Med to nye udgivelser om advokatundersøgelser – en vejledning til advokater samt en guide med oplysninger til borgere og medvirkende – ønsker Advokatrådet at skabe klare og tydelige rammer, når værktøjet advokatundersøgelse fremover skal tages i brug.

”Vi vil gerne skabe større forståelse og udbrede mere viden om, hvad en advokatundersøgelse er, og sørge for, at alle parter, der skal medvirke, ved, hvilken proces de går ind til. Vi har derfor i en ny vejledning fastlagt, hvordan advokater bør udføre undersøgelserne, og hvilke pligter de har. Samtidig giver vi borgere, der ikke nødvendigvis har nogen forudgående viden om advokatundersøgelser, en lettilgængelig indgang i en guide, så de hurtigt kan sætte sig ind i, hvad de kan forvente af undersøgelsen, og hvilke rettigheder de har, når de medvirker,” siger Martin Lavesen, formand for Advokatrådet.

Advokatrådet satte arbejdet med de to udgivelser i gang, efter at der i 2021 i medierne og blandt befolkningen opstod debat om anvendelsen af advokatundersøgelser, særligt med fokus på advokatundersøgelser der vedrørte påstande om seksuelle krænkelser.

Advokatrådet har udover at de nye udgivelser også indført særlige bestemmelser om advokatundersøgelser i de advokatetiske regler med virkning fra 1. september. De advokatetiske regler er en særlig vejledning til advokater om, hvad der er god advokatskik, og som advokaterne kan blive indbragt for Advokatnævnet og få bøder for ikke at leve op til.

”Advokatundersøgelser kan være et rigtig godt værktøj til at klarlægge et hændelsesforløb og eventuelt få en juridisk vurdering, fordi advokater netop er trænet i at finde et faktum og udlede de juridiske konsekvenser. Derfor mener vi det er et godt redskab, og med vejledningen bliver der endnu mere klare rammer for undersøgelserne,” siger Martin Lavesen.

Vejledning med best practice

Den nye vejledning til advokater beskriver, hvad advokater har af pligter, og derudover hvad der kan betragtes som best practice i arbejdet med advokatundersøgelser. Vejledningen skal derfor også medvirke til at skabe klare og mere opdaterede rammer for advokater, når de udfører advokatundersøgelser.

 Vejledningen indeholder blandt andet afsnit omkring:

• Indledende overvejelser – f.eks. om en advokatundersøgelse er det rigtige værktøj
• Kommissoriet, som skal udarbejdes, inden undersøgelsen sættes i gang
• Hvilke oplysninger der kan indgå, og hvordan oplysningerne skal behandles
• Berørte og involveredes rettigheder og muligheder for at varetage egne interesser
• Konklusioner, afrapportering og evt. offentliggørelse

Ifølge Advokatrådets formand, Martin Lavesen, kræver advokatundersøgelse altid høj faglighed og hensyntagen til de medvirkende.

”Vi ønsker, at der bliver taget betydelige hensyn til de mennesker, som indgår i en advokatundersøgelse, hvor der kan være meget forskellige udlægninger af, hvad der er sket. Det har vi forsøgt at få ind i vejledningen, så godt vi kan, så der bliver en god forventningsafstemning, og alle omkring undersøgelsen ved, hvad advokatens rolle er og hvad formålet og rammer for undersøgelsen er,” siger Martin Lavesen.

Uvildige advokatundersøgelser

I vejledningen har Advokatrådet desuden valgt at definere en særlig uvildig advokatundersøgelse og opstille nogle skærpede kriterier for, hvornår en advokat må kalde en undersøgelse for uvildig. Et af kriterierne er f.eks., at det ikke må være klientens faste advokat, der gennemfører undersøgelsen, eller en advokat, der varetager verserende sager for klienten. Advokaten skal desuden sikre, at opdragsgiveren så vidt muligt stiller alt materiale til rådighed. Den berørte – altså den part, som ’er under anklage’ – skal have lejlighed til at gennemgå relevant materialet i undersøgelsen inden interviews, og både berørte og involverede skal have mulighed for at godkende/give bemærkninger til referater af interviews. Hvis advokaten forventer at komme med negative konklusioner om den berørte, er der krav om, at berørte får lejlighed til at udtale sig om faktiske og retlige forhold inden undersøgelsen afsluttes og afleveres til opdragsgiver.

Ifølge Martin Lavesen skal de uvildige advokatundersøgelser imødekomme situationer, hvor der er behov for at skabe en særlig grad af objektivitet og armslængde mellem den, der bestiller undersøgelsen, og advokaten, som udfører den.

”At kalde advokatundersøgelser for ’uvildige’ er efter vores opfattelse ikke helt korrekt sprogligt, fordi advokaten helt grundlæggende har en forpligtelse til at varetage sin klients interesser. Men vi har valgt at videreføre dette udtryk, fordi det gennem de seneste 10 år har vundet indpas i den almindelige sprogbrug og blandt andet har fundet vej til Folketingets Forretningsorden. Men det har været vigtigt for os, at man som advokat skal deklarere over for berørte og involverede, hvad karakteren af undersøgelsen er ved blandt andet at gøre det klart, at det er opdragsgiver – altså den, der har bestilt undersøgelsen – der er advokatens klient,” forklarer Martin Lavesen.

Vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Advokatrådet, der undervejs har fået input fra en følgegruppe [LINK] med repræsentanter fra bl.a. universiteter, organisationer og fra advokatstanden. Undervejs har der ligeledes været afholdt en åben høring, som var finansieret via støtte fra Dreyers Fond.

Den nye vejledning til advokater kan findes her

Guide til borgere og medvirkende kan findes her