Højesteret tog i dag stilling til det principielle spørgsmål, om en borger kan få økonomisk godtgørelse, når en kommune har truffet en ulovlig afgørelse om en ikke-økonomisk velfærdsydelse. Sagen handler om, at Ankestyrelsen gentagne gange har slået fast, at en pige med et mentalt handicap uberettiget havde fået frataget sin ledsagerordning til svømning, da hun fyldte 18 år. Trods beskeden fra Ankestyrelsen fastholdt Lolland Kommune sin beslutning om at fjerne støtten.

Justitia og Advokatsamfundet valgte i samarbejde med advokat Mads Pramming at gå rettens vej for at få en principiel afgørelse på, om en kommune uberettiget kan fratage en borger en ikke-økonomisk ydelse, uden at skulle kompensere borgeren. Højesteret nåede i dag frem til samme konklusion, som byretten og landsretten tidligere er nået frem til.

Advokat Mads Pramming, der har ført sagen, mener at det nu er op til politikerne, om området skal ændres.

”Min klient og jeg er selvfølgelig skuffede over, at Lolland Kommune er blevet frifundet. Når det er sagt, så er det her en sag, som det har givet stor mening at føre – for det er ikke noget der tidligere er taget stilling til ved domstolene. Og nu ligger det i hvert fald fast, at selv en sag af den her karakter ikke kan løses med reglerne om godtgørelse. Og at kommunerne altså kun bliver rigere, når de træffer forkerte afgørelser eller bryder loven. Hvis det er godt for samfundet og retssikkerheden at få ændret det – og det tror jeg virkelig det er – så ved vi nu, at det er noget, der skal løses af vores politikere.”

I Advokatrådet mener rådsmedlem Karen Wung-Sung, at dommen efterlader borgerne på et retssikkerhedsmæssigt utilfredsstillende sted.

”Svømmepigen er desværre ikke den eneste borger, som uberettiget har fået frataget ikke-økonomisk støtte her i landet. Der findes mange borgere, der oplever noget tilsvarende, og nu har vi fået rettens ord for, at borgerne ikke er beskyttet eller kan få kompensation efter de eksisterende regler. Borgernes retssikkerhed er dermed særdeles dårlig, fordi kommunen reelt kan ignorere Ankestyrelsens meldinger, uden at skulle betale, og uden at du som borger kan stille det helt store op. Man bør fra politisk hold derfor se på området, så reglerne ændres, så de i højere grad tilgodeser borgere, som fanges af forkerte afgørelser.”

Vicedirektør i Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, sætter pris på den grundige behandling af sagen i domstolssystemet, men efterlyser nye løsninger på det retssikkerhedsmæssige problem, som dommen efterlader:

“Justitia har gennem årene set flere sager, hvor en kommune groft har tilsidesat sine pligter efter serviceloven og derved har udhulet både borgernes retssikkerhed og tilliden til de offentlige myndigheder. Det gør sagen principiel og vigtig, og jeg er derfor glad for, at den er nået hele vejen til landets øverste retsinstans. Nu har vi så Højesterets ord for, at denne type sager ikke giver anledning til en tortgodtgørelse til borgerne, og at det således hverken nu eller fremover vil have økonomiske konsekvenser for kommunerne at vende det blinde øje til deres forpligtelser og Ankestyrelsens afgørelser. Jeg håber derfor, at Folketingets partier på ny vil drøfte etableringen af en godtgørelsesordning ved velfærdstab, som kan virke præventivt og samtidig give borgeren et økonomisk plaster på såret.” 
Justitia og Advokatsamfundets forslag om en godtgørelsesordning ved velfærdstab kan læses her. 

Dommen kan læses på Højesterets hjemmeside her.