Ransagning i advokatfirmaer

Print Print
08-06-2018

Advokater bør altid bede om en kendelse fra retten, inden de udleverer oplysninger om en klient – ellers risikerer de at bryde deres tavshedspligt, lyder det fra Advokatsamfundets generalsekretær, Torben Jensen.

Tekst: Tine Østergård

Advokater bliver jævnligt bedt om at give oplysninger om en klient til politiet, eksempelvis i forbindelse med efterforskning af økonomisk kriminalitet. Advokaten bør dog først udlevere oplysningerne, når politiet har en retskendelse. Først dér har advokaten pligt til og dermed også ret til at udlevere materialet efter tavshedspligtreglerne, siger Advokatsamfundets generalsekretær, Torben Jensen.

- Vi bliver af og til kontaktet af advokater, som er i tvivl om, hvorvidt de må udlevere oplysninger til politiet, og om politiet må ransage advokatkontoret og beslaglægge beviser for, at en klient har begået noget kriminelt. Vores råd er altid, at advokaten insisterer på en retskendelse, før man giver politiet adgang til fortroligt materiale. Også selvom politiet står fast på at få adgang nu og her. Ellers risikerer advokaten at bryde sin tavshedspligt, og det er strafbart, siger Torben Jensen.

Det er kun retten, og eksempelvis ikke politiet, der kan pålægge advokater at give mundtlige eller skriftlige oplysninger, der falder under tavshedspligten. Ifølge Retsplejeloven § 170, stk. 2, skal forklaringerne være af afgørende betydning.

- Det er rettens opgave at vurdere, om forklaringerne er af afgørende betydning for en sags opklaring, og om advokaten dermed skal bryde sin tavshedspligt. Advokaten bør sige nej til politiet i første omgang og i stedet oplyse om sin tavshedspligt og bede politiet om at gå rettens vej, siger Torben Jensen, som sagtens kan forstå, at mange advokater er i tvivl om, hvorvidt de skal følge politiets instrukser:

- Der er mange advokater, som ikke kender reglerne på stående fod, og som ikke tidligere er blevet bedt om at udlevere oplysninger. Pludselig står politiet foran døren og siger, at de har en virksomhed eller person i kikkerten, som de mistænker for at have begået noget kriminelt, og nu vil politiet vide, hvad virksomheden eller personen ville hos advokatfirmaet. Politiet ved formentlig godt, at advokaten har tavshedspligt, men politiet har en interesse i at få sagen opklaret, og går den, så går den.

Advokaten skal imidlertid være opmærksom på, at bordet fanger med det samme, hvis man udleverer oplysninger – også selvom det kun er mundtligt – og at det kan være et brud på tavshedspligten.

Hvis advokaten følger anbefalingen om at afvente en retskendelse, inden man udleverer materiale, er advokaten home free og kan ikke efterfølgende få en kendelse eller dom imod sig fra Advokatnævnet for brud på tavshedspligten.

Tvivl om retskendelsen
Der kan dog være tilfælde, hvor advokaten ikke mener, at retskendelsen tager tilstrækkeligt hensyn til retsplejelovens § 170 om tavshedspligt. Det kan eksempelvis være i det tilfælde, hvor hverken politiet eller retten ved, hvad det beslaglagte materiale indeholder og derfor ikke kan vurdere, om det er af afgørende betydning for sagens opklaring. I det tilfælde er det op til advokaten at vurdere, om kendelsen giver for vid adgang for politiet, og om retskendelsen derfor skal kæres, mener Torben Jensen.

- Retten og advokaten kan være uenige om, hvorvidt der skal gives adgang til alle oplysninger om en klient, eller om visse dokumenter skal fritages. Jeg mener, at man bør vurdere hvert enkelt dokument for sig, men retten vil i nogle tilfælde afgøre, at der skal gives adgang til alt materiale, fordi det ikke kan udelukkes, at noget af materialet kan bruges. Jeg mener, det er en generalisering – men igen, det er vigtigt at lave en konkret vurdering fra sag til sag.

Hvis advokaten er i tvivl om, hvorvidt retskendelsen skal kæres, kan advokaten tage kontakt til Advokatsamfundet, som gerne hjælper med en vurdering. Kære har ikke opsættende virkning, medmindre retten beslutter det.

