Retshjælp på trin 1 kan du bl.a. få hos advokatvagterne. Hjælpen er gratis.

Hos advokatvagterne kan du, uanset din indtægt, få mundtlig rådgivning om juridiske spørgsmål. Der er tale om en hurtig og helt grundlæggende rådgivning. Man kan betegne det som en slags juridisk skadestue, hvor man hurtigt forsøger at afdække problemets karakter og de muligheder, der er for at få det løst.

På trin 2 og 3 får du et tilskud til betaling af advokatregningen. Retshjælp på trin 2 og 3 kræver, at din indtægt ikke er for høj.

Om du kan få tilskud afhænger af din indkomst. Indkomsten der anvendes, er den der fremgår af din årsopgørelse fra forrige år. Er der væsentlige afvigelser i dine aktuelle indkomstforhold, kan de anvendes mod, at der fremlægges dokumentation herfor. Taksterne afhænger af om du er enlig eller gift/samlevende. Dog vil din partners indtægt ikke skulle medregnes, hvis I har modstridende interesser i sagen.

Beløbene forhøjes for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn under 18 år, som enten bor hos dig som retshjælpssøgende eller i overvejende grad forsørges af dig.

De konkrete beløb findes i bekendtgørelse om offentlig retshjælp ved advokater. Bekendtgørelsen findes i boksen til højre.

Retshjælp på trin 2 betyder, at advokaten kan lave arbejde for 1.260 kr. (inkl. moms) Heraf betaler staten 75 %, dvs. 945 kr., og du skal så selv betale 315 kr.

Advokaten kan på trin 2 rådgive og udarbejde enkelte breve eller enkle stævninger, ansøgning om fri proces, svarskrifter, bodelingsoverenskomster, testamenter eller ægtepagter og lignende.

Hvis din sag vedrører en tvist med en modpart, hvor der er rimelig udsigt til et forlig, har du mulighed for at få retshjælp på trin 3.

Retshjælp på trin 3 betyder, at advokaten kan lave arbejde for 2.870 kr. Heraf betaler staten halvdelen. Du skal selv betale den anden halvdel, altså 1435 kr. til advokaten.

Du kan godt få retshjælp på både trin 2 og 3 i den samme sag. Det betyder, at du kan få lavet advokatarbejde for 4130 kr., hvoraf du selv skal betale 1.750 kr.

Det gælder både på trin 2 og 3, at hvis du får retshjælp til en ansøgning om fri proces, skal du ikke selv betale noget.

Det er ikke alle advokater, der deltager i ordningen med offentlig retshjælp. Byretten kan oplyse dig om, hvilke advokater der giver retshjælp med offentlige tilskud.

Du kan ikke få retshjælp i følgende sager:

• Hvis du er sigtet eller tiltalt i en offentlig straffesag.
• Hvis du er aktiv erhvervsdrivende, og sagen er af overvejende erhvervsmæssig karakter.
• Hvis du skal søge om gældssanering.
• Hvis din sag er under behandling ved en forvaltningsmyndighed eller et godkendt klage og ankenævn (du kan dog godt få retshjælp til at klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse).

Hvis du har en retshjælpsforsikring, der dækker sagen, skal den bruges, før du kan få tilskud til offentlig retshjælp.

Det er også en betingelse for retshjælp, at advokaten fra starten bedømmer, at sagen kan afsluttes med det arbejde, der kan dækkes under retshjælpen.

Fri proces betyder, at staten betaler alle dine omkostninger ved at føre en retssag ved domstolene, uanset om du vinder eller taber sagen.

Du kan få fri proces til de fleste ægteskabs- og forældremyndighedssager. Du kan også få fri proces, hvis du tidligere har fået medhold i sagen i en række godkendte klage- eller ankenævn, eller hvis sagen er omfattet af et påbud efter markedsføringsloven. I disse sager skal du søge om fri proces hos den byret, som sagen hører under.

Du kan få fri proces i andre sager, hvis du har en rimelig grund til at føre sagen. Din advokat kan hjælpe dig med at vurdere, om det er tilfældet, før advokaten søger fri proces for dig. I den type sager er det Civilstyrelsen, du skal søge om fri proces. I sager, hvor du optræder som lejer, ansat eller skadelidt, anses du som regel for at have en rimelig grund til at føre sagen.

Det er en betingelse for at få fri proces, at din indtægt ikke overstiger et bestemt beløb. Beløbet reguleres en gang om året.

Indkomsten der anvendes, er den der fremgår af din årsopgørelse fra forrige år. Er der væsentlige afvigelser i dine aktuelle indkomstforhold, kan de anvendes mod, at der fremlægges dokumentation herfor. Taksterne afhænger af om du er enlig eller gift/samlevende. Dog vil din partners indtægt ikke skulle medregnes, hvis I har modstridende interesser i sagen.

Beløbene forhøjes for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn under 18 år, som enten bor hos dig som retshjælpssøgende eller i overvejende grad forsørges af dig. Hvis du betaler børnebidrag, som du trækker fra på selvangivelsen, forhøjes indtægtsgrænsen dog ikke.

De konkrete beløb findes i bekendtgørelse om fri proces. Bekendtgørelsen findes i boksen nedenfor.

Er du erhvervsdrivende, gives der normalt ikke fri proces til sager, der har med din erhvervsudøvelse at gøre. Der gives heller ikke fri proces til rene inkassosager.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan dække en forbrugers udgifter i forbindelse med en retssag på grundlag af en afgørelse truffet af eller et forlig indgået for Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat tvistløsningsorgan med en klagesagsbehandling. Det er en forudsætning, at forbrugeren har fået helt eller delvist medhold i klagesagen, og at det ikke er åbenbart, at forbrugeren ikke vil få medhold i sagen ved domstolene.

Har en forbruger en retshjælpsforsikring, der dækker omkostninger ved en retssag, skal denne udtømmes først. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne dække forbrugerens udgifter til en eventuel selvrisiko og/eller udgifter, der overstiger retshjælpsforsikringens maksimumdækning.

I det omfang en forbruger ikke har en retshjælpsforsikring, der dækker retssagens omkostninger, vil ordningen træde i stedet for fri proces efter retsplejeloven.

Derudover vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kunne dække en forbrugers udgifter i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse truffet af, eller et forlig indgået for Forbrugerklagenævnet el.

Omkostningsdækningen sker efter lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager, der trådte i kraft d. 1. oktober 2015. Lovens bestemmelser om omkostningsdækning finder anvendelse på klager til Forbrugerklagenævnet, eller et godkendt privat tvistløsningsorgan.