Høring om forsvarlig drift af andelsboligforeninger

Print Print
12-10-2017


På vegne af Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg inviteres du/I hermed til at deltage i udvalgets høring om ‘Forsvarlig drift af andelsboligforeninger’ onsdag 8. november 2017, kl. 13.00-16.00 i Landstingssalen, Christiansborg.

Høringen vil sætte fokus på en række af de spørgsmål og problemstillinger, som indgår i rapporten og anbefalingerne i maj fra arbejdsgruppen om ansvarlig drift af andelsboligforeninger.

En række eksperter og aktører på området samt repræsentanter for andelsboligforeningerne vil på høringen komme med deres synspunkter og belyse problemstillinger og løsningsmuligheder inden for bl.a. valuarvurderinger, belåning, sund drift af foreningerne og rådgiveransvar samt konkurstruede foreninger og overgangen til lejevilkår.

Det forventes ifølge regeringens lovprogram, at erhvervsministeren vil fremsætte lovforslag om forsvarlig drift af andelsboligforeninger til december 2017.

Udvalgets nyhed om høringen og program kan læses her.

Du/I kan tilmelde dig høringen her.

Frist for tilmelding er tirsdag 7. november 2017, kl. 11.00.

Invitationen må gerne sendes videre til underliggende institutioner, afdelinger m.v.

For spørgsmål kontakt venligst udvalgssekretær Liza Christensen på tlf. 33 37 55 21.


Udskrift fra: http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Nyheder/2017/Hoering om forsvarlig drift af andelsboligforeninger.aspx - d. 17-10-2017.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.