På en høring i dag i Folketinget fremlagde en række aktører deres synspunkter om, hvordan retssikkerheden for borgere med handicap og deres pårørende kan blive bedre, så snart sagsbehandlingen med ansøgning om hjælp og støtte går i gang.

Som det er i dag bliver der truffet alt for mange ulovlige afgørelser, som skal gøres om. Alene i 2019 blev 42 procent af klagesager i Ankestyrelsen omgjort, og stikprøveundersøgelser viser, at halvdelen af undersøgte sager, der aldrig er nået frem som klagesag, burde have været omgjort.

Baggrunden for høringen var rapporten ’Retssikkerhed for udsatte borgere’, som er skrevet i samarbejde mellem Advokatrådet og konsulentvirksomheden Embedsværket. Rapporten udkom i juni, og  dokumenterer, at problemet med retssikkerheden i den offentlige forvaltning for borgere med handicap er forværret med årene.

Blandt deltagerne på høringen var jurist Sanne Møller, Embedsværket, som er medforfatter til rapporten.

Hun tilkendegav ligesom de øvrige deltagere, at retssikkerheden er stærkt udfordret for borgere med handicap, og at der er behov for markante forbedringer. Også Social- og indenrigsminister Astrid Kragh, som konstaterede at:

”Fundamentet for retssikkerheden har slået revner, og der er risiko for, at det styrter sammen. Derfor ser jeg frem til at blive klogere på nye ideer.”

Løsninger i flere retninger

Løsningsforslagene var mange og peger i flere forskellige retninger, og det står stadig åbent, hvad der kommer til at ske. Det blev for eksempel nævnt, at kommunerne skal forbedre sig, og at folketinget skal skabe lovændringer til at hjælpe dem. Ministeren pegede på flere økonomiske ressourcer samt øget specialisering i sagsbehandlingen. Flere kommuner opererer med en borgerrådgiver, en slags ombudsmand, som kan rådgive og hjælpe borgerne på rette vej, når de bliver mødt af modstand – 42 af 98 kommuner har dette tilbud.

Det blev også debatteret om minimumspakker er vejen frem, så alle borgere med behov er sikret et tilbud.

”Det er et skridt i den rigtige retning og kan spare på sagsbehandlingen. Der bliver tænkt for meget økonomi og for lidt mennesker. Folk beder ikke om mere, end de har brug for,” sagde Thomas Krogh, politisk chef i Muskelsvindfonden.

Monica Lyllof fra Foreningen #enmillionstemmer mener, at bevillingerne til borgere med handicap skal lægges ud af det kommunale regi og over i det regionale, eller at kommunerne som minimum skal benytte ekspertrådgivning fra VISO, når de visiterer borgerne:

”Lappeløsningernes tid er forbi. Der kan ikke sættes flere plastre på et kraniebrud.”

Sanne Møller havde selv tre konkrete anbefalinger til, hvor der bør sættes ind her og nu. Det kommunale tilsyn skal fungere bedre og tage sager op ved egen hånd. Det er endnu ikke sket. Kommunerne skal motiveres til at træffe de rigtige afgørelser i første instans. Det skal ikke være hensigtsmæssigt for kommunerne at spare på bevillinger på grund af økonomi. Og endelig, at kommuner øger indsatsen for at skabe mere viden i sagsbehandlingen, blandt andet ved hjælp af analyser om, hvad det koster at træffe forkerte afgørelser.

”Hvis (social- og indenrigs)udvalget vil se en korrekt sagsbehandling, må man prioritere retssikkerheden, og det skal have konsekvenser for kommunen at overtræde loven. Man kan også se på, hvad det koster kommunerne at lade være med at overholde loven,” sagde Sanne Møller.

Enklere love

Både socialrådgiverne og kommunerne ser et behov for at styrke sagsbehandlingen både ved at skabe bedre rammer og viden hos socialrådgiverne men også ved at forenkle lovgivningen, så paragrafferne er nemmere at arbejde med og kan tilpasse tilbud til den enkelte familie.

”Vi skal have et bedre og gennemsigtigt system, som sikrer de rigtige afgørelser. Som det er nu kan man ikke bare slå op i Serviceloven men skal igennem et hav af principafgørelser,” sagde næstformand for Dansk Socialrådgiveforening Ditte Brøndum, som også oplyste, at mange af deres medlemmer oplever, at deres afgørelser bliver pillet fra hinanden i kommunernes visitationsudvalg, fordi der ikke er rammer til at bevilge hvad folk har brug for.

Den nye formand for FSD, Jacob Bigum Lundberg supplerede:

”Mange af de hjemsendelser vi får skyldes, at vi ikke har styr på alle de krav, der er. Det skal vi gøre noget ved blandt andet ved at styrke samarbejdet med Ankestyrelsen.”

Efter høringen håber Sanne Møller, at der kan komme skub i reelle initiativer.

”Det var en god høring, som viser, at der er enighed om, at der er et uacceptabelt problem med retssikkerheden. Min bekymring er, at hele diskussion ender med spørgsmål om økonomi. Det er ikke nødvendigvis sådan, at der skal mere økonomi til for at øge retssikkerheden. Der var flere gode og let implementerbare løsninger, for eksempel, at alle kommuner har en borgerrådgiver, der tilbyder uvildig rådgivning lokalt. De mange gode forslag vi har hørt i dag stikker i flere retninger, men jeg synes, det viser, at der er vilje til forandring, og flere af os der deltog på høringen i dag, har efterfølgende stillet os til rådighed  i den videre proces,” siger Sanne Møller.

På høringen deltog repræsentanter fra Ankestyrelsen, Muskelsvindfonden, #ENMILLIONSTEMMER, Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af kommunale social-sundheds og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), borgerrådgivningen i Roskilde Kommune, Foreningen LEV og Justitia.

Se høringen fra Christiansborg her

Find Advokatrådets rapport her