”Det er ikke ualmindeligt, at borgere ikke får eller får frataget den hjælp, de har krav på af danske kommuner, og medmindre borgerne kan dokumentere et økonomisk tab, så har det ingen konsekvenser for kommunerne. De kan derimod spare penge på at træffe forkerte afgørelser.”

Sådan indledte advokat Mads Pramming sin procedure i Højesteret i går i den ankesag, som tilbage i 2019 blev initieret i et samarbejde mellem Advokatsamfundet og Justitia, der igennem længere tid har haft fokus på problemer med retssikkerheden for udsatte borgere. Det vidner blandt andet de høje omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen om.

Mads Pramming repræsenterer i sagen en ung kvinde, der tilbage i 2014 på sin 18-års fødselsdag fik frataget sin støtte i forbindelse med deltagelse i svømmestævner. Hun er diagnosticeret med ’infantil autisme’, har et synshandicap og har haft svære psykiske gener ved det afsavn. Hun har deltaget i konkurrencesvømning på højt plan men har oplevet flere frustrationer uden støtten, f.eks. glemt sine ting, været forvirret, været ramt af stress, panik og angst ved ændringer i programmet. Det har været en psykisk belastning for hende, og hun har lidt et velfærdstab ved at skulle klare sig selv til stævnerne.

Tre år uden støtte til stævner

På trods af at Ankestyrelsen efter en klagesag fra kvindens mor afgjorde, at det var ulovligt, og at der straks skulle tilbydes støtte, gik der tre år, hvor hun måtte klare sig uden. Under forløbet tilbød kommunen en såkaldt ’struktur app’ til en smartphone, der skulle støtte pigen i at huske og finde vej, men denne blev aldrig indkøbt af kommunen og ville ikke kunne stå alene.

Både Byretten og Landsretten har tidligere afvist, at Lolland Kommune, som familien tilhører, skal betale erstatning for disse krænkelser, på trods af at retterne er enige om, at der er sket alvorlige fejl i sagsbehandlingen.

Krænkelsens karakter

Nu er det op til Højesteret at tage stilling til, om reglerne om godtgørelse for tort i erstatningsansvarsloven har tilstrækkelig rækkevidde, og om kommunen skal betale godtgørelse til pigen.

”Sagen handler principielt om, hvorvidt kommunerne skal kompensere i de grove sager, og konkret om den manglende socialpædagogiske støtte har medført så stor en psykisk belastning, at der er grundlag for tortgodtgørelsen, og det mener jeg, at der er her,” påpegede Mads Pramming under proceduren.

Ifølge modpartens advokater, der repræsenterer hhv. Lollands Kommune og KL er der ikke hjemmel i de nuværende regler om tortgodtgørelse for at tildele godtgørelse i denne sag, og de påstod,at Landsrettens dom derfor bør stadfæstes.

”Der er ikke tale om en grov og retsstridig krænkelse. Man har valgt den forkerte sag - den er ikke grov nok,” sagde advokat Sissel Victoria Egede-Pedersen, der repræsenterer Lolland kommune. Advokaten mente, at muligheden for godtgørelse i en sag som denne vil kræve en politisk ændring af loven.

Sagens principielle betydning

Mads Pramming er enig i, at hvis Landsrettens afgørelse bliver stadfæstet af Højesteret, vil det kræve en politisk ændring, hvis andre borgere skal kunne få erstatning i lignende sager:

”Hvis vi taber sagen, er min konklusion, at det er noget nær umuligt at få godtgørelse, hvis en kommune har truffet en ulovlig afgørelse, som har medført et ikke-økonomisk tab. Efter min opfattelse er det rigtig groft, det der er foregået her og har medført alvorlige psykiske gener hos min klient. Derfor er spørgsmålet meget vigtigt at få prøvet, og hvis ikke hun kan få, har jeg svært ved at forestille mig, at ret mange ville kunne få en økonomisk godtgørelse, når det har konsekvenser i form af afsavn efter de gældende regler. Hvis man vil råde bod på det retssikkerhedsmæssige problem, at kommunerne i de her sager faktisk opnår en berigelse og tjener på ulovlige afgørelser, så skal det nok ændres af politisk vej.”

Ifald at Højesteret finder grundlag for erstatning vil det til gengæld få afgørende betydning i lignende sager:

”Hvis vi vinder, vil der være en afklaring af, at man godt kan kræve godtgørelse for ikke-økonomisk skade, dvs. for tab af livskvalitet og de psykiske gener, der har været forbundet med ikke at få socialpædagogisk støtte og hjælp, i hvert fald i de meget grove sager. Der vil være en afklaring af, at man kan få økonomisk kompensation, fordi man har været igennem et kommunalt forløb, der har været helt skævt.”

Højesteret træffer afgørelse torsdag den 22. april.

Læs mere om sagen

Læs mere om retssikkerhed for udsatte borgere