 

2 gode råd

1. Kontakt Advokatsamfundet, hvis du bliver bedt om at udlevere oplysninger om en klient, og vent med at efterleve politiets krav. Advokatsamfundet kan hjælpe dig med, hvad du skal stille op i situationen.

2. Bed politiet om at gå rettens vej. Du bør først udlevere oplysninger eller lade politiet ransage advokatkontoret, når der foreligger en retskendelse.

Kilde: Advokatsamfundets generalsekretær, Torben Jensen



Stil spørgsmålstegn ved retskendelsen

Retskendelser tager ikke nødvendigvis højde for advokaters tavshedspligt, og managing partner i et anonymt dansk advokatfirma efterspørger derfor nogle klare retningslinjer fra en højere retsinstans, som afgør, hvornår fortroligt materiale kan udleveres til politiet.

Den 23. januar 2018 ransagede Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) et dansk advokatfirma og beslaglagde fortroligt materiale om en klient, der var mistænkt for omfattende momssvindel. SØIK havde en retskendelse fra Københavns Byret og foretog en foreløbig beslaglæggelse af korrespondance mellem advokatfirmaet og mistænkte i en sikret og forseglet kuvert.

Advokatfirmaet protesterede efterfølgende over beslaglæggelsen, fordi de var bange for at udlevere for meget.

- Vi skal selvfølgelig udlevere oplysninger til politiet, hvis der er en retskendelse, men i modsætning til mange andre erhvervsgrupper er advokater underlagt en fortrolighedsforpligtelse i forbindelse med rådgivning og opbevaring af fortrolige klientdata, og de oplysninger må kun udleveres, hvis de er af afgørende betydning for sagens udfald, siger advokatfirmaets managing partner og fortsætter:

- Men hvordan kan politiet afgøre, at dokumenterne indeholder afgørende oplysninger, når de aldrig har set indholdet? På den anden side kan heller ikke vi afgøre det, for vi kender ikke sagens beskaffenhed”.

Ifølge advokatfirmaets managing partner fremgik det ikke af retskendelsen i første omgang, at sagen handlede om en international sag med omfattende økonomisk kriminalitet. Det kom først frem senere i forløbet. Advokatfirmaets managing partner efterspørger derfor nogle klare retningslinjer fra en højere retsinstans, som afgør, hvornår advokater kun udlevere fortrolige oplysninger til politiet.

- Advokater har en særlig rolle i samfundet, og det er bekymrende, hvis det, der bliver rådgivet om, ikke er mere fortroligt end, at politiet bare kan hente det. Vi risikerer, at retskendelser bliver en sovepude for politiet, fordi det er hurtigere at få en retskendelse fremfor at gå igennem de internationale efterforskningsenheder”.

Principiel sag

I den konkrete sag valgte advokatfirmaet kun at udlevere oplysninger, som også kan skaffes andre steder, eksempelvis regnskaber, mens resten blev forseglet i en kuvert.

- Vi oplyste, at det skulle forelægges for en dommer, hvis politiet ville bryde forseglingen, siger advokatfirmaets managing partner.

Københavns Byret godkendte og fastholdt beslaglæggelsen og tillod SØIK at gøre sig bekendt med indholdet.

Advokatfirmaet var efterfølgende villig til at kære en del af rettens afgørelse, nemlig den del der handlede om, hvorvidt det var af afgørende betydning for sagens udfald at få adgang til oplysningerne i kuverten.

- Det kan de jo ikke vide, når de ikke kender indholdet. Vi overvejede derfor at kære den del af afgørelsen, fordi der kan være en principiel vinkel i det. Vi endte med ikke at gøre det, men vi er villige til at tage spørgsmålet op en anden gang, siger advokatfirmaets managing partner, og fortsætter:

- Vi har stor respekt for politiets arbejde, men vi må ikke underminere advokaters tavshedspligt.

Advokatfirmaet

Advokatsamfundet har lavet interviewet med advokatfirmaets managing partner og er bekendt med kendelsen fra Københavns Byret. Advokatfirmaet ønsker at være anonymt i artiklen.