Det samlede fald i antallet af civile sager er ikke et nyt problem, og flere har løbende advaret om konsekvenserne. Det gælder blandt andre Nikolaj Linneballe, som er formand for Advokatrådets procesretsudvalg. Han understreger, at problematikken er meget kompleks. Men der er en helt grundlæggende faktor, nemlig at borgerne først og fremmest skal vide, om de har et juridisk retskrav. Og her spiller advokatvagterne rundt om i landet en vigtig rolle. Men når man ser på kortet over advokatvagter i Danmark, er det tydeligt, at borgere flere steder i landet har lang vej til gratis advokatbistand.

”Folk, der har et berettiget krav, risikerer at give op på forhånd, fordi de ikke er opmærksomme på deres retskrav, eller fordi de ikke kan få hjælp til at gennemføre det. Det kan godt være, at problemet bliver løst i det skjulte. Det er ærgerligt, når vi netop har et uafhængigt domstolsvæsen til at tage sig af opgaverne, men det kræver, at opgaverne bliver båret derhen ordentligt,” siger Nikolaj Linneballe.

Professor Peter Arnt Nielsen fra CBS ser andre årsager til at antallet af civile sager er faldet. Han mener, at sagsomkostninger og sagsbehandlingstider kan være de vigtigste årsager og henviser til Justitias analyse ”Erhvervslivets adgang til domstolene” fra 2020.

”Sagsomkostningerne er en af de vigtigste grunde til, at mange virksomheder og private borgere fravælger domstolene, når de har juridiske overensstemmelser, fordi man som vindende part i en retssag kun får tilkendt cirka en tredjedel af de faktiske udgifter til advokatbistand. Det vil sige, at man som virksomhed eller borger risikerer eksempelvis at skulle betale 30.000 kroner i advokatbistand, mens man kun får tildelt 10.000 kroner,” siger Peter Arnt Nielsen, som kalder det et betydeligt retssikkerhedsmæssigt problem.

En anden vigtig grund til fravalget af domstolene er, at domstolenes sagsbehandlingstider i almindelige civile sager, trods nedgangen i antallet af anlagte sager, er relativt lange, mener han.

”Det betyder, at flere måske foretrækker at forlige sagen i stedet for at lægge sag an ved domstolene,” siger Peter Arnt Nielsen, som også peger på to sekundære årsager til, at der bliver anlagt færre civile sager ved domstolene.

Når krybben er tom er der flere sager

Den ene er, at virksomheders og private borgeres incitament til at slås for hver en krone er faldet siden 2009/2010, hvor vi stod i efterdønningerne af finanskrisen. Peter Arnt Nielsen bruger ordsproget ”når krybben er tom, bides hestene”.

”Siden 2010 er det gået økonomisk fremad for virksomheder og private, også på trods af coronakrisen, og samtidig er advokater, virksomheder og private nok blevet bedre til at forhandle og forlige sager, fordi der ikke er nær så meget at kæmpe for, og fordi tiden kan bruges bedre på at skabe mere omsætning,” siger han. Han peger også på brugen af mægling som måske den sidste årsag til faldet.

Der er kun et sted i landet, hvor antallet af civile sager er steget siden 2009, nemlig i København. 

”Mit bedste bud er, at det er udtryk for, at der kommer flere og flere virksomheder til København, hvilket trækker flere sager med sig,” siger Peter Arnt Nielsen.

Tid og penge har betydning

Formanden for Dommerforeningen Mikael Sjøberg ser spørgsmålet om det faldende antal civile sager som meget komplekst. Det betyder, at der næppe er noget entydigt svar på spørgsmålet.

”Jeg har desværre ikke noget enkelt svar på udviklingen. Retsplejerådet har igangsat et arbejde for at undersøge, hvad faldet kan skyldes, og det er også noget, som vi drøfter her i domstolsregi. Men helt overordnet skal vi passe på med at sammenligne tallene fra 2009 til nu. I 2012 rykkede man nemlig beløbsgrænsen for småsagsprocessen fra 50.000 til 100.000 kroner, hvilket betyder, at en del sager ikke længere bliver registreret som domssager men som betalingspåkrav ved fogedretterne. Sagerne bliver altså ikke en del af statistikken for civile sager,” siger Mikael Sjöberg.

Han er enig med andre eksperter i, at både tid og penge betyder meget for de civile sager.

”Mange er desværre bekymrede for, om sagen bliver så dyr i omkostninger, at det ikke kan betale sig at anlægge sagen. Men tiden er formentlig en vigtigere faktor. Det tager meget lang tid at få afgjort en civil sag, hvilket jeg skal være den første til at beklage. Det er et spørgsmål om ressourcer hos domstolene og her er de civile sager i konkurrence med de politisk prioriterede straffesager. Det gælder blandt andet sager om voldtægt og våben, der skal gå forud for andre sager. Uanset årsagen er det en meget ærgerlig udvikling, for der bliver næppe færre konflikter i samfundet,” understreger Mikael Sjöberg, der også peger på, at advokaterne kan hjælpe tingene i den rigtige retning ved at være aktive i den indledende proces.

”Advokaterne kan gøre en stor forskel ved at skære sagerne til, ved at være hurtige til at svare i skriftvekslingen og ved i det hele taget at være opmærksomme på, at en civil sag også modner forholdet mellem de to parter, sådan at der bliver grobund for et forlig.”