16.10.2024
Legal Aid
The Danish system of justice offers a number of schemes under which it is possible to obtain free legal assistance or partly funded legal assistance. ...
Sager om krav, som har en økonomisk værdi på højest 50.000 kr. uden renter og omkostninger, kan ofte løses både nemt og billigt ved at anlægge en småsag. En småsag kan også være en sag, som ikke har en økonomisk værdi, men hvor kravet fx er, at den anden part skal dømmes til at udføre en bestemt handling.
Småsagernes proces igennem retssystemet er forenklet og passer derfor til de konflikter, der drejer sig om et relativt lille beløb, eller som juridisk set ikke er så komplekse.
Formålet med reglerne om småsager er blandt andet, at parterne skal kunne gennemføre mindre civile sager uden store omkostninger.
Forenklingen af de almindelige procesregler indebærer:
I småsagerne er det rettens opgave at hjælpe parterne med at forberede sagen. Rettens vejledningspligt betyder, at der normalt ikke er behov for advokatbistand. Retten vil vejlede begge parter på et niveau, der gør, at parterne i de fleste tilfælde kan føre hele sagen selv.
Alligevel sker det, at den ene part vælger at lade sig repræsentere af en advokat. Oftest sker det først, når parterne indkaldes til hovedforhandlingen. Her kan der derfor opstå en situation, hvor den ene part i sagen kan være selvmøder (uden advokat), og den anden part kan være repræsenteret af en advokat.
Hvis du bliver indkaldt til hovedforhandling, kan det derfor være en god idé at kontakte en advokat.
Retten kan beslutte, at en part skal lade sig repræsentere af en advokat. Dette kaldes et advokatpålæg. Retten giver et sådant pålæg, hvis retten mener, at en part ikke er i stand til at føre sagen på hensigtsmæssig måde uden hjælp fra en advokat.
For at sikre, at det er så billigt for dig som muligt at føre en småsag, er der faste takster for advokatens salær. Taksterne er baseret på det antal timer, som hovedforhandlingen varer.
Der er særlige regler for sager om gruppesøgsmål, midlertidige afgørelser om forbud og påbud i borgerlige sager, familieretlige sager, sager om faderskab og medmoderskab, sager om værgemål, prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse, prøvelse af beslutning om adoption uden samtykke, sager om mortifikation/ejendomsdom og private straffesager, og disse kan derfor ikke anlægges i småsagsprocessen.