, om der kan åbnes op for nye typer af efteruddannelsesaktiviteter. I uddannelsesudvalget mener vi, at tiden nu er inde til at tage de næste skridt med at se på, om ikke det giver mening, at vi accepterer flere typer af efteruddannelse. Virkeligheden er, at det kræver en høj grad af forretningsforståelse og projektstyring – og selvfølgelig juridisk og advokatetisk kendskab – at være advokat i dag.

De nuværende regler om efteruddannelse, siger grundlæggende at for at kurser kan godkendes, så skal de komme klienterne til gode. Den betragtning er sund, og den holder vi grundlæggende fast i. Men vi mener også, at den giver rum for flere typer af efteruddannelse, som i dag ikke tæller med. Derfor har vi besluttet, at vi nu i uddannelsesudvalget skal i gang med at se på, om der kan åbnes op for at flere kurser ”dømmes inde”, fordi de rent faktisk bidrager til, at opgaverne løses bedre og mere kvalificeret til gavn for klienterne.

Det er naturligvis en balancegang, og der skal selvfølgelig være indhold i de kurser, der skal tælles med – hvor vi ligger snittet, ved jeg ikke endnu, men nu vil vi se på det. Vi vil i den forbindelse også fortsætte dialogen med Justitsministeriet, som har bekendtgørelsen om efteruddannelse, og drøfte, hvordan en moderne bekendtgørelse kan se ud. Så vi sikrer at kravene til efteruddannelse hviler på et fagligt tungt fundament og fortsat giver mening for advokatstanden.