Nej til ny kørestol, når man er vokset ud af den gamle. Nej til ledsageordning til svømmetræning, når man er blind autist. Nej til hjemmetræning af et barn med et svært handicap.

Tusindvis af borgere får hvert år fejlagtigt ”nej, når de søger hjælp i kommunen eller bliver uretmæssigt frataget hjælp.  Ud af de 7.226 borgere, som valgte at klage til Ankestyrelsen alene i 2019, fik 42 procent – over 3.000 borgere – enten medhold eller deres kommune fik besked om, at sagen skal behandles igen.

På børneområdet er det over halvdelen af sagerne, der skal behandles igen, og antallet af sager med fejl er steget jævnt siden 2013, viser tal i en ny rapport, som Embedsværket har udarbejdet på opdrag fra Advokatrådet og med støtte fra Dreyers Fond.

Mens sagerne behandles, så modtager borgeren i hovedreglen ingen hjælp. Ventetiden er 6-8 måneder, men kan være 1-2 år hvis sagen hjemvises flere gange, og rapporten, der gennemgår 38 forskellige bestemmelser, der vedrører hjælp til borger med funktionsnedsættelser, konkluderer, at det står grelt til med retssikkerheden på området.

”Nogle af de mest udsatte borgere og familier i vores samfund ender i nogle håbløse situationer, fordi kommunerne laver fejl, og borgerne dermed ikke får den hjælp, som de har krav på. Det betyder, at de kan gå i mange måneder eller år uden en hjælper, en støttende indsats i hjemmet eller hjælpemidler, som er nødvendige for deres livskvalitet, og for at de kan klare sig i tilværelsen,” siger Karen Wung-Sung medlem af Advokatrådet.

Rapporten præsenterer samtidig en række nye forslag til, hvordan området kan rettes op. Blandt andet at der skal oprettes en ny såkaldt retssikkerhedsfond. Kommuner, der har givet afslag på ydelser, borgerne har ret til, skal så betale deres besparelse ind til fonden.
Pengene i fonden kan blandt andet bruges til kompensation, rådgivning og forskning til gavn for borgere med et handicap, så midlerne bliver på området og er med til at rette op på retssikkerheden på sigt.

”Vi mener, at tiden nu er inde til, at retssikkerheden får et løft. Som det er i dag, kan kommuner spare penge ved at begå fejl eller behandle sager utilstrækkeligt og mangelfuldt, fordi borgerne i sagsbehandlingsperioden ikke får nogen hjælp. Det skal vi have ændret.

Med fondstanken skaber vi en model, hvor kommunerne ikke skal betale, når sagerne er håndteret korrekt, og når de laver fejl, så koster det dem den pris, som de har sparet, og som de egentlig var forpligtet til at betale efter reglerne. Med midlerne i fonden kan vi ”holde pengene på området” og lave forskellige aktiviteter, der genopretter retssikkerheden på området, samtidig med, at kommunerne får et større fokus på at behandle borgernes sager korrekt fra begyndelsen,” siger Advokatrådets Karen Wung-Sung.

De stigende omgørelsesprocenter for afgørelser i Ankestyrelsen er tegn på, at der er problemer, som også politisk bør drøftes, mener Advokatrådet. Der er løbende indført nye bestemmelser i sagsbehandlingen, men realiteterne er at området går i den forkerte retning.

”Vi har en servicelov der har til formål at hjælpe bl.a. udsatte borgere, men når den i så mange tilfælde ikke efterleves, så er den nærmest sat ud af kraft for en stor gruppe borgere. Det betyder også, at virkeligheden for borgerne ikke svarer til den retsstilling, man i sin tid har ønsket fra Folketingets side. Med vores forslag i rapporten kan man give retssikkerheden på området et løft, og det fortjener en politisk debat,” siger Karen Wung-Sung.

Rapporten er blevet til med støtte fra Dreyers Fond.

Læs rapporten Retssikkerhed for udsatte borgere (pdf)

Læs rapporten som Flippage

Se faktaark om rapporten

For yderligere pressekontakt:
Pressechef Rasmus Holm Thomsen 26 79 83 50 / rht@advokatsamfundet.dk