Opdatering af minretssag.dk

Print Print
22-06-2018

Domstolsstyrelsen foretog mandag i denne uge en opdatering af Civilsystemet og minretssag.dk, hvor en række fejl og mangler blev rettet. Det betyder blandt andet, at bilag nu bliver nummereret/litreret i korrekt rækkefølge, og at det igen er muligt at redigere "mine oplysninger" og eksempelvis indsætte journalnummer.

Til gengæld er der stadig væsentlige fejl og mangler, som ikke er blevet rettet. Eksempelvis vil påmindelser om frister, der er oprettet før den 6. april 2018, blive sendt til alle, og ikke kun de fristansvarlige.

Du kan se nærmere om opdateringen og kendte fejl og mangler på Domstolsstyrelsens hjemmeside.